Indrømmer du dine fejl?

I går skrev jeg om den såkaldte “elite” og jeg følte ikke at jeg blev færdig med emnet, men jeg blev træt i hovedet og jeg skulle jo også have tid til at tænke på andet, gøre rent, købe ind, stirre ud i luften og andre vigtige gøremål.

I gårsdagens historie lod jeg mig inspirere af et indlæg af skribenten Anne Sophia Hermansen, der, på Linkedin, skrev og undrede sig over hvorfor mange danskere lider af det hun kaldte “eliteintolerance”

Jeg erindrede at ASH havde været entusiastisk støtte af tvangsmedicinering for CV19 med den nødgodkendte og hasteudviklede eksperimenelle genterapi, til lejligheden døbt vaccine, da virushysteriet var på sit højeste, og jeg følte mig kaldet til at gøre opmærksom på det i min historie.

Det var strengt taget ikke relevant for historien, og dog? – Det skulle senere vise sig, at det måske ikke var uvæsentligt.

Da jeg havde publiceret historien, overvejede jeg om det er rimeligt at hænge disse vaccinetilhængere, med totalitære tendenser ud, så mange år efter. Eller om jeg bør vælge som hoteldirektøren Basil Fawlty i John Cleese morsomme serie fra min grønne ungdom, Fawlty Towers, siger til den gamle major der stadig hader tyskerne efter krigen: “Forgive and forget – a Major”? efter majoren har erfaret at der kommer tyske gæster på hotellet han beboer, og i vrede udbryder: “Bunch of Krauts, that’s what they are, all of them. Bad eggs!”

Men jeg konkluderede hurtigt, at det er faktisk rimeligt. Vi må aldrig glemme hvad disse mennesker sagde og støttede. Det er vigtigt. Det handler ikke om at hævne, men om at huske, så det ikke sker igen.

Jeg lagde også historien ud på Linkedin og en person lod sig inspirere og skrev et indlæg hvor han mere målrettet, gjorde opmærksom på ASH’s sympatier for tvang, i omtalte artikel fra 2021.

Så skete der det interessante at ASH dukker op i tråden og skriver: “Hej venner, jeg mener hvert et ord. Hav en dejlig weekend.”

Så jeg kan kun forstå det sådan at hun, nu ca. 2 år efter, stadig fastholder at tvangsvaccinering, også af børn og unge, er vejen at gå, og hendes kommentar fik ganske mange positive tilkendegivelser, ikke overraskende.

Der er løbet meget vand gennem åen siden november 2021 og man kan til dels forstå at mange hoppede på limpinden om vaccinens fortræffeligheder, ikke mindst fordi den blev solgt som et håb om at komme tilbage til normale tilstande, hvor man igen kunne møde sine venner, fra eliten, på de lækre cafeer. Og den blev ledsaget af massiv propaganda, der senere viste sig at være usand.

Og hele præmissen for at lukke landet, har også vist sig at være, som mange allerede dengang gjorde opmærksom på, helt forkert og en pseudovidenskabelig symbolpolitisk beslutning der har gjort ufattelig skade. Og det er også vigtigt at fremhæve vaccineskaderne som mange kæmper med. Her kommer jeg igen til at tænke på Basil Fawlty: “Listen, don’t mention the war! I mentioned it once, but I think I got away with it all right.

Når man tilhører eliten, tager man ikke fejl. Og hvis man gør, indrømmer man det ikke.

Men fastholder sine påstande. Bliver man præsenteret for dokumentation der viser det modsatte, ignorerer man det og latterliggør gerne dem der fremsætter disse.

Og man omgiver sig gerne med trofaste støtter – så man ikke kan mærke noget. Sekten lukker sig om sig selv, som sekter nu engang gør.

Om det er en ligegyldig person som ASH eller de danske sundhedsmyndigheder, og eller politkere der ikke ønsker at tage ansvar for deres beslutninger, spiller ingen rolle. Adfærden er den samme.

Jeg har tidligere skrevet lidt om organisationen Anonyme Alkoholikere og deres på mange måder spændende og utraditionelle tilgang til at løse et meget alvorligt og destruktivt problem og der er to centrale ting der kendetegner metoden, såvidt jeg forstår. Den kræver en total erkendelse af at man har et problem, og at man ikke kan klare det alene, men må have hjælp fra udvidede bevidsthedsniveauer.

Det er påfaldende så få der indrømmer at de tog fejl. Mange bliver tværtimod endnu mere stædige, når deres beslutninger bliver udfordret. Det er en underlig mekanisme.

Måske er det derfor lægen og vaccineeksperten Christine Stabell Benn opnår så relativt gode resultater. Hun er tolerant og fordømmer aldrig, og kan derfor bedre få folk, der er uenige med hende, til at være imødekommende.

Jeg har utallige gange nævnt den tyske film “Das Leben der Anderen” – “De andres liv”, der foregår i DDR i tiden før murens fald, og handler om en Stasi medarbejder der pludselig indser at han bliver brugt i et uvederhæftigt politisk spil der handler om at misbruge et system til personlig vinding, og derefter går imod systemet og hjælper ofrene.

Jeg har læst at da instruktøren Florian Henckel von Donnersmarck lavede research til filmen, interviewede han en hel del tidligere Stasi medarbejdere for at få et indblik i deres arbejde, men han mødte aldrig nogen der fortrød deres handlinger, havde moralske skrupler eller havde lyst til at sige undskyld.

Det er tankevækkende.

Tænk at lave en film om en politiker der bruger sin politiske indflydelse til personlig vinding – det sker da ikke i virkeligheden – hov vent! … 

Jeg ved ikke om denne historie kom til at handle om eliten, det tror jeg nok den gjorde på sin vis, men det er et spændende og uudtømmeligt emne.

Jeg vil afslutningsvis sige at jeg aldrig vil have noget imod at indrømme mine fejl, men desværre har jeg ingen 😀

Crede et Vicisti – Tro og Vind