Må jeg mene det jeg mener?
I dag er min plan at skrive om helt almindelige dagligdags oplevelser. Den sidste tid har jeg rodet lidt med Jungiansk psykoanalyse og drømmetydning, og selvom det er meget spændende, er det også anstrengende, men helt givet også gavnligt på længere sigt – håber jeg.
Så min tanke, i morges da jeg som altid overvejede om jeg har noget jeg gerne vil fortælle, strejfede tanken at lave en lille opdatering om mit nye kamera. Det er meget kedeligt, men af og til har man brug for blot at tænke på helt almindelige kedelige nørdede ting. Fotografering er en interesse der har fulgt mig siden jeg var en ung teenager, og der har være pauser hvor interessen har været lidt på vågeblus, men den er altid kommet tilbage.
For år tilbage blev jeg fanget af interessen for disciplinen “streetphotography” – der går ud på at forsøge at fange mennesker i hverdagens situationer, og det kræver at kameraet altid er med og klar, så ikke noget med at gå med det i en taske. Så er oplevelsen væk inden man får fumlet det frem. Når man dyrker streetphotography sker der noget med en. Man bliver som et dyr der hele tiden er opmærksom på at finde et bytte.
Jeg har bemærket at der ikke er den store forskel på at være historiefortæller med ord. Her er man også opmærksom, måske ubevidst, men det ligger altid i baghovedet om der er en historie i den oplevelse der udspiller sig lige foran, eller måske inden i ens eget bevidsthedsfelt, eller en historie der er bliver delt på nettet.
Da interessen for Streetphotography, var på sit højeste, tog jeg endda flere gange til Berlin, som jeg udviklede en stor kærlighed til, primært fordi jeg var interesseret i en buddhistisk gruppe der havde centre over hele verden og også i Berlin. Centeret lå i Mila Strasse, men det er flyttet.
Det vedhæftede billede er taget i Berlin, og da jeg foretrækker at være mig selv, når jeg skal slå en streg, og derfor lukker mig inde, så jeg denne situation da var på vej ud igen.
Jeg synes det var morsomt, og der er en god kompositorisk rytme i billedet.
Man skal nok være lidt forsigtig med at tage billeder på et herretoilet, så det skulle gå hurtigt, men jeg fangede det jeg ønskede og var hurtigt ude på gaden igen.
Billedet er taget d. 8. 8. 2011 med et Nikon D300 m. 24-70mm på 24mm. Det er ikke et typisk streetkamera.
Mit møde med Berlin var også en reminder om en uhyggelig tid, hvor totalitære kræfter holdt en hel nation undertrykt ved hjælp af indespærring, kontrol, overvågning og hårde straffe. Og det var helt normalt at befolkningen angav hinanden.
Jeg havde dengang ikke fantasi til at forestille mig at jeg selv skulle opleve noget tilsvarende, men jeg må indse at det er der vi er på vej hen, ja faktisk allerede er, på mange måder.
Jeg har dog stadig den fordel at jeg ustraffet kan give udtryk for min mening. Men hvem ved hvor længe det varer.
I UK kører en sag hvor den britiske politiker Nigel Farage har fået sin bankkonto opsagt af banken Coutts, en underafdeling af Natwest, alene fordi hans politiske holdninger ikke matcher bankens “værdier”. Det har skabt stor furore, og har medført at foreløbig en af bankens direktører har taget sin afsked, og muligvis er flere på vej. Men at det sker er åbenbart ikke unormalt, det er blot fordi det er en højt profileret person det gik ud over denne gang, at det kom frem i offentligheden.
Måske varer det ikke længe før jeg skal kontakte min bank og spørge om jeg må mene det jeg mener, eller om jeg skal være bekymret?
Alle borgeres bankkonti er allerede under konstant overvågning, under påskud af at det gælder hvidvaskning. Men det er en anden sag, men vi er på vej.
Jeg når desværre ikke at skrive om mit nye kamera i dag. Det må blive en anden gang.
Crede et Vicisti – Tro og Vind