Skyttegravskrig

Det er lørdag morgen. Klokken er i skrivende stund 4.41 og jeg ved ikke hvorfor jeg ofte starter med at skrive tidspunktet. Måske er det opvarmning? Måske for at sætte scenen.

I går var jeg til endnu et møde med et vikarbureau. Det hedder Randstad og ligger meget centralt i København, lige ved Vesterport station.

I næsten 13 år pendlede jeg til København fra Roskilde, og som tiden gik, mistede jeg fascinationen og interessen for byen. Det er ikke helt så slemt at være der, som det er at tænke på det, men det blev en hit-and-run mission, ud af byen så snart mødet var slut.

Jeg fandt en parkeringsplads, betalte og Easypark app’en fungerer fint, er fleksibel og min adfærd bliver sikkert tracket og solgt. Men herregud, det er jo normalt og hvis man ikke har noget at skjule, har man intet at frygte, som salig Joseph Goebbels så “smukt” udtrykte det.

For første gang i lang tid har jeg fundet en bog jeg har lyst til at købe, som ikke handler om de emner jeg normalt interesserer mig for, oftest selvudvikling, spiritualitet og den slags.

Den hedder “Great-Uncle Harry” og forfatteren er tidligere medlem af Monty Python, Michael Palin. Jeg er ikke sikker på jeg gider høre den, men historien bag historien fangede mig, og den startede med at jeg tilfældigt så billedet af Uncle Harry, der på mange måder mindede mig om noget der kunne være taget fra Monty Python, men historien er at Michael Palin fik en gammel støvet æske med ting og sager, af et fjernt familiemedlem, og i denne lå dette gamle indrammede billede af en yngre mand med moustache og militærhat.

Palin blev så fascineret af billedet, at han begyndte et stort detektivarbejde og fandt materiale om Uncle Harry, der blev til en bog. Harry levede ikke længe, men døde som 32-årig i slaget ved Somme i 1. verdenskrig, efter en omtumlet tilværelse. Hans lig blev aldrig fundet. Jeg tror min fascination opstår fordi det er det jeg forstår ved god historiefortælling, selvom jeg ikke har læst den, men at man lader sig inspirere af noget helt almindeligt, og skaber en fortælling. Det betyder givetvis også noget at jeg holder meget af Michael Palin, og jeg så et nyt interview med ham, omhandlende bogen, og jeg tænker at hvis jeg kan være sådan som 80 årig, vil jeg være tilfreds. Han er skarp og humoristisk, og har bevaret sin nysgerrighed, og selvom han lige har mistet sin hustru gennem 59 år, de mødtes som 16 årige og giftede sig senere, virker han ikke tynget, men lever videre og føler sig sikker på at det er hvad hun ville have ønsket. Britisk “stiff upper lip”, livet går videre, som et stormløb i 1. verdenskrig hvor de kravlede “over the top”, op af skyttegravene og gik, ikke løb, ind i maskingevær krydsild med frygtelige tab til følge. Sådan er livet – vi ved at vi bliver mejet ned før eller senere, måske ikke af et maskingevær, men af noget andet, og alligevel bevæger vi os modigt frem. I disse tider hvor krænkelseskultur, selvmedlidenhed og ansvarsforflygtigelse er udbredt, og efterhånden også tilsyneladende accepteret, er det befriende at høre en mand som Palin.

Mødet med vikarbureauet gik fint og jeg talte længe med Regitze, der var sød, engageret og professionel. Jeg er åben for mange jobmuligheder og jeg ser ikke arbejdet som en “karriere”, men som oplevelser, erfaringer og selvfølgelig en nødvendig måde at tjene penge.

De har et vikariat jeg kan være kandidat til, og det vil de gå videre med til den mulige arbejdsgiver. Da jeg kom hjem, hamrede jeg lige et par ansøgninger afsted og den ene som pædagogmedhjælper på en Rudolf Steiner skole, som jeg overhovedet ikke har erfaring med, men det skader ikke at søge uden for sin comfort zone. Den anden var ren rutine, for at opfylde den obligatoriske kvote.

Dem, der ikke turde kravle op af skyttegravene mod kuglerne og granaterne, blev dømt som desertører og henrettet af deres egne landsmænd. Arbejdsløshedssystemet fungerer nogenlunde efter samme princip.

I nat drømte jeg at jeg talte med Eckhart Tolle. Det er der ikke noget at sige til, for jeg hører ham hele tiden. Jeg er meget begejstret for det han siger, og jeg kan især lide at han ikke har bygget et system omkring sine belæringer, ingen skoler, smarte hatte, symboler, idoldyrkelse eller den slags, der ofte ender med at blive stift og ritualiseret og hvor man glemmer det egentlige formål. Kun bøger, forelæsninger og interviews og podcasts, hvor man kan læse og lytte og selv tage det med ud i livet og bruge det efter behov.

Tolles budskab er så enkelt, men svært at implementere i dagligdagen, hvor egoet altid lurer.

Jeg har også lyst til at skrive en lille fortælling fra USA, måske især til dem der mener at os der taler om at verden gennemstrømmes af stærke totalitære tendenser, overdriver, er vanvittige og konspiratoriske.

Men ifølge den demokratiske præsidentkandidat, Robert F. Kennedy Jr.’s forklaring, har DNC Democratic National Committee, der er partiets ledelse, besluttet at i 2-3 stater, den ene er New Hampshire, hvor Biden traditionelt har performet meget dårligt, vil stemmer der går til andre kandidater end Biden, blive erklæret ugyldige, såfremt de pågældende kandidater har ført valgkamp i disse stater. Angiveligt gjorde de noget tilsvarende mod Bernie Sanders tidligere, der lagde sag an, men tabte, for selvom domstolen gav ham ret i at det er aftalt spil, har de juridisk set ret til at gøre det.

Det er grotesk, men ikke overraskende at de kan finde på det, og jeg tror at RFK, inden længe, vil meddele at han opstiller som uafhængig, for med disse regler er det helt bogstaveligt, umuligt at vinde nomineringen.

Jeg forstår ikke at demokratiske vælgere accepterer det, men på den anden side set, er der jo stadig mennesker der vil stemme på Mette F. i Danmark, og dermed må være villige til at se gennem fingre med hendes ulovligheder, løgne og tydelige forsøg på at slette spor.

I Danmark kan man slippe for tiltale, såfremt man blot skaber et politisk flertal.

Et flertal man har skabt på et tykt vælgerbedrag.

Her kunne man passende spille sangen “Alway look at the bright side of life” fra Monty Python filmen “Life of Brian” for problemerne og tendenserne bliver italesat, bare ikke af dem der burde gøre det, men der er grund til optimisme.

Crede et Vicisti – Tro og Vind