At være ligeglad på den gode måde

Dagens hønsebillede viser et nyt koncept jeg har eksperimenteret med. Streethøns. Jeg ved ikke hvorfor. Der er, vistnok, ingen mening med det, men jeg synes det var morsomt, og en hyggelig lille perspektiv øvelse. Der er dog en ting der undrer mig. Hvad laver den cykel parkeret i sidegaden? Høns kan jo ikke cykle.

Denne morgen startede lidt atypisk. I går fandt jeg en dejlig guidet meditation med Eckhart Tolle, og jeg besluttede at høre den igen, denne morgen. Noget jeg normalt ikke gør. Men hans budskab er så enkelt. Bag en mur af tanker kan vi ikke komme i kontakt med dybere lag af bevidstheden. Er livet værd at leve uden? Det skal jeg ikke blande mig i, men jeg har godt af at høre den og når man først er på vej, kan man ikke stoppe.. Men jeg trænger til at få det genopfrisket.

I går skrev jeg lidt om at være ligeglad, og jeg får lyst til at skrive videre om det emne. Det betyder ikke at være sløset, ikke overholde aftaler, ikke passe sin personlige hygiejne etc. – nej det betyder at tage livet som det kommer, og er.

Jeg oplever en erkendelsesproces i denne tid, i arbejdslivet i forhold til kolleger. Jeg forventer noget andet end jeg oplever og det skuffer mig lidt. Men sådan er det. Måske fordi jeg har været heldig at arbejde et sted hvor der var en stærk omsorg for hinanden blandt kolleger. Det har sat en standard jeg troede var normal, men det var det måske ikke. Det var noget helt specielt, sjældent og svært at finde igen – måske. Men nu står det klart og det bør skabe forandring i mig. Det vil tiden vise.

Nå, jeg må videre. Det er søndag og det er stadig mørkt 🙂 

Crede et Vicisti – Tro og Vind