Øvelse i tolerance og da irritationen forsvandt

I går gik jeg en tur i byen, som jeg ofte gør. En lille spadseretur skal man ikke undervurdere, som selveste Søren Kierkegaard også beskrev.

Jeg havde været forbi et supermarked og købt en række fornødenheder.

Udgift kr. 294,85. Jeg er inde i en periode hvor jeg er ekstraordinært opmærksom på mine tanker, ord og handlinger, jævnfør min store inspirator, særligt i denne tid, Eckhart Tolle.

Det gælder også økonomiske transaktioner. Jeg har ikke problemer med at styre min økonomi, men det skader ikke at skærpe opmærksomheden af og til.

Mens jeg gik, lyttede jeg til bogen Stillness Speaks af Eckhart Tolle, som jeg har gjort næsten uafladeligt, nat og dag, siden jeg købte den d. 28.8.2023.

Det undrer mig altid at man kan høre en bog så meget, og så alligevel møde passager der pludselig springer ekstraordinært i ørene, som om man aldrig har hørt dem før.

Og mens jeg gik, spekulerede jeg på hvor svært det er at kommunikere, og jeg tænkte på den fantastiske onsdag for få dage siden, hvor jeg så og hørte Lars Muhl og Christine Stabell Benn og ikke mindst Christines imponerende selvbeherskelse i sin kommunikation når det gælder corona og vaccine spørgsmålet.

Og jeg tænkte på hvordan jeg selv kan forbedre min kommunikation, fordi jeg ved jeg er tilbøjelig til at omtale mennesker der har en anden mening end min, i nedladende vendinger.

Også selvom jeg godt ved det, sandsynligvis skader mere end det gavner.

Men det giver mig sådan en dejlig følelse af tilfredsstillelse. Jeg har ret, og jeg har lov til at sparke til dem, for jeg er vred. Det er selvretfærdighed når det er bedst, og det føles godt.

Det er brændstof til egoet.

Men jeg ved jo godt at kritik ofte får folk til at grave sig ned i en skyttegrav og barrikadere sig bag deres eksisterende meninger. Det gælder også mig.

Mens jeg gik og tænkte over hvordan jeg kunne gribe det an, erindrede jeg en meget gammel hændelse. Jeg gik et sted i byen, bag en flok mennesker på et fortov, og der var nogle oppe foran i flokken, der gik ualmindeligt langsomt.

Det irriterede mig, for det var svært at komme fordi, og jeg havde travlt og skulle sikkert noget vigtigt. Jeg husker ikke hvad.

Og jeg gik og bandede og brokkede mig lydløst, men fik mig efterhånden kæmpet mig frem. Da jeg endelig var ved at være gennem, opdagede jeg at dem, der havde forsinket mig, var nogle mennesker med Downs syndrom, og de gik ikke så hurtigt.

Og jeg husker stadig den dag i dag, hvordan min irritation forsvandt som ved et knips med fingrene. Jeg forstod pludselig, hvorfor det gik langsomt, og det ændrede min reaktion, og jeg forstod at disse mennesker, på grund af deres situation, ikke kunne, eller ikke kunne se nogen grund til at gå hurtigere og heller ikke havde nogen fornemmelse af om de eventuelt var til gene.

Og mens jeg gik tur denne solrige dag med Eckhart Tolle i ørene, tænkte jeg, om ikke det er værd at forsøge mig med den metode i min kommunikation.

At jeg simpelthen opfatter de mennesker der til stadighed forsøger at begrænse min frihed, dem der forsøgte at gøre mit liv så besværligt så jeg skulle give efter, og tage et eksperimentelt medikament, som ingen kender konsekvensen af og som man ikke engang havde en dokumenteret effekt af – som mennesker der ikke er så bevidste, og som tror at det tankerum de befinder sig i, er virkeligheden, sandheden og det de er.

Heldigvis gav jeg aldrig efter, for jeg vidste, instinktivt, eller intuitivt, og ved at sætte mig ind i den viden der eksisterede, at der var noget helt galt.

Men dem, der troede, var også ofre. De blev påvirket af myndigheder, der talte usandt, manipulerede, gaslightede, fik forældre til at tage deres små børn hen til lægen og lod dem være en del af eksperimentet. Disse små mennesker der ikke havde noget valg og som ingen fordele havde ved at lade sig udsætte for dette, baseret på en løgn om at det ville forhindre dem i at sprede virussen, der aldrig påvirker børn.

Det er selvfølgelig en nedladende opfattelse af mine medmennesker, men jeg tror bestemt alle har en mulighed for at forstå at de ikke er deres tanker, men den lysende klare opmærksomhed der er i stand til at betragte det der foregår i bevidsthedsfeltet og at man derfor ikke er sine tanker, og derfor heller ikke, så let, længere kan påvirkes af medier og andre der ønsker at manipulere og kontrollere.

Men hvis det hjælper mig med min kommunikation, behøver de jo ikke at vide mere.

Det handler ikke om tilfredsstillelsen ved selvretfærdighed, men om at åbne flere mennesker, så de indser, hvad der foregår og at de bliver manipuleret.

At jeg lærer at tale pænt, ændrer ikke min opfattelse. Det er ikke en accept, jeg synes ikke det er ok, og tilgivelse betyder aldrig accept af overgreb. Det er blot en måde at reducere vrede, og være mere imødekommende for dem der har lyst, og få dem op af skyttegraven.

Jeg satte mine indkøbsposer på fortovet, og lavede bogmærker i lydbogen, ved de passager jeg hæftede mig ved. Og da jeg kom hjem, skrev jeg det ned.

Jeg deler noget af det her, for det er smukt og motiverende.

“Become at ease with the state of not knowing. This takes you beyond mind”

“Because the mind is always trying to conclude and interpret, It is afraid of not knowing.”

“A deeper knowing that is non conceptual, then arises out of that state.”

“A power and intelligence greater than you, and yet one with you in essence

takes over.”

“There is no decision making process any more, spontaneous right action happens and you are not doing it.”

“Mastery of Life is the opposite of control.”

– Eckhart Tolle

Nu skal det endelig ikke opfattes sådan at jeg tror jeg har nået det niveau som Tolle beskriver. Slet ikke. Jeg arbejder dagligt med, ofte, at tage mig selv i vanetænkning, indre dialoger jeg har haft uendeligt mange gange, og de andre udfordringer ved Upper Limit problemer og meget andet. Men det er virkelig spændende.

Crede et Vicisti – Tro og Vind