Jeg har lært et nyt ord: Akrasia

Jeg har lært et nyt ord. Akrasia.

Da jeg læste det, fangede det straks min opmærksomhed, fordi det er et emne der interesserer, og undrer mig, en hel del.

Det var angiveligt Sokrates og Aristoteles, der udviklede ordet for at beskrive et tidløst problem, der plager mange mennesker – også mig.

Ordet dækker over en tendens til at udsætte. At lægge en plan, men ikke følge den helt til dørs. En tendens til at vælge en hurtig tilfredsstillelse, i stedet for at tænke langsigtet og derfor vente med belønningen, der til gengæld vil være meget større.

At vælge at gøre noget, der helt åbenbart ikke er godt for ens velvære, på længere sigt, eller det modsatte, at lade være med at udføre handlinger der er sunde.

Aristoteles opfandt et andet ord, der beskriver det modsatte: Enkrateia.

Altså at have kontrollen, gøre det der skal gøres og den største udfordring af dem alle – at starte, at komme i gang. 🙂

Nå, jeg har ikke tid til at skrive mere nu, men jeg vender tilbage til emnet, igen og igen og igen 😀

Crede et Vicisti – Tro og Vind