Nyt job og meninger

Den romerske kejser og stoiker Marcus Aurelius, tænkte mange kloge tanker, og en af dem var, at et menneskes supervåben kan være, at man ikke nødvendigvis behøver at mene noget. Man kan bare vælge at lade det være i fred, ikke give det opmærksomhed. Det kan være en klog strategi, i visse henseender, i andre, ikke så heldigt.

Eksempelvis hvis motorlampen på en bil begynder at lyse, er det fornuftigt at få det checket, ellers kan det blive meget kostbart, hvis tandremmen knækker.

Der er sket en del i mit liv den seneste tid, og selvom jeg normalt er langsom og velovervejet, gik det i dette tilfælde ret hurtigt. Jeg har fået job og det er jeg glad for.

Det kan vist ikke komme bag på nogen at den ældgamle konflikt i Mellemøsten, mellem terrororganisationen Hamas og landet Israel, igen er blusset op.

Jeg havde for ganske mange år siden en interesse for emnet, men forlod det igen da det stod mig klart at der ikke er noget reelt ønske om at skabe fred.

Men jeg finder det interessant, at der tilsyneladende sker en sammenblanding hos visse folk, der har svært ved at adskille deres kritik af staten Israel, og ganske almindeligt had til jøder.

Dette had er jo ikke nyt, og det går meget langt tilbage i tiden, og jeg tænkte: Hvor kommer det dog fra?

Jeg fandt et lille interview med forfatteren, filosoffen og økonomen Thomas Sowell, der har undersøgt fænomenet, og han konkluderer, at en forklaring, sikkert blandt flere, ganske enkelt kan tilskrives den jødiske minoritets evner til at klare sig godt. De er ofte i stand til at skabe gode forretninger, er ofte kreative kunstnere, politikere og andre betydningsfulde poster i samfund, hvor de end er repræsenteret.

Og det er aldrig sjovt at se minoriteter blive succesfulde, så man selv fremstår i et dårligere lys. Så når valget står mellem at hade sig selv for at være en fiasko, og hade andre for deres succes, er det nemmeste at hade de andre.

Det kan måske sammenlignes med at være ansat i et firma i 20 år, og være forfremmet til afdelingsleder, og så kommer der et ungt talent, der med en kometkarriere overhaler alle på rekordtid og bliver udnævnt til en højere stilling med bedre løn.

Jeg køber Sowells forklaring. Det forklarer også hvorfor det ofte er den yderste venstrefløj der tilslutter sig ekstreme terrorhandlinger, og begejstres over terror mod unge og børn, og forfølger jøder der bor langt fra Israel, og som derfor næppe kan tilskrives noget ansvar for den førte politik i Israel. Ja, måske er de endda modstandere af denne.

Men socialismen er jo også misundelsens ideologi, og det er veldokumenteret at mange socialister ikke er motiveret af det ædle motiv at hjælpe de svage, men af et had til de rige.

Jeg har fået et job i et stort udlejningsfirma, der har specialiseret sig i udlejning af entreprenørmateriel. Jeg skal på sigt være udlejningskonsulent, men firmaet vil gerne have at jeg kommer rundt i alle relevante afdelinger, for at lære hvordan hele proceduren foregår, og ikke mindst tilegne mig viden om de mange fantastiske maskiner.

Den første uge er gået fint, jeg startede mandag og har tilbragt tiden i modtagelsen, der tager imod maskiner, registrerer dem og sender dem videre til klargøring, check og, hvis nødvendigt, reparation. Så jeg har lært at køre mange nye maskiner og har fået god brug for mine nyerhvervede certifikater i gaffeltruck og teleskoplæsser. Og jeg har også kørt gravemaskiner, dumpere, lifte og meget andet.

Jeg bryder mig ikke om totalitære tankesystemer, og jeg har været ret rystet over visse menneskers manglende evne til at skelne. Jeg har også slettet en del fra min kontaktliste på sociale medier. Ikke fordi jeg ikke anerkender deres ret til deres mening, eller fordi jeg tror det ændrer noget, men for mig handler det om frekvenser, og de befinder sig et sted som jeg ikke ønsker at lade mig påvirke af.

For år tilbage, da islamistiske terrorangreb var ganske hyppige, stiftede jeg bekendtskab med den tyske journalist Stefan Aust. Han var i perioden 1998 til 2008, chefredaktør på det tyske nyhedsmagasin “Der Spiegel”.

Han fulgte Baader Meinhof terrorgruppen Rote Armee Fraktion tæt i mange år, og kendte personligt Ulrike Meinhof, som han arbejdede sammen med i slutningen af 60’erne, før hun blev terrorist.

Han har også skrevet den ultimative bog om emnet, der, så vidt jeg ved, var grundlaget for filmen om samme emne. “Der Baader Meinhof Komplex”.

Jeg har set filmen og den kan anbefales.

Jeg læste en artikel hvor Aust sammenlignede tiden med venstreorienteret terror, med den følgende islamiske terror, og han anerkendte selvfølgelig at det kun er ganske lille del af disse grupper der er villige til udføre voldelige handlinger mod tilfældige mennesker, men fællesnævnerne er at disse mennesker nød stor opbakning og beundring fra de knap så modige venner i grupperne.

Og ifølge Aust, ebbede Rote Armee Fraktion og tilsvarende grupper først ud, da de mærkede at opbakningen var svindende. Folk fik nok af død og lemlæstelse af tilfældige uskyldige mennesker og indså at det ikke var vejen.

Så måske skal man overveje, hvem man hepper på, og hvad man er villig til at retfærdiggøre. Hvis man da er interesseret i fred?

Jeg har selv arbejdet i 12-13 år i Politikens Hus ved Rådhuspladsen, der blev omdannet til en veritabel fæstning, med meget høj sikkerhed, fordi nogen havde formastet sig til at lave en tegning der angiveligt fornærmede en religiøs gruppe. Er det rimeligt? Nej.

Crede et Vicisti – Tro og Vind