Stilhed og videoredigering

Det er søndag morgen. Klokken er 4.09. Det er vanvittigt, jeg burde sove, men jeg skal skrive. Det sjove ved at skrive er at jeg sjældent ved hvad det kommer til at handle om, så jeg er lidt spændt, men i dag er jeg ret sikker på at jeg skal skrive om en ny video jeg har færdiggjort og vedhæftet historien, og et kapitel i Eckhart Tolles bog, A New Earth, jeg har forsøgt at oversætte, fordi emnet er så fascinerende.

Videoklippet er ganske simpelt og kedeligt, men jeg har lært mange interessante ting undervejs. Det primære formål med at lave den var ikke at vise Senneliers smukke pastelfarver, men at bruge optagelserne til at sætte mig ind i en funktion der er indbygget i Blackmagic Davinci Resolve, den videoredigeringssoftware jeg benytter. Udfordringen er, at jeg har to kameraer der optager samtidig, men fra forskellige positioner. Jeg opdagede at Davinci har en funktion de kalder Multicam clips, der gør det nemmere at synkronisere optagelserne, og som samler klippene til ét spor, som man kan redigere og klippe, og efterfølgende vælge kameravinkel efter ønske.

Jeg havde ikke behøvet at gøre videoen færdig og vise den frem, men det er en af de ting jeg også vil øve mig i, at gøre ting færdige. Ikke perfekte, bare færdige. “Done is better than perfect” – som selv-sabotører jo skal lære, da perfektionisme og udskydelse, er en form for selv-sabotage i fine klæder.

Multicam funktionen er særlig relevant i de tilfælde hvor lydsynkronisering er vigtig, og hvor man skal bevare det originale lydspor, men i dette eksempel, hvor jeg klipper det ned så det bliver kortere, er det af mindre betydning, men stadig en stor hjælp. Jeg har også erstattet det originale lydspor med voiceover, og nogle effekter, da det oprindelige var elendigt.

Da jeg begyndte, troede jeg at det skulle være et meget hurtigt projekt, for jeg var overbevist om at jeg havde forstået multicam funktionen. Det viste sig at være forkert, og der meldte sig, selvfølgelig, en række spørgsmål og jeg måtte søge mere hjælp. Der er stadig en del jeg ikke har fattet, men nu vil jeg hellere starte forfra på et nyt projekt. Jeg blev også forsinket af et gaffeltruckcertifikat jeg skulle tage, men sådan er livet.

Kapitlet i Tolles bog hedder “Recognizing Inner Space” og det fangede min opmærksomhed og jeg lyttede det igennem igen og igen, mens jeg forsøgte at oversætte det til dansk.

Han skriver om følelsen af lykke, som ikke er det samme som tilfredsstillelse, eller på en måde er det, men alligevel ikke, men en følelse af stilfærdig lykke, der opstår ved, at man bliver opmærksom på rummet omkring oplevelsen. Men de fleste af os er så optaget af oplevelser, og søge og fylde vores liv med oplevelser, støj og ting, at vi sjældent har mulighed for at opleve det.

Udfordringen er at søger man det “indre rum” som en tilstand, har man måske også gjort den til et objekt, noget man kan indfange og beholde, og sådan er det ikke.

Tolle skriver: “Hvorfor er det de mindste ting, der skaber den bedste lykkefølelse?

Fordi ægte lykke ikke skabes af oplevelsen, tingen eller hændelsen, selvom det er sådan det først opleves. Oplevelsen er så subtil, så diskret, at den kun optager en meget lille del af bevidstheden og resten er det indre rum, bevidsthed, selv, uforstyrret af form.

Innerspace bevidsthed og hvem jeg er i min essens, er det samme, med andre ord, de små tings form, tillader plads til indre rum, og det er fra det indre rum, at den ubetingede bevidsthed, ægte lykke, glæden ved at være, udstråler.”

– Citat slut

Det giver god mening, men at praktisere det er en udfordring.

Så Eckhart anbefaler at man øver sig i stilhed, der ikke nødvendigvis er det samme som at være uden larm og støj, og han anbefaler at man er opmærksom på de små oplevelser. Lyden af regn, eller vind, et åndedrag, et blik. Her finder man den ægte lykke og glæden ved at være til.

Og jeg tilføjer, som primitiv lavpraktisk bonderøv, at det også kan være en stor økonomisk besparelse at finde i den tilgang til livet, men det kan man jo betragte som en af de mange positive følgeeffekter. Men gad vide hvordan rummet omkring et Sony A7 Mrk. 4 føles – det kunne jeg godt tænke mig at prøve 😀

Der er også andre fejl i videoen, blandt andet at jeg, af uforklarlige årsager, valgte at bruge en Gimbal som stativ til det kamera, der optager fra højre side, og da jeg maler ret voldsomt til tider, ryster kameraet da en gimbal ikke er så stabil som et rigtigt stativ.

Nu er det tid til stilhed

Crede et Vicisti – Tro og Vind