Havemand i snevejr

Den forløbne uge har været lidt anderledes. Det har nemlig været snevejr.
Så i dag vil jeg fortælle om at være havemand, når det er sne og frost?

Vi havemænd har mange fantastiske egenskaber og det vil tage for lang tid at lave en oversigt over dem alle her. 🙂 Så jeg vil nøjes med kun at fremhæve de kvaliteter der er relevante for denne historie.

Og naturligvis er den første der springer i øjnene: forandringsparathed.
Firmaet jeg arbejder for, tilbyder også snerydning og saltning om vinteren.
Hvis det er sne og frostfrit, er der mange vinteropgaver, som f.eks. træfældning, plantning af hække, beskæring og meget andet, men det er naturligvis ikke muligt at passe grønne områder, når der ligger sne og jorden er hård af frost.

Jeg er stadig meget ny i faget og har aldrig før prøvet at arbejde med sne.
Forvarslet kom mandag, da vi i hast, måtte afbryde en opgave og begynde at konvertere maskiner til snerydning. Et par af græsklipperne skulle have afmonteret klippeaggregaterne og påsat sneplove. Det har jeg ikke forstand på, så jeg var kun med som håndlanger og forsøgte at styrke moralen og undgå at være i vejen. Men det gik helt problemfrit, og i løbet af få timer var maskinerne klar. Og saltsprederne blev testet og alt fungerede fint.

Torsdag mødte jeg på min første snerydningeopgave nord for København, og der var stadig hektisk aktivitet da jeg ankom. Snerydning og saltning er jo et kapløb med tiden, da det naturligvis skal ske inden folk starter dagens gøremål.

Som ny mand startede jeg nederst i hierakiet, med manuel saltning og en skovl, hvor der var behov for det. Så jeg koncentrerede min om steder hvor maskiner ikke kan komme ind.
Det var mørkt og koldt, men varmen kommer hurtigt når man er i bevægelse.
Sneen skaber en magiske verden. Lyset ændrer sig og og de kendte omgivelser, ændrer fuldstændig karakter.

Vi kørte videre til andre steder, jeg aldrig før har været, og jeg blev sat ind i opgavernes omfang og krav.
Sidst på dagen fik jeg endelig mulighed for at køre en lille sneplov. Det er en Stiga Park 740 med plov, i stedet for klippeaggregat.

Den har jeg tilbragt mange timer på i løbet af sommeren og efteråret, så det var som en gammel cowboy der satte sig op på sin hest, og hurtigt smeltede vi sammen og blev en symbiotisk enhed.
Eneste forskel var at jeg lige skulle lære at køre med ploven, men det var ikke noget problem.
Dagen efter var der ikke kommet mere sne, så der var kun behov for saltning og det kunne klares af en person.

Så jeg mødte på en planlagt arbejdsplads. Det var det sted jeg startede min allerførste opgave tilbage i den tidlige sommer. Jeg kom lidt før min kollega og sad og ventede i bilen.
Kl. var 7 så det var selvfølgelig mørk.

Jeg havde tid til at tænke på hvordan hele området var forvandlet af sneen. Mange boliger var pyntet fint op til jul, og der var lys i vinduerne. Folk gjorde klar til dagen og af og til, kørte en bil afsted, formodentlig på vej til arbejde og folk gik tur med deres hunde. Det så hyggeligt ud.

I sommer kørte jeg i området og klippede græs i solskinsvejr og høj varme.
Det er det samme sted, men helt anderledes.

Som havemand har jeg ofte følelsen af at leve i en parallelverden. Jeg går og passer mit arbejde, og lige ovre på den anden side, lever mennesker jeg slet ikke kender.
Og tanken om paralleverdner er kommet tættere på.

Der sker ting i den vanvittige verden jeg lever i som vel kun de færreste havde forestillet sig kunne ske igen.
Folk bliver isoleret, helt bogstaveligt, fysisk, men isolation kan også være en tanke, at være på en anden frekvens. Og man kan også være tæt sammen med andre mennesker, og stadig føle sig isoleret. Og man kan også være tilfreds med at føle sig isoleret, og som Dan Turell sagde, “den dag vil jeg kun le indvendigt” – når man bare er opmærksom på at isolation ikke nødvendigvis betyder ensomhed, men bare et andet bevidsthedsniveau, eller frekvens. Og det forhindrer ikke at man har kontakt med andre mennesker, måske endda holder af dem, er venlig og hjælpsom – ja måske ligefrem elsker dem.

Citat fra bogen “Seeren fra Andalusien” af Lars Muhl.
“Hvis man skal kunne åbne sig helt og uforbeholdent over for energierne, er der slet ikke plads til en personlighed, der først og fremmest er bundet til ambitioner i den ydre verden.”
Nu kom jeg igen ud på et sidespor, men “Seeren” skal med.

Jeg er glad for at jeg har fundet et firma har givet mig en mulighed for at prøve noget helt nyt. Jeg er glad for at være havemand. Også i snevejr.

Crede et Vicisti – Tro og Vind