Politisk ukorrekt

Jeg har egentlig været lidt deprim den sidste tid. Ok, det er måske lidt overdramatiseret, men de høje temperaturer og luftfugtighed gør mig altid ret ukoncentereret og det er træls, for jeg bliver uproduktiv og det kan jeg ikke lide. Jeg er jo ikke frivilligt uden arbejde, og indtægt, for at sidde og stirre ud i luften, selvom der også skal være lidt tid til det, men for at lære nyt om alt det grundlæggende indenfor tegneteknikkens ædle kunst.

Jeg kan godt lide ordet “træls” selvom det er associeret til Jylland. Jeg kan godt lide Jylland og kender flere ret sympatiske jyder.

Jeg tror at politisk ukorrekte mennesker er lykkeligere end de politisk korrekte.

Det er en helt ny hypotese jeg lige har fundet på. Måske har jeg hørt det et sted, men jeg husker det ikke. Måske ikke lykkeligere, for hvad er lykke, men lettere, friere, gladere.

Må man gerne sige jyde eller er det politisk ukorrekt?

Hvorfor tror jeg det? Fordi politisk korrekthed er en slags “Kejserens nye klæder”, forsøg på at adfærdsregulere godtroende folk, genne dem ind i en politisk anskuelse, uden de egentlig er sig det bevidst og belønne dem ved at fortælle dem at de nu tilhører eliten. Det handler, som altid, om kontrol. Og de holder sig ikke tilbage fra at konstruere nogle solide løgne og gerne omskrive verdenshistorien..

Hvad sker der med mennesker, der lever på en løgn? Det må være som at gå en tur gennem en smuk by med spændende seværdigheder, men være påvirket af en kraftig OCD der skaber angst for at træde på flisernes mellemrum på fortovet.

Det er ret anstrengende og tager opmærksomheden fra det vigtige.

Forleden undrede jeg mig over hvordan slavehandlerne egentlig fik fat i de stakkels mennesker, de hentede i Østafrika. Jeg tænkte, at der måtte være store logistiske udfordringer for få tilstrækkeligt mange bevæbnede folk med derned, handelsvarer, skibene skulle være tomme eller tømmes og der skulle være plads til staklerne der blev taget med derfra lænket til skibene. Efter et par timer på Youtube, lærte jeg at de allerede var fanget af de afrikanske konger og høvdinge, eller hvad de nu var, der havde krigsfanger og andre utilpassede klar til levering.

Jeg vil bruge mere tid på at undersøge slaveriet. Hvordan fandt slaver mening og motivation til at leve videre?  Måske er vi alle slaver til en vis grad, om ikke andet end af vore tankemønstre, og at der stadig findes mennesker der finder det rimeligt at begrænse andres frihed, er hævet over enhver tvivl. Hvordan var det at være slave og pludselig opleve friheden? Glædeligt, angstprovokerende? Nå det er et emne der fortjener mere opmærksomhed.

Jeg har interesseret mig en hel del for “eliten” den senere tid, og gik, eller sad, måske lå, og tænkte på den franske maler Henri de Toulouse Lautrec, der var af en adelig slægt, og blev  handicappet på grund af to benbrud da han var barn. Benene voksede derefter ikke som de skulle og han var derfor ikke ret høj. Han var en gudbenådet kunstner, der traditionen tro, drak sig ihjel i Absinth, hjulpet på vej af syfilis, da han var 36 år. Sådan skal det jo være, men var klar over at hans handicap meget sandsynligt var forårsaget af adelens tendens til at finde partnere der genetisk var nært beslægtede. De var ikke meget for at mænge sig med pøblen.

Jeg kom til at tænke på ham, fordi jeg så et klip med den belgiske psykolog Matthias Desmet, der forklarede at elitære totalitære systemer selvdestruerer før eller senere, men det er vigtigt at vi, der ikke er ønsker at være med, vedholdende byder dem modstand, og hele tiden fastholder vores egen ret til at eksistere.

Selv i min apatiske tilstand lykkedes det mig at købe et nyt kamera i går. Efter længere tids research, udrensninger og økonomiske transaktioner, aktivitet på DBA tog jeg springet og hentede det på Frederikssundsvej. Jeg holder meget af tiden med at undersøge og afklare, der næsten er mere tilfredsstillende end anskaffelsen. Man kan måske kalde kurtiseringsperioden. Derefter kommer en spændende tid med konfiguration og indlæring. Det skal fungere som et lille sekundært kamera og det tegner allerede lovende, men en del øvelse er krævet.

Dette må være en af de mest usammenhængende historier jeg har skrevet, men det er fordelen ved at være en politisk ukorrekt fringe dweller der ikke tilhører eliten. 😀

Crede et Vicisti – Tro og Vind