Hvis jeg begår mord med en kniv købt i Imerco?

Hvad nu hvis jeg begår et mord med en lækker kokkekniv købt i Imerco? Eller en økse fra Bauhaus?

Det er ingen hemmelighed at jeg har fået job i bilbranchen. Hos en autoforhandler i Roskilde der sælger og udlejer biler. Vi sælger og leaser kun til momsregistrerede virksomheder, men udlejning er til alle.

De typiske kunder er håndværkere og andre selvstændige erhvervsdrivende med behov for en varevogn. Jeg har ikke forstand på at sælge biler, og mit job er primært at sørge for at udlejningen fungerer. I min afdeling er kunderne hovedsageligt privatpersoner. Der kan være mange årsager til at folk lejer bil. Den hyppigste er nok en flytning, eller behovet for at transportere en stor genstand, eksempelvis et møbel. Eller måske er deres egen bil på værksted, eller de har brug for en større bil til en tur med familien. Jeg har også en del kontakt med de erhvervsdrivende, da udlejningsbilerne også bliver brugt som udlånsbiler, når deres bil er til service på vores værksted. De er jo dybt afhængige af et køretøj, når de skal ud og tjene penge.

Ved hver eneste udlejning skal der naturligvis laves en kontrakt og som noget relativt nyt, skal kunderne også skrive under på en erklæring om “vanvidskørsel”. Det er denne ret nye, efter min mening, særprægede regel, der giver myndighederne mulighed for at konfiskere et køretøj hvis chaufføren bliver dømt for overtrædelse af disse regler.

Kunden skriver under på at kører man vanvidskørsel i en af vores biler, kan vi komme efter dem med erstatningskrav, såfremt politiet konfiskerer den.

Det har jeg tænkt lidt over. Og uanset hvor meget jeg tænker, kan jeg ikke se rimeligheden i det.

Og det gælder også privat. Låner jeg min bil til en person der kører vanvidskørsel, mister jeg min egen bil.

Men hvad nu hvis jeg har købt en kniv i Imerco og i raseri slår en person i hjel. Skal Imerco så også straffes?

Der er et eller andet bizart ved denne form for kollektive afstraffelse.

Det minder mig om en metode man benytter i millitæret for at skabe en intern justits blandt de værnepligtige. Menig nr. 87 har ikke ordnet sin seng efter forskrifterne, og derfor bliver hele stuens friweekend inddraget. Så antager man vel at nr. 87, ud over skideballe og 50 armbøjninger, også får bank af de andre når befalingsmændene er gået.

Hvis nogen spørger mig hvilken film jeg bedst kan lide, er svaret prompte: “Das leben, der anderen” – De andres liv.

En af filmens hovedroller spilles af den, nu afdøde, skuespiller Ulrich Mühe, der voksede op i DDR før muren faldt og grænserne mellem tysklandene smeltede sammen.

Da Stasi arkiverne blev åbnet for offentligheden, opdagede han, som mange andre, at en af hans tidligere hustruer, havde informeret myndighederne, Stasi, om hans gøren og laden. Det var meget almindeligt i den kommunistiske diktaturstat.

Og det er også et af temaerne i filmen “De andres liv.”

Nogen vil måske tænke: “Du Jes, er du ikke ved at blive lidt paranoid, når du laver den slags sammenligninger?”

Nej, det er jeg ikke.

Det man gør i vanvidsbilismelovgivningen er en inddragelse, aktivering – rekruttering, om man vil, af privatpersoner eller firmaer, der intet har at gøre med den udførte forbrydelse.

Og man straffer dem i et kollektivt system der tvinger dem til at udføre en rolle som kun myndighederne bør tage.

Jeg mener det er en uheldig vej at gå.

Efter min mening er love som denne, med til at udvikle gensidig mistillid blandt borgere.

Og derfor naturligvis, i et vist omfang, skabe splid.

Jeg har allerede lavet rigtig mange udlejninger i den korte tid jeg har været ansat i firmaet, men har ikke en eneste gang oplevet problemer af nogen art.

Men hver eneste kunde skal skrive under på denne mistillidserklæring.

Det sker en konstant mistænkeliggørelse gennem overvågning, formodninger og angiveri.

Overvågningskameraer, banker der monitorerer vores kontobevægelser og meget andet.

En sladrehankementalitet der skaber mistillid. 

Er det en bevidst strategi fra de magthavere der desværre er kommet til? Eller er det den sædvanlige kollektive tankeløshed der driver flokken afsted, uden at tænke nærmere over retningen og konsekvenserne? Ondskab eller dumhed?

Så denne historie handler om et tema der har min interesse. Et menneske skal opfattes som uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Anklager, angiveri, overvågning og arrestation, skal kun ske ved begrundet mistanke.

Men det er nemmere at kontrollere mennesker der er tynget af skyld og angst for anklager og naboens angiveri, hvad enten de er reelle eller opfundet for at skade.

Og det er nok den virkelige årsag til at vi bevæger os i den retning vi gør. Magt.

Og det er jo ikke alle der kan slippe for straf ved at dække sig bag et politisk flertal, skabt ved hjælp af tvivlsomme studehandler.

Et menneske har RET til et privatliv og er uskyldig, til det modsatte er bevist. Fordi det er sundest og bedst.

Crede et Vicisti – Tro og Vind

Tegning: Jes R. Petersen 6(0) år 😀