Jeg har altid ret

Det vedhæftede billede er en øvelse i det, der kaldes “Zorn paletten”. Opkaldt efter den svenske maler Anders Zorn, der angiveligt kun brugte 4 forskellige farvetuber på sin palet, og derefter blandede sig frem til de nuancer han havde brug for.

Jeg kan forstå at der i England (UK) er en evaluering af Corona håndteringen i gang.

Det er den proces, som flere i Danmark også gerne ser gennemført, men et flertal i Folketinget ikke finder nødvendig. Hvorfor ikke mon? (Det var et retorisk spørgsmål)

Jeg har ikke fulgt med i UK’s evalueringsproces, men jeg opsamler af og til nogle tweets på Twitter naturligvis, der tegner et billede af hvad der foregår.

I dag læste jeg et tweet fra en journalist, Freddie Sayers, jeg har fulgt under hele coronavanviddet, der er chefredaktør på mediet Unherd, der altid har virket meget afdæmpet og afbalanceret i deres dækning, og også mere åben og oprigtig nysgerrig end andre medier med åbenlyse agendaer.

Sayers skrev:

“Can’t even watch the Matt Hancock Covid testimony because it makes me too angry. 

The question we should be asking is how such a dangerous and pathetic man got into such a position of power, and how we can make sure it never happens again.”

Det er stærke ord fra en person der ellers altid udviser stor selvbeherskelse.

Matt Hancock er, eller var, så vidt jeg forstår, UK’s sundhedsminister, tilsvarende Heunicke i Danmark. Han måtte trække sig på grund af en skandale.

Hancock har angiveligt valgt den strategi i sine vidneudsagn i undersøgelsen, at fastholde at de hårde lockdowns var en fantastisk ide, men hvis påståede gavnlige effekt definitivt er tilbagevist, og aldrig har været sundhedsfagligt dokumenteret, men tværtimod har påført ubodelig skade på befolkningen, måske undtaget den privilegerede laptop generation der hyggede sig med at arbejde hjemme, og fik sin løn indsat på kontoen hver måned.

Det minder mig påfaldende om det jeg skrev forleden om skribenten Anne Sophia Hermansen, der støttede tvangsvaccination, entusiastisk nedgjorde dem der ikke ønskede at deltage, men selv efter vaccinationernes mange triste konsekvenser for de skadede, og den lille detalje, at de ikke virkede som påstået, fastholder sin mening.

Det er tankevækkende og meget vigtigt at være opmærksom, for det betyder at disse mennesker intet har lært, intet angrer og med stor sandsynlighed er klar til at gøre det samme, når en tilsvarende situation opstår. Og det er også vigtigt at forstå at det ikke er uintelligente, dårligt uddannede mennesker der støtter disse tiltag.

Jeg vil gerne forstå hvad det er for en mekanisme der træder i kraft, når folk går i denne selvforsvarsposition. Det kan selvfølgelig bunde i en dyb overbevisning, men det er måske også en barnlig trods der træder i kraft, der selv når det er åbenlyst forkert, gør at man fastholder sine beslutninger.

Jeg indrømmer at jeg glæder mig over de lavere temperaturer. Energien kommer tilbage og i går aftes, gik jeg en tur med det formål at jeg ville prøve at fryse igen. Trods det grå og lidt blæsende vejr, var jeg iført shorts – ja, short, jeg prøver at få mine ben til at skifte farve fra Titanium White til Buff White, (kunstmalerjargon),  og det var dejligt tempereret, men jeg kom dog aldrig til at fryse.

Jeg medbragte mit nye kamera, for vi skal lære hinanden at kende. Jeg medbringer altid et rigtigt kamera på min spadsereture, sådan har det været i mange år.

Jeg gik forbi havnen, der ligger ganske tæt på min bolig, jeg bemærkede at der ikke længere var kø ved ishusene, jeg passerede Vikingeskibsmuseets område, hvor der af og til også arrangeres danseundervisning, og det var der også denne aften. Jeg forstår ikke fornøjelsen ved dans, men jeg glæder mig altid når mennesker har fundet på noget der gør dem glade og som ikke generer andre. Det kunne godt ligne det, man vist nok kalder Line Dance, for folk gik rundt i et tilrettelagt mønster uden en partner. Jeg bemærkede især en person der var helt ude af synk med resten og tilsyneladende improviserede. Vi har brug for flere mennesker af den støbning.

Mit forsøg med Zorn paletten var ikke perfekt, det var første gang og jeg fulgte en beskrivelse. Men den gav et indblik, og næste gang er jeg klogere.

Da jeg sad og “beundrede” min palet, kom jeg til at tænke på det, der kaldes Chromesthesia, en form for Synæstesi eller Samsansning, der er en tilstand der findes hos visse mennesker, og er en sammenblanding af sanseindtryk, der normalt ikke er forbundet.

De kan eksempelvis se lyde, høre farver og smage berøringer. Flere store komponister, eksempelvis Franz Liszt, var synæstetikere.

Jeg er ikke selv synæstetikere, men jeg har en anden lidelse, jeg får kvalme når jeg ser en politiker, men det er vist ikke helt det samme.

Men jeg overvejede, om man måske alligevel kan bruge den tanke i sammensætning af farvenuancer, som toner, akkorder og passager i musik, som jeg ikke ved ret meget om. Måske kan man mærke harmonien eller det modsatte.

Nå, nu kommer jeg vist ud på et sidespor. Jeg må hellere stoppe nu.

Crede et Vicisti – Tro og Vind