Jeg er modig og bange

ADVARSEL!

Det er på eget ansvar at læse denne historie.

Der er risiko for at blive ramt af en stærk følelse af misundelse.

Hvorfor? hvordan? hvad er der sket? – vil nogen måske, måske ikke, spørge?

Jeg forsøger bare at være morsom. Det lykkedes ikke, men sagen er, at jeg har tilmeldt mig et arrangement med temaet – MOD.

Og det glæder jeg mig selvfølgelig til og derfor har jeg lyst til at skrive lidt om det.

Ikke mindst fordi to af foredragsholderne er personer, jeg beundrer en hel del. Den ene er Lars Muhl som jeg har hentet stor inspiration fra, primært hans bog “Seeren fra Andalusien” og den anden er lægen og vaccineforskeren Christine Stabell Benn, der har min store respekt, fordi hun valgte at gå mod historien om Corona virussen der, trods at den er ufarlig for langt de fleste, blev præsenteret som den nye sorte død, hvorefter håndteringen af denne blev et uimodsigeligt dogme, tydeligvis styret af politisk og økonomisk opportunisme.

Og hun var en af de få, der forsøgte at få stoppet vaccination af små børn med den eksperimentelle vaccine, som børnene ikke havde behov for. Og for det vil jeg være hende evigt taknemmelig.

Den tredie foredragsholder, Jakob Lund, kender jeg slet ikke, men jeg glæder mig til at høre hvad han har at sige. Og jeg glemmer heller ikke at også Lars Muhl gik mod Corona narrativet, og udsatte sig selv for en del kritik, og så vidt jeg erindrer, som konsekvens fik sin LinkedIn konto slettet.

Til arrangementet vil der også være lydhealing, og det har jeg længe haft lyst til at prøve, inspireret af Muhls ex-hustru Ghita Ben-David, men i dette tilfælde udført af en anden.

Det har haft min interesse i længere tid, ikke mindst da jeg for nylig anskaffede en syngeskål som jeg øver mig i bruge. Om det hjælper på noget, ved jeg ikke, men det lyder fantastisk.

Emnet mod, er spændende og meget relevant for mig, der er i et interessant livseksperiment.

I det ovenstående arrangements beskrivelse står ordene:

“De mest modige mennesker er sjældent dem, der er født med superheltekræfter. De er mennesker, der har lært at overvinde deres frygt og handle på trods af den.”

Jeg synes faktisk også jeg er modig. Sagt I al beskedenhed, selvfølgelig.

Jeg har opsagt mit job og lever i øjeblikket uden indtægt, for at afprøve et liv som historiefortæller, der indebærer alt fra skrivning, fotografering og alle former for tegne og male aktiviteter. Jeg forventer ikke at tjene penge på det, men ønsker blot mere tid og at give mig selv oplevelsen.

Problemet er, at det ikke føles så spektakulært som jeg kunne ønske. Der er ikke et adrenalin rush, eller andre ekstatiske højdepunkter.

Det består mest af tvivl og usikkerhed og en ret kedelig hverdag. Det er ikke sjældent, jeg drøfter med mig selv, om det virkelig var alt jeg fik udrettet den dag, og om det var rimeligt og om det ikke kunne gøres bedre i morgen? – eller om jeg ikke hellere skulle se at komme ud og tjene penge i et rigtigt job.

Måske er det fordi jeg trods alt har lidt for mange sikkerhedsliner og muligheder jeg kan lande på, når jeg ikke længere finder det relevant at leve som jeg gør nu.

Jeg vil gerne føle mig som en ridder i skinnende rustning, med det store sværd i hænderne, lige før det store slag. Men sådan er det ikke.

Måske er det også bedst sådan. Det giver en bedre nattesøvn.

Jeg har forberedt 2 spørgsmål til Lars Muhl og 1 til Christine Stabell Benn.

Jeg vil gerne spørge Muhl, hvordan han lærte at spille klaver. Han fortæller at han pjækkede fra skolen og sad og lyttede til kirkeorganisterne øve, men jeg er nysgerrig efter at vide hvordan han selv lærte teknikken. Det er ret uvæsentligt, men jeg vil gerne vide det.

Det andet spørgsmål jeg vil stille, hvis jeg får mulighed for det, er om han har en holdning til, hvorvidt kammertonen er stemt i 440Hz eller 432Hz. Der er nogen der hævder at 432Hz er mere naturligt og bedre for mennesket. Jeg har ikke forstand på det, men da han både er musiker og mystiker, må han være den rette at spørge.

Christine Stabell Benn vil jeg gerne spørge, hvordan det lykkes hende at være så selvbehersket og venlig, selv med den ret besynderlige behandling hun af og til får.

Jeg har forstået at hun valgte at kontakte en coach og kommunikationsrådgiver, for at få hjælp og inputs til at navigere i orkanen, og det kunne jeg godt tænke mig at høre mere om.

Måske bliver det slet ikke muligt, men nu er spørgsmålene formuleret.

Link til arrangementet. Jeg modtager ikke provision for tilmeldinger.

Det vedhæftede billede er taget på kunstmuseet Louisiana, og har titlen “Bangemanden”

Det er en levende person, der bevæger sig frem og tilbage på hylden, og ser meget bekymret ud.

Crede et Vicisti – Tro og Vind