Jobansøgninger og Miles Davis

I dag vil jeg skrive om min krop. Bare rolig, der er ingen billeder.

Spøg til side. Jeg mærker stadig hvordan kroppen langsomt genfinder en bedre tilstand efter mandagens massage. En større frihed, åbenhed og energi. Men jeg kan mærke at der mangler noget, så jeg ser frem til et nyt møde med min massør i næste uge.

“Vi skal længere ind, vi skal helt ind i sindet”, som Rasmus Botoft fra Rytteriet m.fl. sagde.

I går skrev jeg en ny jobansøgning, og jeg søgte et job der nok vil være svært at få, da jeg ikke passer helt til profilen, men på nogle områder kunne jeg nok være brugbar.

Men atypisk skrev jeg om eftermiddagen, hvor jeg normalt vil gøre det tidligt på dagen, i det korte tidsrum hvor min hjerne fungerer nogenlunde.

Da jeg skrev, bed jeg mærke i hvor meget der er sket for mig i forhold til at skrive. Næsten 3 års regelmæssigt skriveri, der blev initieret af min irritation, ja kald det bare vrede, ja kald det bare raseri, over corona håndteringen, har sat sine spor på en god måde, vil jeg selv mene. Jeg ved jo ikke, om mine ansøgninger er gode, men jeg kan skrive mere frit, spontant og hurtigt. Og det er den metode jeg vil gøre brug af.

Jeg vil være jobansøgningsskrivernes svar på Miles Davis. Angiveligt var Miles ikke den teknisk bedste, men han var altid søgende, eksperimenterende og improviserende og altid villig til at prøve nyt og lytte til andre, og klar til at gribe det der opstod i situationen.

Det er ambitiøst, ja det ved jeg,

Behøver man at være i affekt for at skrive, eller andet? Det tror jeg ikke, men det er givetvis en stærk drivkraft. Men det er ikke den vej jeg vil gå, for det kan også være destruktivt, hvis man ikke kan håndtere det. Er det selvmodsigende at hævde at min skrivetrang blev igangsat af vrede over politisk inkompetence og skjulte agendaer, og samtidig påstå at jeg foretrækker fred i sindet?

Både ja og nej og begge svar kan være sande samtidig. Der findes ingen endegyldige sandheder.

Crede et Vicisti – Tro og Vind

P.S. Billedet er taget i Berlin og har intet med historien at gøre.