Spionen fra Næstved

Jeg vil gerne fortælle historien om et af mine egne billeder. Jeg er glad for billedet fordi jeg synes det er sjovt, og fordi det endte med blive, næsten, som jeg havde forestillet mig, inden jeg gik i gang. Det er meget tilfredsstillende.

Ideen var at skabe et humoristisk og tegneserieagtigt billede, inspireret af den kolde krig. Temaet skulle være spionage, fare og drama.
Den kvindelige spion skulle stå foran et fly i en hangar. Jeg forestiller mig at hun er en spion der har sneget sig i en flyhangar og forsøger at stjæle eller fotografere noget der er tophemmeligt. Da hun er et sted hun ikke må være, har hun et vagtsomt udtryk i ansigtet. Hun er naturligvis bange for at blive opdaget.
Hun bærer en trenchcoat og et kamera, som spioner jo altid gør.
Jeg ville lave billedet som et “composite” og det betyder at billedet er sammensat af flere billeder i lag.

Flyet står på Koldkrigsmuseet Langelandsfortet og er bestemt et besøg værd, hvis man er historisk interesseret. Jeg havde en hel del billeder af flyet fra alle mulige vinkler og jeg valgte det bedst egnede. Det er svært at fotografere på et museum da de udstillede genstande er omgivet at skilte, mennesker og andet.

Derefter var næste led i planen at finde en model der ville spille rollen som spion. Jeg kender en pige der er imponerende god til lave forskellige ansigtsudtryk og derfor kontaktede jeg hende. Hun er ikke skuespiller, men det skulle man tro. Jeg satte hende ind i ideen og hun sagde heldigvis ja til at være med.

Jeg købte et gammelt russisk kamera som hun skulle bære om halsen. Det bidrager til stemningen og autenticiteten.

Modellen og jeg mødtes i mit lille studie. Mit lyssetup bestod af to striplights med grids, placeret ude i siden og lidt bagved modellen. På det originale uredigerede billede, kan man se at det er to smalle vertikale lyskilder med et “gitter” der gør lyset mere retningsbestemt.
Det skaber et ret dramatisk lys og en illusion af at hendes ansigt bliver ramt af en lyskilde fra det kunstige rum bag hende.
En noget svagere softbox foran, lyser hendes ansigt lidt op. At hendes ansigt kun er svagt belyst forfra, bidrager til den skumle stemning.

Nu havde jeg alle billederne og de skulle bare sættes sammen. Jeg vil ikke gå alt for meget i detaljer med teknikken for den er er beskrevet mange steder. Og det er også nemmere at se en instruktionsvideo, end at beskrive det med ord.

Men kort fortalt bliver forgrundsbilledet fritlagt, så den oprindelige baggrund forsvinder og den nye baggrund kan ses. Det er næsten samme fremgangsmåde som filmproduktion med green screen hvor skuespillerne aldrig ser den rigtige baggrund. Den bliver indlagt bagefter.

Man placerer billederne i billedbehandlingssoftwaren og bearbejder det til man når den ønskede effekt.

Som man kan se, er billedet af flyet ændret en hel del. Der er fjernet vinduer, bænke og andre småting. Og der er indlagt kunstige lyskegler, støv og andet.
Både for og baggrund er justeret i kontrast og farver. Jeg har gjort farverne mindre mættede for at skabe en følelse af at billedet er ældre. Og den grønne farvetoning giver også en dyster stemning og hjælper til at for og baggrund fungerer som en helhed. Jeg lod mig inspirere af filmen The Matrix, der også har denne grønlige tone.

Det var den spændende historie om spionbilledet.

Venlig hilsen

Jes