Elsker du din angst?

Det er tirsdag. Jeg tænkte over noget i går, men jeg har glemt, hvad det var. 😀

Nej, nu husker jeg det. Det handlede om at tænke. Eller ikke at tænke, eller at undgå tanker.

Jeg kom til at tænke på det, måske fordi jeg hørte et kort klip, med ordene “Jeg maler for at undgå at tænke” og jeg kom til at tænke på at de bedste stunder i livet er når man ikke tænker, men er optaget og opslugt, så er man i nuet og bekymrer sig ikke om fremtiden eller dvæler ved den forgangne tid.

Det er nok det Peter Bastian og Mihaly Csikszentmihalyi kaldte flow.

Hvis man ikke ved hvordan Csikszentmihalyi udtales, er her svaret.

Sig: “Chicks-send-me-high” 😀 

I disse tider kan man godt savne nogle flere åbenmundede folk i debatten.

Sådan nogen som Peter Bastian, Dan Turell, Kim Larsen. Gad vide hvad de ville sige til det der foregår. Måske vil jeg blive skuffet.

Forleden dag skrev jeg lidt om Hans Scherfig, der var en dygtig og skarpsindig skribent, der ofte kritiserede det danske samfund, men samtidig var overbevist, angiveligt fanatisk kommunist, der vendte det blinde øje til når det handlede om Sovjetunionen og Mao Tse-Tungs systematiske overtrædelser af menneskerettigheder.

Hvor blev kunstnerne af? Lars Muhl er en af dem. Rasmus Nøhr. Men var der andre eller lå de i flyverskjul og ventede til det var drevet over.

I Danmark kører en sag med nogle sms’er der er slettet og måske kan gendannes, måske ikke. Men som jeg forstår det, har man end ikke forsøgt, selvom man påstod det i første omgang. Uanset hvad der står i de beskeder, har man serveret en kæmpe løgn for befolkningen.

Hvorfor er så mange mennesker villige til at acceptere, at folkevalgte åbenlyst lyver og bedrager?

Man kan få den fornemmelse, at nogen ligefrem er imponeret over at det taktiske spil lykkes, og at de er så gode til at lyve, at de kan fortsætte uanfægtet på deres poster.

Hvordan kan man være kritisk overfor de partier der støttede Mette Fs åbenlyse politiserede og ikke sundhedsfaglige corona håndtering, men stemme på dem igen?

I England er en video blevet offentliggjort med glade mennesker i det konservative partis hovedkvarter, der i den værste “lock-down” periode under coronapsykosen, danser og fester, uden den mindste bekymring. Fordi de vidste, at alle de latterlige pseudovidenskabelige symbolpolitiske tiltag var fuldstændig ligegyldige, da virussen er ufarlig for langt de fleste. Imens lå syge og gamle på hospitaler og døde i ensomhed, uden at deres pårørende kunne være i nærheden og holde dem i hånden.

Jeg har engang i tidernes morgen været på et 5 dages foredrags/kursusforløb med Peter Bastian. Det foregik i et kælderlokale på Østerbro, over 5 torsdage, og husker jeg ret, var det i 2007. Det var en god oplevelse.

Måske er årsagen til at så mange også elskede frygten under coronapsykosen at den samlede deres tanker, den gav dem ét vigtigt holdepunkt og alt andet blev uvæsentligt.

Kampen for overlevelse blev altoverskyggende.

Er villigheden til at lade sig bedrage i virkeligheden et positivt menneskeligt træk, der hviler på evnen til at tilgive og rumme. Eller er det et usundt afhængighedsforhold, der er sammenligneligt med misbrugte børn, der forbliver loyale overfor deres forældre, eller tilsvarende dysfunktionelle forhold.

Nå, jeg vil slutte denne historie. Jeg har en del praktiske gøremål foran mig.

Crede et Vicisti – Tro og Vind