Flere mirakler

Dagens tophistorie fra mit liv, må være at jeg har fået et nyt job.

Jeg forlader den grønne branche, så min lysende karriere som havemand er slut for denne gang.

Nu skal jeg over i bilbranchen, hvor jeg har fået et meget alsidigt job. Jeg tror det passer mig rigtig godt og det var alsidigheden der havde min interesse og fik mig til at søge.

Jeg skal primært stå for udlejning af biler, men også alt muligt andet. Firmaet sælger, leaser og udlejer biler, især med fokus på erhverv – så vidt jeg har forstået. Jeg starter på mandag og jeg er positiv og glad for det.

Nu er der så opstået et andet problem. Hvad skal jeg skrive om, og kritisere, når jeg ikke har a-kassen og jobcenter systemet i mit liv mere? Og jeg havde også en plan om at revolutionere jobansøgningsskrivning med en ny fri, ekspressionistisk, ærlig og til tider, hæmningsløs form. Det er også væk nu.

Jeg skal nok finde på noget.

Da jeg havde været til jobsamtalen, før jeg fik jobbet, registrerede jeg en ulogisk og modstridende følelse i mig. Jeg håbede at jeg ville få jobbet, men en anden side af mig, håbede, lidt, at jeg ikke fik det. Jeg antager at det er sådan fordi, i det øjeblik man committer (Det ord findes vist?) til et job, eller noget andet, fravælger man også alle de andre muligheder, og det er lidt trist.

Det er et emne der har min interesse og har haft det i mange år – lige siden jeg læste bogen “Hvordan man går i stykker, uden at falde fra hinanden”, af Mark Epstein og det var første gang jeg blev præsenteret for den tanke, at eksempelvis en stor glæde, også kan fremmane den modsatte følelse, og at dette fænomen kan få mennesker til at trække sig sammen, så at sige, blive emotionelt begrænset, fordi man ikke ønsker det forvirrende ubehag der følger med store modstridende udsving.

Altså dobbeltheden, at noget både kan være godt og dårligt og at flere forskellige svar alle kan være rigtige og eksistere på samme tid. At der ikke findes endegyldige svar, som det nævnes i bogen Seeren fra Andalusien af Lars Muhl.

Da jeg fik den gode besked i går, stod jeg og malede lavendler. Telefonen ringede og efter den positive besked og en kort efterfølgende samtale om nogle praktisk forhold, sendte jeg et par beskeder til nogle nære personer for at dele den gode nyhed. Og derefter fortsatte jeg med at male lavendler. Jeg føler mig lidt som en tilskuer til mit eget liv og det er ikke nogen dårlig følelse og jeg tror det er sådan det skal være.

Crede et Vicisti – Tro og Vind