Når nogen forsøger at tale dig fra noget du gerne vil

Har du nogensinde oplevet at din omverden forsøger at tale dig fra at gøre noget du virkelig har lyst til?

Da jeg var ca. 15 år, fik jeg pludselig den idé at jeg ville begynde at fotografere. Jeg ved ikke hvor det kom fra. Ingen i min familie havde den mindste interesse for fotografering. Min far havde et gammelt 8mm filmkamera, som han kun brugte på ferier, så det kom meget sjældent frem. Og hans interesse var meget overfladisk.

Men jeg ville altså have et kamera. Jeg fortalte min familie om min plan og de bad mig om at tænke mig godt om. “Er du nu sikker på at det ikke bare er en forbigående interesse der forsvinder om et par måneder?”.

Jeg kan godt følge logikken. Unge mennesker får hele tiden nye ideer og interesser. Så er det fodbold, cykling og så vil de have et trommesæt som deres rockidol. Man vil jo gerne have at udstyret er i orden.

Jeg er stor tilhænger af at man følger sit hjerte og dyrker sine interesser og hobbies. Det er skønt at være opslugt af en passion og man bliver klogere og gladere. Og når man er gladere, blive man også venligere overfor andre.

Min familie kunne have valgt at sige: “Ja, selvfølgelig skal du da have et kamera! Du skal lave billeder af verden, du skal rejse, du skal fotografere naturen, du skal lave flotte portrætter, du skal fortælle historier, du skal udstille”.

Men det gjorde de ikke. De synes det var for dyrt. Men jeg gav mig ikke og til sidst købte jeg et kamera. Fotografering blev min store interesse og den holder stadig. Min familie bakkede mig op nu. De kunne se det betød noget for mig. Måske var det netop fordi jeg blev modarbejdet, at jeg virkelig blev stædig? Det er ikke til at sige og det er også ligegyldigt.

Men jeg vil nu foretrække at få opbakning. Det er dejligt når jeg ved at nogen derude bakker mig op. En kærlig støttende hånd, jeg kan mærke i ryggen. Den presser ikke. Den er der bare. En blid, men fast støtte.

I går gjorde jeg selv det samme som min familie gjorde for mange år siden. Jeg forsøgte at tale min dreng fra at bruge en masse penge på noget jeg synes er vanvittigt. Situationen er ikke sammenlignelig, for beløbet, han vil bruge, er langt større, og hans position i livet er helt anderledes end min var. Men det fik mig alligevel til at tænke tilbage. Hvis han gør det, vil han ærgre sig. Det er jeg sikker på. Men måske er det bedst at han gør sig den erfaring.