En lang langfredag

Jeg vil gerne fortælle lidt om min fredag. Det var Langfredag og det var også en laaaang fredag, men på en god måde.

Jeg sad lige og undersøgte hvorfor den kaldes langfredag og jeg synes ikke der er nogen god forklaring på det. Men det var dagen hvor Jesus blev pint, korsfæstet og døde. I forskellige ortodokse religioner har dagen været forbundet med faste og tilbageholdenhed og det kan måske være forklaringen på navnet.

Jeg spiste hvad jeg havde lyst til.

Jeg stod op kl. 3.40 som jeg plejer, og jeg fik skrevet lidt på forskellige ting, noget blev lagt på sociale medier og min blog, og noget skal bruges et andet sted.

Min historie handlede også om fjernhealing, og at det tilsyneladende er videnskabeligt dokumenteret at det er muligt at mærke når et andet menneske sender venlige tanker. Trådløst.

Men nu lever jeg jo i en tid hvor “videnskabelig” dokumentation har lidt et alvorligt knæk. Politiske holdninger og ideologier, og økonomiske interesser har, for længst, overtaget videnskaben. Videnskab er blevet til tro. Videnskabens formål er at “bevise” at ideologien har ret, og der bliver slået hårdt ned på kætterene og de vantro, der vover at tænke og sige noget andet. De bliver brændt på bålet.

Politiske ideologier har overtaget religionens plads, troen på en gud er erstattet af troen på en almægtig statsmagt, en leder eller noget andet – noget eller nogen man kan bede til, oftest om flere penge, og fritagelse for det personlige ansvar.

Jeg synes jeg kunne mærke at det var en “rigtig” helligdag. Selv Ikea holdt lukket 🙂

Der var en stilhed, en ro, en langsomhed i dagen, men trods det, blev det en meget aktiv dag for mig. Jeg fik ryddet op, og smidt en gammel NAS (Network Attached Storage)  ud, en ekstern harddisk der er forbundet til routeren. Det eneste jeg ville gemme var en masse musik, som jeg sjældent hører, men det var mine gamle cd’er jeg rippede i tidernes morgen, så dem ville jeg gerne beholde. Alt det andet forsvandt. Det var en lettelse. Jeg holder meget af at smide overflødige ting ud.

Jeg malede en kommode, og et ansigt, jeg fik skrevet med dyppe pen, jeg talte med en gammel kollega der tilbød mig et deltids job og vi fik en hyggelig samtale, men jeg var ikke interesseret for jeg har allerede et job, men var glad for tilbuddet og for samtalen, jeg fik solgt et golfsæt i Den Blå Avis og jeg fik en god samtale med køberen om golfsvingets mysterier, jeg skrev med min gode ven Josefine, og min dreng, og jeg kunne blive ved og ved og ved.

Jeg fik også tid til at slappe af, jeg så en dokumentar om kunstneren Robert Rauschenberg og jeg stenede Youtube, det var som om dagen ingen ende ville tage.

Og alt foregik i god ro og orden.

Jeg tænkte over hvordan timerne bare forsvinder, og aldrig kommer igen.

Robert Rauschenberg er meget interessant, fordi han ofte brugte skrammel og skrald i sine kunstværker – alt kunne blive til kunst i hans verden og det er inspirerende at opleve verden på den måde.

Jeg tænkte over Teodor Amsted fra “Den forsvundne fuldmægtig” – om at tænke de samme tanker, om hvor svært det er at udnytte friheden fordi tankerne begrænser, og at han i bogen og filmen, vælger at gå i fængsel for at blive fri for at blive konfronteret med livets mange muligheder og frustrationen over at man alligevel ikke ved hvad de skal bruges til.

Jeg skrev lidt om ham med min dyppe pen. Det er svært. Meget svært.

Nu er det lørdag, dagen ligger åben foran mig. Jeg vil forsøge at tænke mindst én ny tanke i dag. En tanke jeg aldrig før har tænkt.

Crede et Vicisti – Tro og Vind