Behovet for at tilhøre en kategori

Det er tirsdag og jeg sidder, igen, samme sted i min sofa og jeg har besluttet at jeg vil skrive igen i dag. Jeg har, igen, vinduet åbent og der er meget stille udenfor. Ikke en vind og jeg kan høre togene passere på stationen 1 km fra min bopæl.

I går startede jeg dagen med at få de obligatoriske jobansøgninger skrevet og sendt, og opdatere jobloggen. Derefter kontaktede jeg min a-kasse for at skifte erhvervskategori, i forhold til de kurser jeg har mulighed for at deltage i. Det var, oprigtigt, ret sjovt at deltage i et gaffeltruckkursus for nylig, og jeg fik lyst til at tilmelde mig et kursus i at køre teleskoplæsser, som Roskilde Tekniske Skole også tilbyder. Det krævede dog at jeg skulle skifte fra den kategori jeg tilfældig var tilknyttet, over i Bygge og Anlæg, selvom gaffeltruck også findes i denne kategori, samt flere andre.

Jeg har ret svært ved at følge logikken, men det var ikke noget problem at skifte. Dog kan jeg ikke gøre det igen, nu skal jeg blive i Bygge og Anlæg.

Der findes sikkert argumenter for at det er sådan, men de skal være virkelig fremragende hvis jeg skal købe dem.

Jeg er modstander af kategorisering, men jeg ved at mange elsker det, for det giver bedre muligheder for at kontrol, orden, begrænsning, styring, som mange er rigtig glad for.

En mistanke har indsneget sig i mine tanker – er jeg overhovedet på rette kurs når det gælder jobsøgning?

I går fandt jeg et fremragende interview med Eckhart Tolle, hvor han blandt andet kommer ind på det vanvid vi stadig lever i lige nu, som muligvis, forhåbentlig, er ved at nå en kulmination.

Han taler naturligvis om coronaoverreaktionen og kom, som eksempel på hvor irrationelt og dumt mennesker kan opføre sig, ind på Cambodia, i perioden under galningen PolPot, der var diktator i en ret kort periode, men nåede at dræbe ca. 30% af befolkningen. Han var sygeligt mistænksom overfor folk der kunne læse, så mennesker der bar briller blev elimineret, for han anså dem som intellektuelle og en trussel.

Og han ændrede hele tiden sit navn, fordi det forvirrede fjenden, som han sagde.

På samme måde som myndighederne hele tiden skabte nye corona-varianter, hver gang folk var ved at falde til ro, fandt man på en ny “variant” og man kunne igen skabe usikkerhed og fortsætte skræmmekampagnen.

Kan du huske dengang det hed frygt for ny istid, huller i ozonlaget, global opvarmning?

Så fandt man løsningen. KlimaFORANDRINGER – så var man dækket ind. For nu er alt potentielt skræmmende.

Husker jeg ret startede PolPot også en ny tidsregning, så det var år 0, og unge mennesker blev indoktrineret til at glemme fortiden, deres historie – for mennesker uden identitet, er nemmere at kontrollere, for de vil altid søge mod dem der tilbyder en forklaring. Det kan også gælde kønsidentitet og andet. Mennesker har brug for en flok at tilhøre. En kategori, en ideologi, en vaccine.

Se filmen “Killing Fields”, der handler om tiden under PolPot og Khmer Rouge, vistnok baseret på virkelige hændelser. Fremragende film.

Jeg er fascineret af Tolles historie om hvordan han blev et bevidst menneske. I sine yngre dage var han altid bekymret, depressiv, fuld af angst og følelsen af meningsløshed, og en nat vågnede han op som han ofte gjorde, igen i panik og angst, havde svært ved at trække vejret, og sagde til sig selv: “Jeg orker ikke at leve med mig selv mere”.

Og efterfølgende tænkte han at, det var da noget mærkeligt noget at sige. Det er som om jeg er to personer, den ene kan iagttage mine tanker. Så kan jeg jo ikke kun være mine tanker. Der skete et skift, som om han trådte lidt tilbage og indså at han ikke var den verden af angstfulde tanker og historier og skrækscenarier han skabte. Det var hans gennembrud. Resten er historie og nu skal jeg i gang med en ny dag.

Crede et Vicisti – Tro og Vind