Historiefortælling og bagtanker
Jeg har tænkt over noget. Jeg kalder mig selv historiefortæller. Og jeg har tænkt over, hvorfor overhovedet fortælle historier? Hvorfor skrive, male og tegne og fotografere, og hvorfor dele det med andre?
I dette klip siger Jordan Peterson at trods sin kritik af postmodernisterne, giver han dem kredit for at have forstået at vi oplever verden gennem historier.
Han taler videre om den franske venstreorienterede filosof Foucault, der arbejdede med at forstå strukturen på vores konceptuelle strukturer. Han vidste at vi ser verden gennem en struktur og at den er narrativ i sin natur.
Det er angiveligt meget veldokumenteret at Foucault havde en stærk trang til ganske unge drenge.
Hvad har det med historiefortælling at gøre? At vi fortæller historier der skaber den virkelighed vi ønsker. Den der understøtter vores mål. Vi tilpasser historien og forholder os ikke til den objektive virkelighed.
Peterson hævder at Foucaults trang, gjorde det sandsynligt at det var årsagen til hans fascination af den marxistiske magtdoktrin, der ikke respekterer individet, og at det var i hans egen interesse på det lavest tænkelige plan. Måske har han ret, måske ikke.
Hvor mange gange har man ikke hørt påstået at Adolf Hitler var “højreorienteret”. Det har intet med sandheden at gøre. Hans politiske program fra socialistisk helt ind til benet. Han var venstreorienteret. Han var socialist.
Men den historie passer ikke ind i visse politiske anskuelser, så man fortæller bare en anden historie, der langsomt bliver til virkelighed for de mange der aldrig undersøger noget selv, og som trives fint i løgnen.
Historiefortælling er et kraftfuldt værktøj.
Politiske og filosofiske budskaber, kan meget vel være et skalkeskjul for yderst primitive behov. Eksempelvis magt, penge og sex.
Jeg siger ikke at det altid er sådan. Men det kan være, i visse tilfælde og, er jeg bange for, ret ofte. Så man skal lige være opmærksom, kritisk og årvågen.
Der er sikkert mange der starter med de bedste intentioner, men magt korrumperer.
Min motivation for at være historiefortæller er ikke så mørk som den jeg beskriver. Og det er altså virkelig sandt 😀 Jeg glæder mig over at være blevet mere åben og at forbinde mig med ligesindede. Men jeg ønsker ikke at bestemme over andre 🙂
Nu har jeg fortalt en lille historie om hvorfor jeg godt kan lide at fortælle historier. Det er nok ikke hele historien, men jeg gider ikke mere i dag. Det er søndag. Jeg er bevidst om at jeg kan have misforstået Jordan Peterson, da han befinder sig på et andet intellektuelt, højere, niveau end mig 🙂
Og der findes ingen endegyldige svar. Mange forskellige historier kan eksistere samtidigt, hvi man giver dem plads.
Jeg vil slutte af med en helt anden historie. For at fejre at jeg fået arbejde, gav jeg mig selv to nye oliefarver. Det er smukke farver fra Royal Talens Cobra serie. Nr. 536 violet og nr. 548 blåviolet. Jeg er langsomt ved at opbygge en samling af disse farver og snart vil jeg begynde at male flere billeder i olie, og ikke kun med hvid, sort og gul okker.
Det var en kedelig historie, men den var smuk og fredelig, helt fri for bagtanker om magt, sex og penge 😀
Crede et Vicisti – Tro og Vind