Mere magt til hønsene
Jeg kalder dette billede for “Mount Hensmore”. Ikke særligt opfindsomt 🙂 Man kan se at jeg stadig ikke har styr på perspektivet. Men jeg øver mig.
Man kan hævde at min næsten sygelige optagethed af at tegne høns, snart bør afstedkomme en konsultation hos en psykiater, eller måske endnu bedre, en hypnotisør der kan kan kaste lys over hvor interessen kommer fra. Måske kan svaret findes i underbevidstheden, eller måske kan jeg bliver guidet tilbage til tidligere inkarnationer.
Jeg har nemlig en stærk fornemmelse af at jeg har været burhøne i en tidligere inkarnation. Der er flere ting der peger i den retning. Jeg har en lille lejlighed og trives fint i den. Jeg interesserer mig meget for minimalisme, et simpelt liv, som jeg måske har vænnet mig til i buret. Jeg er et vanemenneske og mine tankemønstre er begrænsede og fastlåste. 🙂
At jeg også er genfødt i et land der har flertal for at politisk system der ikke bestiller meget andet end at begrænse mennesker, gennem gigantiske skatter og afgifter og regler der gør det næsten umuligt at leve, tilføjer bare endnu et indicium der peger i den retning.
Det er ifølge Dansk Sprognævn, tilladt at skrive både indicium og indicie.
Når jeg køber æg er det altid økologiske, fordi jeg har forstået at disse høns skal have mindst 4 kvm. at bevæge sig på og de skal have adgang til bevoksede udendørsarealer. Det er nok nogenlunde det samme jeg har i min lejlighed, hvis man tager højde for at jeg er lidt større end en høne. Selvfølgelig skal dyr have anstændige leveforhold.
Skulle det vise sig at jeg har været burhøne, er det ikke fordi jeg tror den viden, i sig selv, vil medføre nogen stor ændring i mit liv. Men det er altid interessant at kende de bagvedliggende årsager til et adfærdsmønster, hvis muligt.
Et andet emne der peger i samme retning er min fascination af Scherfigs figur Teodor Amsted, i bogen Den forsvundne fuldmægtig. Manden der lever en tilsyneladende god, tryg, men også begrænsende og forudsigelig tilværelse og iscenesætter sin egen død og forsvinder for at leve som en fri mand. Men han erkender at han ikke aner hvad friheden skal bruges til, fordi han som et institutionaliseret burmenneske er trænet til noget andet. Han vælger frivilligt at gå i fængsel og accepterer sin skæbne. Det er en god, men lidt trist historie.
I bogen Seeren fra Andalusien af Lars Muhl, siger Seeren:
“Det kan ligefrem føles som en trussel at skulle give afkald på sine mentale begrænsninger, fordi de er så fastlåste og er blevet vanedannende. Det kræver mod.”
Jeg er enig – det er ikke nemt og det kræver mod, og det kræver hårdt arbejde. Men tankemønstre betyder alt, tanker skaber form, tanker skaber resultater.
Det rigtige Mount Rushmore ligger i South Dakota i USA og blev bygget mellem 1923 og 41, for at skabe turistaktivitet i området. Det forestiller præsidenterne Washington, Jefferson, Theodore Roosevelt og Lincoln. Som en person der ved hvor svært det er at tegne vellignende og i perspektiv, er jeg imponeret over resultatet. Men jeg er ikke tilhænger af at man hylder politikere. De blander sig i alt for meget og bliver ofte afhængig af magt som et rusmiddel. Lad mennesker, høns og andre levende væsner, være i fred – vi kan selv finde ud af det, hvis vi får plads.
21 x 29,7 cm. Fineliner på 250 g papir.
Crede et Vicisti – Tro og vind