Jeg udfordrer egne meninger

I dag vil jeg konfrontere mig selv med et ubehageligt spørgsmål.

“Er jeg så glad for mine meninger, at jeg ikke længere er i stand til at udfordre dem?”

Jeg holder mig aldrig tilbage med at kritisere politikere og andre på magtens tinder.

Og det synes jeg bestemt også de fortjener. Især i denne mærkelige periode jeg lever i lige nu, hvor der tilsyneladende er en eller anden kulmination i gang – håber jeg, for jeg har svært ved at forestille mig det kan blive meget værre.

Jeg mener at ideologier begrænser menneskers intelligens. 

En ideologi er en samling udvalgte ideer, holdninger, hypoteser, begreber, synspunkter.

Jeg har ikke noget imod, at mennesker har meninger og tilslutter sig ideologier. Det skal de være velkomne til. Men jeg protesterer når de vil presse mig til at leve på samme måde, bruge de samme ord, spise det samme mad etc. etc.

Jeg har udviklet den holdning at mennesker på magtfulde positioner, ofte er korrumperet. Jeg sammenligner dem med narkomaner, eller andre former for misbrugere. Funktionelle alkoholikere, ludomaner og tilsvarende.

Men magten er deres rusmiddel. Og disse mennesker er villige til, med machiavelliske metoder, kort sagt, alle midler, også umoralske og kriminelle, at tilkæmpe, udvide og beholde deres kilde til tilfredsstillelse. Magten og pengene.

Men jeg vil gerne udfordre mig selv og kigge på om disse holdninger, der jo ikke er særligt venlige, eller tillidsfulde, måske er ved at udvikle sig til en ideologi. Et tankesæt jeg ikke kan fravige.

Så jeg stiller nogle spørgsmål:

1. Er alle mennesker der ønsker magt, eller har opnået magt, korrupte og afhængige?

2. Findes der ikke gode mennesker, der oprigtigt mener, at deres ideologi vil gøre verden til et bedre sted?

3. Er stofmisbrugere så dårlige mennesker?

4. Er det muligt at udvikle behandlingstilbud til politikere, der ikke kan kontrollere deres misbrug? “Anonyme magtmisbrugere” og tilsvarende Minnesotabehandlingsmetoden.

😀

Jeg gentager et citat fra bogen “Seeren fra Andalusien” af Lars Muhl.

“Forestil dig at der ingen magt er mere. Ingen begrænsninger. Du har alle tankeformer inden i dig, det hele, alt. Du er ikke en statisk organisme. Forudsætningen for evnen til at se er, at man ikke står fast på noget. At man forstår, at alt er bevægeligt. Der findes ingen endegyldige svar.”

Og her en transskriberet tekst fra filmen af samme navn, fra en samtale med Seeren.

“Mennesket er et universelt menneske

Og ikke bare værende her på jorden

Og det er kosmos vi skal til at lære …

For der får vi selvbevidsthed også …

Ja, man kan godt kalde det selvbevidsthed 

Og vi slipper ud af grebet af …

Som har været Kirkens magt, politikernes magt og industriens magt

Altså vi skal til at lære vores nye potentiale at kende

Og det er utrolig vigtigt

For ellers er vi fanget i de tre ting jeg lige omtalte

Og universet tænker, og det vil meget gerne i forbindelse med os

Så der er egentlig ikke nogen problemer fra universets side”

Jeg vil tænke over det. Og jeg vil glæde mig over at der er lys i horisonten. Jeg vil udfordre mine meninger og meditere på dem.

Crede et Vicisti – Tro og Vind