Der er et men …
Jeg har lyst til at skrive om det lille ord: “Men”. Eller måske om noget helt andet.
Ordet kan bruges i mange sammenhænge, MEN af og til bruges det som en lille kattelem, en nødudgang, et lille forbehold, en selvretfærdig fastholdelse.
Jeg har ikke læst biblen, men jeg tænker af og til på en historie i denne bog, og blandt andre skildret af selveste Rembrandt i et fantastisk maleri, om den fortabte hjemvendte søn, der efter at have opført sig uansvarligt, formøblet en formue og ødelagt sit og andres liv, bliver modtaget med åbne arme af sin velhavende far, der ikke bærer nag, men blot er glad for at se ham, og ønsker at fejre at han er kommet hjem.
“Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.”
– Lukas 15.31-32
Jeg har lige genhørt dele af bogen “The Big Leap” af Gay Hendricks, og har især været opmærksom på kapitlet “Solving Relationship Problems” og andre passager der har min interesse. Gay skriver at forsoning kræver 100% ansvar fra alle involverede parter. Både for hvad der er sket i fortiden, som har skabt konflikten, men især for at løse problemet.
I bogen nævner Gay et studie der konkluderer at ca. 80% af mennesker, der ellers har succes i andre dele af livet, lever i utilfredsstillende parforhold. De er delt ind i 3 hovedkategorier.
1. Devitaliserede forhold, hvor par vælger at blive sammen, selvom der ikke er nogen kærlighed eller passion, og måske fraværende i årtier.
2. Passiv kongeniale forhold, hvor par aldrig har været passioneret forelsket i hinanden, men mere lever i et venskabslignende forhold, sammenligneligt med et forretningspartnerskab.
De har sjældent høje forventninger og lever derfor ofte i fredfyldte relationer.
3. Konflikt tilvænnet forhold, hvor parrene har konstrueret parforhold omkring konstante konflikter, enten voldsomme, eller i perioder, mere beherskede småskænderier, og det lader til at disse mennesker næsten trives i den ophidselse, denne relation skaber.
Nu har jeg næsten glemt hvorfor jeg skrev at jeg ville skrive om “Men” – MEN Gay Henricks bog The Big Leap handler om det han kalder “The Upper Limit Problem” – at de fleste mennesker har en indbygget “termostat” der fastholder os i begrænset tilstand, og hver gang vi forsøger at flytte os til noget bedre, vil termostaten sørge for at vi spænder ben for os selv, så vi falder tilbage til “gennemsnitstemperaturen”.
Så hvis man skal løse den begrænsende overbevisning, der blandt meget andet, er med til at skabe utilfredsstillende relationer, må man tage 100% ansvar og droppe “men’et”.
Der er givetvis et men, men hvis det bruges til at retfærdiggøre en kontinuerlig konflikt, baseret på en begrænsende overbevisning, må man sige farvel til det, hvis man da har lyst til at komme videre.
Men der er jo ingen der siger at man absolut skal videre. De fleste lever jo fint i deres komfortzone, og skal og vil ingen steder. Så der er ikke noget pres.
Jeg kan ikke undgå at komme til at tænke på Eckhart Tolles beskrivelse af det, han kalder “smertekroppen”. Er smertekroppen skabt af begrænsende overbevisninger. Ifølge Tolle skal man ikke undgå den, ikke lukke af, men være mere bevidst og opmærksom.
MEN selvom man gerne vil videre, er det alligevel meget svært, da vaner er stærke …
Nå, jeg gider ikke skrive mere i dag – to be continued …
Crede et Vicisti – Tro og Vind