Sidste arbejdsdag

At afslutte 12 års ansættelse er en skelsættende begivenhed. Derfor har jeg lyst til at skrive en historie om min sidste arbejdsdag på Ekstrabladet.dk.

Da dagen nærmede sig, spurgte min chef mig, venligt, om jeg havde lyst til at der blev lavet et lille hyggeligt afskedsarrangement på min sidste arbejdsdag. Min første indskydelse var at sige nej tak. Jeg ville egentlig helst forsvinde ud af bagdøren uden at nogen lagde mærke til det.

Men jeg har arbejdet sammen med så mange sjove og kreative mennesker, og det ville være mærkeligt bare at forsvinde, uden at sige farvel til dem.

Så efter at have tænkt lidt over det, sagde jeg ja tak. Lad os gøre det.

Kollegaer bliver sjældent nære personlige venner, selvom det er sket. Men de er en meget stor del af det menneskelige netværk. Gennem årene kommer man tæt på dem man arbejder sammen med. Og man delagtiggør hinanden i store og små begivenheder.

Der er frokostpauserne, sociale arrangementer og små pauser i arbejdet, hvor man fortæller historier, taler om fælles interesser og meget andet. Både glædelige og sørgelige oplevelser.
Eller, som jeg selv ofte gør, taler om mine egne interesser, selvom folk tydeligvis ikke hører efter, fordi de ikke har den mindste interesse i det jeg fortæller. 🙂 Men det holder mig ikke tilbage.
Og så er der jo fredagene og mandagene, hvor spørgsmålene “Nå har I nogle spændende planer i weekenden?” og “Nå har I lavet noget spændende i weekenden”, altid bliver stillet.

De betyder noget og det ville være underligt bare at forsvinde uden at sige farvel.

Det blev et meget fint og hyggeligt arrangement. Jeg var ikke helt på toppen, da jeg stadig var påvirket af en forkølelse og havde sovet dårligt. Måske på grund af spændingen?

Jeg kan ikke lide at være midtpunkt. Jeg kan ikke lide at folk kigger på mig. Jeg ved ikke hvorfor, men sådan er det.

Men det gik. Der blev holdt en fin tale, jeg fik en gave, nogle flasker og mange venlige kort med signaturer og små hilsner. Der var mange hyggelige samtaler og til sidst en masse kram og håndtryk.

Selvom det var vemodigt, var jeg i godt humør.

Det var sidste dag i et meget langt forløb. Jeg var forberedt.

I slutningen af november 2018 fik jeg besked om at min fuldtidsstilling ville blive nedlagt, men fik tilbud om en halvtidsansættelse. Jeg valgte at sige nej tak. Det var på tide at prøve noget andet.

Det har været virkelig sjovt og lærerigt at være ansat på Ekstra Bladet. Men omstruktureringer gjorde at afdelingen fik en anden funktion og det ændrede meget. De sidste 3 år var ikke så interessante og det var tydeligt at afslutningen nærmede sig.
Jeg skulle nok selv have taget initiativ til at finde noget andet tidligere, men det er ikke så nemt når man ikke har et klart billede af hvor man vil hen.

Og du ved jo hvordan det er. Det er nemmere at blive. Det er trygt. Som et ægteskab. For børnenes skyld. Man har jo hus sammen og en skilsmisse er kostbar, besværlig og skaber en masse usikkerhed.
Det er ikke optimalt, men man ved hvad man har.

Jeg er glad for at jeg fik hjælp til at komme videre.

Det er rart at afslutte denne periode uden negative følelser. Der er ingen vrede, bitterhed eller skuffelse, fra min side. Jeg ved dog ikke om Ekstra Bladet har det på samme måde 🙂

Jeg ser tilbage på ansættelsesperioden med glæde og vil huske de mange sjove og kreative mennesker jeg har haft kontakt med. Og jeg ønsker alle alt godt fremover.

Og hvad skal jeg nu finde på?

TO BE CONTINUED …