Selvsabotage

Jeg bor 1 km fra jernbanestationen og denne mandag morgen er vejr og vind sådan at jeg svagt, men tydeligt kan høre når de gennemkørende tog passerer. Det er ret sjældent det er muligt, men det er en lyd der skaber en særlig stemning og genkalder en del minder.

I den forløbne weekend har jeg blandt andet brugt tid på at lytte til noget om selvsabotage.

Det er et spændende emne som jeg ikke har så opmærksom på, fordi det er sjovere at interessere sig for de nye ting man gerne vil lære, øve sig i noget interessant, og spekulere på hvordan man kan nå højere bevidsthedsniveauer i de tynde spirituelle luftlag.

Måske trænger emnet sig på, fordi jeg den sidste tid har følt, at jeg ikke har udnyttet tiden så effektivt som jeg bør, i den situation jeg, med fuldt overlæg, har bragt mig i.

Jeg har haft en del gode undskyldninger – eksempelvis de høje temperaturer og luftfugtighed og udfordringer med spændinger i ryg og nakkemuskulaturen, “alle andre holder ferie, så det er ok at jeg også gør.” osv.

Det kan være aldeles valide grunde til at være ineffektiv, men det er frustrerende og måske derfor er emnet selvsabotage kommet op.

For jeg behøver jo ikke de ovenstående undskyldninger for at være ineffektiv, men de er rare at have.

Jeg synes sabotage er et ret dramatisk ord, men sabot, betyder vist nok, på fransk, en art træsko, og myten, men ikke sandheden, er at fattige belgiske arbejdere kastede træsko i industrimaskiner for at stoppe dem, og strejkede for bedre arbejdsforhold.

Men jeg tror atjo højere man vil op i høje luftlag, jo længere ned i kælderen må man, for at rydde op.

Nå, men hvad lærte jeg så om selvsabotage? At der, selvfølgelig, kan være rigtig mange grunde til at man spænder ben for sig selv. Det kan være oplevelser i barndommen der har installeret det niveau man føler man fortjener. Lavt selvværd eksempelvis. Tror man på reinkarnation, kan det vel også være en tendens, man har med sig fra tidligere liv.

Det kan være angst for forandring, for at bevæge sig ud i det ukendte, men at foretrække den trygge comfortzone.

Det er ikke raketvidenskab 🙂 Sabotagen behøver ikke at være destruktiv, men ofte brugte metoder er perfektionisme, alt skal være perfekt før man starter, og så sker der absolut intet.

Der er utallige varianter og metoder.

Jeg tænker at man ofte forbinder stræben og udvikling med noget der skal manifestere sig i materiel rigdom, hurtige biler, store huse, berømmelse, men det kan vel også være andre værdier. Eksempelvis et stærkt ønske om at leve et liv uden frygt med fred i sindet, eller at udvikle sig til en person der altid udtrykker sin egen sandhed, uden at bekymre sig om hvad andre tænker og reagerer, og parat til at acceptere konsekvensen, hvad der end må ske.

Det vedhæftede billede af postkassen på den gule mur, tog jeg forleden dag nede i Maribo. 

Jeg synes det kan fungere som en brugbar illustration til dette emne, og hvad der sker hvis man ikke flytter sig. Den stagnerede energi, og lågen der åbner sig, sprænger låsen selvom den er forsøgt tapet med gaffatape.

Crede et Vicisti – Tro og Vind