Jeg tror på mirakler
Det er lørdag. Jeg var til juletræstænding på byens torv i går. Det havde jeg glædet mig til, fordi det var en mulighed for at se mit barnebarn igen.
I øjeblikket hører jeg en bog af den irske filosof John O’Donohue. Titlen er “The Invisible World”. Han taler ofte om vigtigheden af at bevare nysgerrigheden, være åben, at kunne undre sig og fascineres.
Jeg tror ikke på julemanden, men jeg tror på mirakler.
Og jeg tror jeg forstår hvad O’Donohue mener, og at det er værd at stræbe efter.
Livet er surt når man opdager at den tegning man har lavet til julemanden er glemt i børnehaven, men når man senere laver highfive med ham er alt godt igen.
Livet går videre 🙂
Crede et Vicisti – Tro og Vind