Høns i december 3.
Dagens billede i min høns i december serie, er på en meget stilfærdig facon, skelsættende.
Det er nemlig første gang jeg benytter gouache farve. Hovedparten af dette billede er malet med akvarel og tegnet med gammeldags dyppe pen, med akryl blæk, men efter en investering i nogle få, mega kostbare, Schmincke Horadam gouache farver, har jeg nu forsigtigt benyttet gouache farvens egenskaber. Læser man dette, sidder man selvfølgelig helt ude på kanten af stolen, meget spændt og utålmodigt og tænker, “men Jes, hvad er det dog der er så specielt ved gouache – fortæl fortæl …” 😀
Det forstår jeg godt, for det er virkelig spændende. Gouache er i familie med akvarel, men er i modsætning til denne, opak, og kan dække. Man kan derfor male lyse nuancer på mørke. Det er ikke muligt med akvarel. Da jeg undersøgte emnet undrede jeg mig over hvorfor folk ikke bare brugte akryl, der jo også er dækkende. Men akryl er vandafvisende og “lukker” når det er tørt. Gouache, derimod, kan “åbnes”, vækkes til live igen med vand, og igen blandes. Det giver andre muligheder og minder, i temperament og egenskaber, om akvarel. Jeg tror det er en væsentlig årsag.
I den forløbne tid har jeg tænkt lidt over livet. Det er jo min hobby – en af mange.
Det er en biliig hobby, i modsætning til at købe gouache, pensler, papir og oliefarver m.m.
Jeg har haft flere emner på programmet, men et af hovedtemaerne, har været fokus på bøn. Min nyfundne ven, John O’Donohue, anbefaler bøn. Det er fint, men hvem beder man til? Jeg tror ikke på gud i traditionel forstand, men er mere rettet mod Neville Goddards ide om at “gud” er menneskets egen forestillingsevne, og at man derfor er selv er skaberen.
Så hvad er forskellen på bøn og affirmationer og relaterede metoder, som eksempelvis Neville Goddards anbefalinger om forestillinger og programmeringer af underbevidstheden, før søvnen?
Det har jeg tænkt over, og som sædvanlig, har jeg ingen svar, eller måske flere svar, for der findes givetvis flere svar.
Måske er der en tendens til at man beder for andre. For at de får det bedre, bliver raske, hvis de er syge, finder lykke og mening, bliver modige, osv.
Affirmationer er, måske, mere egne ønsker. Jeg ved det ikke.
Men tilbage til “Seeren fra Andalusien”, der siger at tanker er ikke toldfrie og påvirker.
Måske kan bøn ses som en “pakke” der sendes afsted i universet og måske kan opfanges af folk der har glæde af det.
Jeg tænker at det er ædelt at ville hjælpe, men hvem ved hvad hjælp er. Nogle mennesker trives måske meget fint i deres lidelse, og skal udleve disse og ikke nødvendigvis “hjælpes” af mine bønner. Måske bliver de i stedet stresset og føler sig presset? Måske er den største hjælp at rumme og acceptere, tro på og stadig holde af, men ikke blande sig. Og når disse mennesker er trætte af deres lidelse, ændrer de tankemønstre, og så ændrer de også deres liv.
En anden tanke, der ikke har fyldt så meget, men dog lige strejfede, var, “hvis jeg vil skrive en bog, hvad skal den så handle om”.
Min første tanke var at så skulle den handle om at være ligeglad. Og så kom jeg til at tænke på at den vist allerede er skrevet. Det kunne hedde “Kunsten at være sk… ligeglad”.
Men der findes allerede en bog der hedder “Kunsten at være fuc… ligeglad” af Mark Manson – og jeg har ikke læst den, så jeg ved ikke om den handler om det samme.
At være “ligeglad” betyder ikke at være sløset, uhygiejnisk, et rodehoved, ikke overholde aftaler eller ikke passe sit job – absolut ikke. Det er egenskaber jeg sætter meget højt.
Det betyder, for mig, at acceptere livet som det er, og indse at følelsen af glæde, og måske endda lykke, ikke er afhængig af om de ydre omstændigheder er optimale.
Det handler, måske, om accept, og overgivelse, til livet som det er, og at indrette sig derefter.
Her et lille uddrag fra bogen “Seeren fra Andalusien” af Lars Muhl
“Indret din tilværelse sådan, at du ikke er tynget af det materielles dødvægt. Gør dig ikke til slave af et for stort forbrug og dyre vaner.
Vær altid rede til at give slip på materiel ejendom. Alt her på jorden er kun til låns. På den måde vil du altid være bevægelig og fri.
På den måde gør man sig til et med tilværelsens universelle puls. På den måde er det muligt at være hundrede procent til stede uden at lade sig tynge af tunge trivialiteter.”
– citat slut
Det får mig også til at tænke på Michael Singers fine bøger “The Untethered Soul og “The Surrender Experiment”, der handler om det samme emne.
Jeg har haft lejlighed til at øve mig i det, især det sidste halvanden års tid.
Jeg tvivler på at jeg har temperament til at skrive en bog, men det kunne være et godt emne, fordi det er så spændende og givende.
Men nu gider jeg ikke skrive mere. Jeg vil nyde en kop kaffe, og tegne flere høns 🙂
Crede et Vicisti – Tro og Vind