Sidste høne i 2022 – Godt nytår

Jeg lægger ikke skjul på at jeg godt kan lide country musik. Ikke mindst Willie Nelson har stået mit hjerte nær i mange år. Jeg holder meget af sangen “Me and Paul” og her synger den gamle poet:

“It’s been rough and rocky traveling

But I’m finally standing upright on the ground

After taking several readings

I’m surprised to find my mind’s still fairly sound”

I historien fortæller han om de oplevelser han har haft i en hård branche, om modstanden og mistænkeliggørelsen, fordi han var anderledes og skilte sig ud fra mængden.

“We received our education

In the cities of the nation, me and Paul”

Det jeg især kan lide ved historien er at den er helt fri for selvmedlidenhed. Sådan tolker jeg den.

Han konstaterer blot at det har været hårdt, men nu står han oprejst og i ret god mental og emotionel balance. Og han fik senere succes på sine egne præmisser.

Willie må være en ægte stoiker – det er der ingen tvivl om. 

Jeg synes også der har været en del ujævnheder på vejen i 2022. Men jeg har det som Willie – jeg føler mig i god og sund mental balance og jeg ville ikke have undværet oplevelserne, selvom de til tider var lidt ubehagelige. For mit vedkommende har det været i arbejdslivet udfordringerne har vist sig, og det er ikke det værste. Der findes problemer langt større end mine, det er jeg meget bevidst om.

Jeg har haft 4 jobs i 2022 og det er anstrengende. Jeg har mødt nogle mennesker der har drænet min energi, men jeg har også mødt fantastiske mennesker og det er givende og positivt.

Oplevelserne har givet mig mere styrke og ændret min selvopfattelse. Jeg har ved flere lejligheder været inspireret af Pippi Langstrømpes berømte ord: “Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert!”. Indrømmet, også med en god portion tvivl, men den må man arbejde sig gennem.

Det bliver årets sidste hønsetegning og den er plat, det medgiver jeg. Men jeg synes den er berettiget. Jeg er ikke overrasket over udfaldet af folketingsvalget, for jeg forventede ikke andet.

Jeg har ingen respekt for disse mennesker i regeringen, og heller ikke i folketinget. Niveauet er for lavt.

Jacob Ellebællemigfortælle har med bedste George Orwell newspeak-lignende retorik forsøgt at overbevise befolkningen om at det faktisk er cool og modigt at springe fra de klare løfter, der fik nogle til at stemme på partiet. Det viser, i følge Elledrengen selv, at han er handlekraftig, og derfor er det sejt.

Jeg er ikke enig og finder det dybt afskyvækkende. Men Mette F fik en god deal – alle hendes ulovligheder bliver nu lagt i glemmebogen og hun slipper tilsyneladende for videre tiltale.

“The past was erased, the erasure was forgotten, the lie became the truth.”

– George Orwell

At sammenligne regeringen med hønseekskrementer er ikke elegant. Men det er rammende og helt på sin plads.

Selvom hønseafføring er et affaldsprodukt og lugter grimt, har det også positive egenskaber.

Det kan bruges som gødning.

Man kan håbe at møgbunkerne kan være med til at skabe grobund for en opvågnen blandt en lidt større del af befolkningen.

Jeg ved ikke hvor jeg finder den optimisme. 2 års proportionsforvrænget Corona  massepsykose, med utallige løgne, gaslighting og anden manipulation, har tilsyneladende ikke ændret meget.

Men der er lyspunkter. Men det går langsomt. Men der er folk derude der trækker i den rigtige retning – tilsyneladende. Elon Musk, Desantis, Danielle Smith, Jordan Peterson, Russel Brand, Joe Rogan, Iain McGilchrist og flere. Her i Danmark eksempelvis, Anne Sofie Allarp som jeg kan lide for hendes diskrete, men vedholdende kamp, blandt andet for at sætte fokus på vaccineskader. Også Vibeke Molise Rigmor Nibe har en kraftfuld stemme. Og Christine Stabell Benn glemmer jeg ikke.

Jeg har ingen konkrete planer for 2023. Jeg vil forhåbentlig fortsætte med at fortælle historier. Men det er intuitionen, der får lov til at bestemme. Jeg lytter.

Og naturligvis vil jeg fortsætte med at oplyse socialister og andre med totalitære tendenser.

Jeg vil fortælle dem at ikke alle har lyst til at leve i deres totalitære “drømmesamfund” der  overvåger og kontrollerer folk ned i mindste detalje. Det er ikke acceptabelt og det skaber ikke et bedre samfund med gladere mennesker, tværtimod. At lade så indskrænkede mennesker få for meget magt, er ikke godt. Det så man tydeligt under CV19 psykosen hvor Mette F slet ikke kunne håndtere den magt der helt unødvendigt blev hende til del.

Men der er intet nyt i det. Der har altid eksisteret mennesker der ønsker at gøre andre til slaver.

I dag har de, desværre, fået mere avancerede metoder i værktøjskassen. Og de bliver altid serveret som et forsøg på at hjælpe – det er altid til andres bedste, må man forstå. Og det er selvfølgelig løgn. Det handler om magt og kontrol.

Det skal ikke være et basisvilkår at mennesker kriminaliseres og mistænkeliggøres. Nej, vi skal betragtes som uskyldige indtil det modsatte bevises. Mennesker skal have lov til at have en privatsfære, et sted hvor ingen kan komme ind, med mindre der er meget gode grunde til at undersøge om noget forkert foregår. Borgere skal ikke opfattes som skyldige, kriminelle, eller syge, med mindre de selv dokumenterer det modsatte. At en minoritet begår ulovligheder, skal ikke bruges som påskud til at overvåge og snage i alle menneskers liv og fratage dem retten til et privatliv, Og da slet ikke når dem der har svindlet sig til magten, selv rutinemæssigt bryder loven, lyver, manipulerer, sletter eller skjuler dokumentation, er korrupte og inhabile. Og laver love der ikke gælder for dem selv.

Nogle tror måske jeg er paranoid, så lad mig give et eksempel fra virkeligheden. Min kollega kom for et par måneder siden i besiddelse af 15.000 kr. i kontanter, da han ryddede op i sin afdøde fars bo. Dem satte han selvfølgelig i banken. Kort efter ringede en person fra banken, og ville høre hvor han havde de penge fra?

Banken gør det fordi det er lovpligtigt. Ja – lovpligtigt.

Det er snagende, mistænkeliggørende, umyndiggørende og en krænkelse af privatlivet.

Men det er den vej det er gået – vi er der allerede og det bliver kun værre hvis ikke flere sætter foden ned og siger stop. Men det er bekymrende at så mange åbenbart accepterer det uden at undre sig, uden at stille spørgsmål.

Jeg er enig med psykiateren Iain McGilchrist når han hævder at verden er for domineret af mennesker der fortrinsvis benytter venstre hjernehalvdel. De fokuserer på detaljer, men glemmer helheden. Det har været demonstreret meget tydeligt under Corona massepsykosen, hvor reaktionen på en ligegyldig virus der overleves af ca. 99,7% af inficerede, har ødelagt utallige mennesker både økonomisk, psykisk og fysisk, og slået flere ihjel en virussen nogensinde kunne.

Og nu lever vi med konsekvenserne. Forventeligt tager ingen ansvar, men afleder opmærksomheden med nye “problemer” og lige om lidt er der den store bagedyst tv, hvor vi skal se om Conny går videre med sin Cintronmåne.

Det er anstrengende at skifte job. Det tager 2-3 måneder, måske længere, at komme ind i arbejdsrutinerne.

Men jeg har brug for en beskeden indtægt, for at være historiefortæller og tegne høns, kan man ikke tjene mange penge på. Huslejen skal betales, kunstnerartikler er kostbare.

Jeg har været i stand til at tage den turbulente periode relativt roligt og det tilskriver jeg mit hemmelige våben. Et lavt omkostningsniveau.

Her et citat fra bogen “Seeren fra Andalusien” af Lars Muhl der har inspireret mig meget.

“Giv slip på alle bekymringer omkring penge. Livet er for kort til at spilde tid på den slags.

Indret din tilværelse sådan, at du ikke er tynget af det materielles dødvægt. Gør dig ikke til slave af et for stort forbrug og dyre vaner.”

– Citat slut

Jeg vil givetvis fortsat interessere mig for tankernes kraft, mine begrænsede og begrænsende tankemønstre, og hvordan jeg bryder mønstre der ikke tjener mig.

Det er mærkeligt at tænke tilbage på året 2022. Det var omkring 1. februar at man fjernede de pseudovidenskabelige CV19 restriktioner der skulle forhindre “dræbervirussen” i at slå befolkningen ihjel. Det er ikke længe siden, men det føles som en evighed. Men jeg har ikke glemt det. Og jeg glemmer det aldrig.

Da jeg startede på billedet af hønen og de tre politikere, havde jeg ikke den lille anemone i tankerne. Den dukkede op undervejs. Den er inspireret af præsten Kaj Munks digt om det lille, tilsyneladende svage væsen der ikke vil lade sig kue og vokser i jorden gødet af hønselort. 

Nu vil jeg slutte denne usammenhængende fortælling. Tak for de positive tilkendegivelser og kommentarer undervejs. De er meget motiverende og jeg beklager at jeg næsten aldrig får svaret på dem.

Godt nytår

Crede et Vicisti – Tro og Vind