Oplysning og opløsning

Jeg har lyst til at skrive en ganske kort historie om et lille projekt jeg kører i denne tid, og forhåbentlig for evigt. Jeg har det med at give mine mange projekter og missioner fjollede navne, og derefter glemme dem, så det vil jeg ikke gøre denne gang.

Projektet handler om at være bevidst. Det er ikke noget nyt, men den seneste tids boglytning af Gay Hendricks og Eckhart Tolle og flere andre, har givet mig blod på tanden.

Nok især den sidste bog, Stillness Speaks, af Eckhart Tolle, har været med til at skubbe på.

I bogen skriver Eckhart at en spirituel lærer ikke har anden opgave end at forsøge at fjerne de slør, der forhindrer eleven i at opleve den man allerede er. Og han skriver at målet er at være bevidst, fordi det skaber kontakt til det, der er vigtigt for et menneske.

Den bagvedliggende iagttagende opmærksomhed og ikke dramaet.

Fred i sindet. Hvis det er det, man ønsker.

Vejen er, ifølge Tolle og andre, opmærksomhed, bevidsthed og med den belyser man de forstyrrende tanker, mønstre, følelser, indre dialoger, konflikter, dramaer og andre afhængigheder, man ønsker at opløse.

Det lyder jo meget nemt, men det er det ikke – for mig.

Men ikke kun i den indre verden øver jeg mig. Også på andre områder forsøger jeg at være opmærksom. Eksempelvis noterer jeg nu, hver eneste økonomiske udgift jeg har i et dokument. Jeg er ikke forbruger af luksusvarer, så det kommer nok ikke til at gøre den store forskel, men jeg tager det med i projektet, og det er dejligt konkret, og man får endda en kvittering ved kassen.

Tolle hævder at vi mennesker meget let kan blive afhængige af vores mentale uro, også det negative, det bliver et drug, og det er brændstof til egoet.

Jeg vil hævde at jeg har haft korte øjeblikke hvor det lykkedes at slukke for støjen, og det er også mærkbart at det skaber en lidt ubehagelig følelse af tomhed og en følelse af “hvad nu” hvad skal jeg bruge det til? Spilder jeg min tid?

Men det er interessant og en vej jeg vil arbejde videre med. Især finder jeg det spændende at se det som en afhængighed, og måske behandle det som en sådan. Jeg har aldrig været misbruger af hverken alkohol, tobak eller det der var værre. Men måske er det helt unødvendigt og en overdramatisering. Måske er det nok i al fredsommelighed at belyse det med opmærksomhed, og så vil de forsvinde med tiden?

Crede et Vicisti – Tro og Vind