Manden der ville være en anden

Historien om manden der ville være en anden.

Har du nogensinde læst bogen der hedder Terningemanden?
Den handler om en mand der har et fantastisk liv. Han er psykiater og har succes på alle livets områder. Han tjener gode penge, han har en smuk kone og to dejlige børn. Han bor i en lækker lejlighed på Manhattan. Han har bare et problem. Han keder sig og han føler sig ikke rigtig tilfreds. For at skabe spænding, frihed og forandring, begynder han at leve sit liv efter et terningekast. Han nedskriver forskellige handlinger han skal gøre i bestemte situationer, og lader terningen afgøre hvad han skal vælge. Bliver det et ulige nummer gør han det ene og bliver det lige, gør han det andet. Det ene er noget han ikke har lyst til at gøre. Men han adlyder terningen og gør det han skal. Han begynder at bruge alle 6 tal på terningen, flere terninger og til sidst bliver det helt bizart. Men læs selv bogen, den er underholdende og tankevækkende.

Nej jeg har ikke lyst til at leve mit liv efter et terningekast. Men det ville være dejligt at kunne vælge mere frit og varieret i mine tanker, ord og handlinger.
Lidt for ofte er min adfærd præget af vaner og ubevidsthed. Jeg vil ikke kalde dem tvangstanker. Eller vil jeg? Nej det vil jeg slet ikke, for det skal man ikke spøge med, og det er det ikke. Nej, jeg vil bare kalde dem indgroede vaner.

Så det handler om at gøre noget jeg ikke plejer. Problemet er at det gør mig usikker, nervøs og akavet. Det er nemmere at køre på autopilot. Det kræver beslutsomhed og vilje og bevidsthed. Og det gælder om at foretage et andet valg inden autopiloten tager over.

Det handler ikke om at gøre ekstreme ting, som at springe bungyjump eller synge karaoke. Det er mere de små ting i dagligdagen. Prøve at gøre noget andet end det jeg plejer.

Er jeg ikke tilfreds med mit liv?, spørger du måske? Jo, der er mange gode ting og nogle helt fantastiske mennesker, i mit liv. Og jeg er taknemmelig for det jeg har. Det er mere en træthed af at jeg tænker de samme tanker og opfører mig samme måde. Og at jeg bruger tid på at tænke disse tanker. Jeg har jo tænkt dem mange gange før, hvorfor så tænke dem igen? Det giver ingen mening og jeg spilder værdifuld tid.

Forleden dag skulle jeg ud og købe noget mad. Det er meget sjældent jeg spiser fastfood, men den dag var det det mest praktiske. Jeg traskede afsted og kort efter kom 3 mørkhårede kvinder, på mellem sidst i trediverne og noget ældre, gående. Jeg gætter på at de var fra Sydamerika og den ene henvendte sig til mig og spurgte på engelsk, med accent, om jeg vidste hvor “The Cathedral” lå. Jeg bor ret tæt på deres turistmål, men man skal et stykke op ad en bakke for at kunne se den. Jeg svarede, venligt, at de bare skulle følge vejen op ad bakken, så ville de finde den på højre side når de kom op til centrum. Og derefter gik jeg ret hurtigt videre.
Bagefter tænkte jeg, “hvorfor pokker gik du ikke med dem og fulgte dem på vej?”. Jeg kunne have gået få hundrede meter og vist dem en ganske smuk rute som de måske ikke opdagede, da den kræver kendskab til området. Så havde de set kirken fra en meget smuk vinkel og de havde fået en lidt anderledes tur mod deres mål. Og de havde fået et bedre indtryk af de indfødte.

Jeg kan undskylde mig med at jeg var sulten, men den går ikke, for den omvej jeg skulle have gået, var kun få hundrede meter længere. Og så sulten var jeg heller ikke.

Men jeg nåede ikke at overveje alternativer, før jeg havde reageret som jeg plejer.

Men det skal der laves om på nu. Jeg vil være et bedre menneske. Jeg vil være bevidst om min tanker, ord og handlinger. Og jeg vil tænke og gøre ting jeg aldrig har gjort før. Og jeg vil aldrig tænke en tanke jeg har tænkt før. Jeg synes det lyder en anelse ambitiøst, men jeg giver det en chance.

“Jacta est alea” som Julius Caesar sagde da han gik over Rubicon, grænsefloden mellem Gallia Cisalpina og Italien. Terningerne er kastet.

Venlig hilsen

Jes