Er det mine tanker?
Jeg fortsætter min famlende fabuleren, og skriver lidt mere om anonyme selvsabotører, og accept af ubehaget, eller smerten, som en del af livet.
Hvis man er en selvudsætter, eller sabotør, eller ønsker forandringer i andre aspekter af sit liv, tænker jeg over flere metoder at gribe til.
Min nye ven Robert F. Kennedy Jr. brugte et udtryk jeg hæftede mig ved, da han fortalte om sin egen kamp med stoffer, som ung i alderen mellem 15 og 28 år.
Han kaldte det “White knuckle” – eller “white-knuckling”, altså “hvide knoer”, selvfølgelig i overført betydning at kæmpe med problemet, alene ved hjælp af viljestyrken.
Det er et meget beskrivende udtryk.
Men viljestyrke er ikke nok.
Det kan sammenlignes med dem, der tror at de kan tabe vægt ved at spise mindre, og være sulten hele tiden. Det kan ikke lade sig gøre. Glem det.
Og man bliver ikke overvægtig fordi man spiser for meget, men fordi man spiser forkert.
Og det gider jeg ikke diskutere, sådan ER DET. 🙂
Jeg er begyndt på en ny bog af Carl Jung. Titlen er: “Modern Man in Search of a Soul”. Jeg hæftede mig ved en passage: “Drømmetydning giver kun mening, når man kender de ydre omstændigheder for personens liv, fordi drømmesymboler ikke nødvendigvis er universelle, men kontekstafhængige”. Det er værd at være opmærksom på.
Han skriver også, dog i en anden bog, om en indsigt han havde – at ikke alt der opstår i psyken er noget man selv skaber, men kan skabe sig selv og have sit eget liv.
I en erkendelsesoplevelse, hvor han har en samtale med en entitet, der kun findes i Jungs fantasi, lærer han at han fejlagtigt behandler tanker som om han selv har skabt dem.
Men tanker er som dyr i skoven, eller mennesker i et rum, eller fugle i luften, og tilføjede at hvis du ser mennesker i et rum, vil du ikke antage at du har skabt dem, eller at du er ansvarlig for dem.
Kan man komme til at holde af ubehag, så det bliver en drivkraft og ikke en bremse?
Kan drømmetydning være en hjælp til at identificere tanker, der blokerer energi?
Er det nok at identificere og bevidstgøre tanken?
I går lagde jeg lydbogen “Seeren fra Andalusien” over på min nye telefon. Jeg tror det er på tide at lytte til den igen. Der er vist nogle spændende paralleller mellem Jung og Seeren.
Her et citat fra bogen “Seeren fra Andalusien” af Lars Muhl.
“Efter den mirakuløse forbedring af min tilstand lå dette sted nu blottet og bart og ventede på, at jeg selv skulle vågne og hele såret.
Og jeg så, hvor smuk og grim smerten var. Så, at den var lige så meget dyr som menneske. Så, at man kunne kæle for den på samme måde som man kælede for en kat. Smertens væsen var ubarmhjertigt, som en kat kan forekomme at være det, når den leger med en mus, før den slår den ihjel. Men ligesom et dyr umuligt kan være ondt, når det blot følger dets natur, følger smerten de love, der gælder for den, indtil mennesket begriber, at disse love ikke er statiske, men bevægelige, og at den, der lider, kan heles og transformeres.”
Fortsættes …
Crede et Vicisti – Tro og Vind