Den skinbarlige sandhed
I går skrev jeg en historie om at jeg har opsagt mit job, uden at have et andet.
Og det er den skinbarlige sandhed.
Men det var den 1. april i går, og jeg overvejede at skrive at det ikke var en aprilsnar.
Men jeg tænkte, som min fb ven Vibeke Molise Rigmor Nibe, og flere andre, også har kommenteret, at det er som om aprilsnar traditionen er gået i sig selv.
Kan det være fordi verden er så rablende vanvittig at der næsten ikke går en dag uden man tænker, “det må da være en aprilsnar”, men desværre finder man ud af at det var det ikke.
Jeg er optimist og naiv og tror stadig på at langt hovedparten af vi mennesker der lever her på jordkloden, er helt normale, og bare ønsker at leve i fred som vi finder det bedst for os selv og dem vi holder af, uden at genere andre. Så vanviddet er drevet af nogle få, der søger, og desværre får, alt for meget opmærksomhed.
Og jeg tror det er sandt som jeg hørte en sige, jeg husker ikke hvem, jo det var den canadiske konservative leder Pierre Pollievre, at behovet for opdeling i grupperinger, handler at det er nemmere at kontrollere folk i separate grupper, især hvis de skændes indbyrdes, og det kan også retfærdiggøre et stort statsligt kontrolapparat og argumentation for at gribe ind i folks privatliv.
Jeg er ked af at bringe det på bane en fredelig søndag, men det minder mig faktisk om en bog jeg læste for mange år siden – ikke nogen opløftende bog, men en alle bør læse, efter min mening. Den hedder “Kommandant i Auschwitz” og blev skrevet af Rudolf Höss, mens han sad i fængsel i Polen og ventede på at blive hængt.
En af de ting der gjorde stort indtryk på mig i bogen, var hans beskrivelse af, og undren over at folk dannede grupper der konkurrerede og bekrigede hinanden indbyrdes, i stedet for at samle sig i fællesskab mod dem der holdt dem indespærrede. Men det var denne splittelse der gjorde det muligt at kontrollere den gigantiske lejr, med relativt få vagter.
Således opmuntret vil jeg glæde mig over at det søndag, og solen skinner fra en skyfri himmel. 🙂
Ordet “skinbarlig” stammer fra nedertysk schinbarlich ‘tydelig’, egentlig ‘lysende, synlig’, afledt af schin ‘skin’
Så er det på plads.
Crede et Vicisti – Tro og Vind