Gensidig bestråling og egenkontrast
Jeg har været til jobsamtale og der er vist også udskrevet valg, har jeg tilfældigt opsnappet et sted. Men det der virkelig har gjort indtryk på mig, er at mit barnebarn har tabt sin første mælketand. Det skal vi alle igennem, men det er jo en ret stor ting for en lille pige, og forbundet med lidt ubehag og undren. Men nu synes hun det er lidt sejt.
Det der glæder mit gamle systemkritiske hjerte er at hun stiller spørgsmål. Hun har undret sig over hvordan tandfeen kan komme gennem døren om natten, når den er låst. Og morgenen efter, da tandfeen havde afleveret en pakke til hende, undrede det hende hvordan feen kunne løfte en pakke der er så stor og tung. Hun køber den ikke helt – der er noget der ikke stemmer. Og det glæder mig meget. Jeg håber hun bliver en pige der vil stille spørgsmål, undre sig og ikke tro på alt hvad der bliver sagt. Nej, ikke udvikle en sygelig mistænksomhed, men en sund skepsis, et behov for at afklare og undersøge, og en passende distance til autoriteter.
Jobsamtalen gik fint. Der var en god afslappet og humoristisk stemning og de sagde jeg stod godt, men at de skulle kigge på andre ansøgere. Og selvfølgelig skal de det. Om jeg bliver skuffet hvis jeg ikke får jobbet? Ja måske i 5 minutter, men mit cv er lidt skævt i forhold til hvad de søger, så det vil ikke overraske hvis de finder en bedre egnet.
Og jeg har jo også et projekt gående ud på at jeg skal udvikle en ny måde at skrive ansøgninger, så hvis det er universets plan med mig, får jeg ikke jobbet, men får jeg jobbet går verden glib af en revolution inden for en ny fri, ærlig og intuitiv jobansøgningsform 
Angiveligt er der udskrevet valg. Who cares? Jeg følger ikke med, jeg ser ikke tv, og slet ikke Mette F’s velorkestrerede manipulerende selviscenesættelse.
Mange er ramt af verdenshistoriens største kollektive Stockholm syndrom, og går med stor sandsynlighed hen og stemmer som de plejer, trods et utal af skandaler, ulovligheder, coverups, løgnehistorier og fejldispositioner.
Thank You Sir, May I Have Another?
Langt vigtigere for mig er gårsdagens maleøvelse. Jeg valgte at male et par tuber Van Gogh akrylfarve, i nuancerne Carmine og Ultramarine. Det kan man ikke se, da jeg kun bruger sort, hvid og gul okker, og det er også helt ligegyldigt.
For øvelsens tema var at jeg IKKE skulle lave konturer, altså ingen mørk optegning af tubernes ydre omrids, inden jeg påbegyndte toner og form.
Hvis det ser sådan ud visse steder, er det fordi jeg malede eksisterende skygger og højlys til sidst i forløbet.
Jeg har undret mig over hvorfor jeg kan lide at lave konturstreger, men har ikke kunnet finde et tilfredsstillende svar. Før nu.
Jeg tror faktisk jeg lige har fundet svaret i en artikel jeg tilfældig fandt da jeg søgte på ordet “konturstreger”.
I artiklen, der handler om et gammelt Cobra maleri af Carl-Henning Pedersen, står:
“De sorte konturstreger forstærker farvens egenkontrast, idet der i nogen udstrækning sættes en stopper for farvefladernes gensidige bestråling af hinanden.”
Og det er svaret. Der sættes en stopper for farvefladernes gensidige bestråling af hinanden.
Det øger kontrasten.
Og jeg har lært et nyt smukt ord: “Egenkontrast”.
Kilde: https://kunsten.dk/da/indhold/farvens-egenkontrast-1981
Det er ikke forbudt at male med konturstreger, jeg ville bare gerne forstå hvad der sker når jeg bruger dem.
I visse tilfælde vil jeg ønske at mennesker begrænsede den gensidige bestråling af hinanden, eller i det mindste, blev bevidst om at det finder sted.
Crede et Vicisti – Tro og Vind