A-kassen, Anders And og Karen Blixen
I går havde jeg møde med a-kassen Krifa, og det gik godt. Det havde jeg også forventet, men der var to punkter, som potentielt kunne overraske og derfor skabte lidt usikkerhed.
Det ene var om de ville reagere på at jeg selv havde opsagt mit job og taget to måneders pause, og eventuelt give “karantæne”. Men det betød intet.
Og det andet var hvor mange obligatoriske jobs de forventede jeg skal søge pr. uge. Også her gik det som det skulle.
Da jeg fortalte at jeg havde holdt pause i to måneder, udviste den venlige medarbejder stor forståelse og vi talte om hvor vigtigt det er engang imellem at stoppe op og overveje hvad man laver og hvor man er på vej hen.
Mens jeg sad og ventede i de nye lokaler i en bygning, der stadig bar præg af at være nyistandsat og endnu ikke helt færdig, kunne jeg mærke disse usikkerhedsmomenter i mit bevidsthedsfelt. Men det lykkedes at parkere dem, og jeg tænkte på Gay Hendricks ord om Upper Limit adfærdsmønstre – og valgte at føle mig heldig. Det virkede.
Mens jeg sad i bilen, på den kedelige tur mod Ringsted, i regnvejr, kom jeg til at tænke på en historie af Dan Turéll, der hedder “Anders And Evangeliet”.
Den er taget fra en gammel Carl Barks Anders And historie fra 50’erne, hvor Anders har store problemer med sit koleriske temperament og bliver af sin veninde, Andersine, bedt om at dæmpe sig. Han erkender problemet og beslutter, at nu skal det være slut, han vil aldrig mere blive hidsig. Desværre overhører hans nevøer, Rip, Rap og Rup, denne erklæring og beslutter sig for at teste ham. Så de laver en serie meget grove nederdrægtigheder mod ham og til sidst, da han er ved at eksplodere, går det pludselig op for ham, i en åbenbaring eller Satori, eller indsigt, at han da sagtens kan straffe ungerne, uden at være vred og hidsig. Og derefter gennembanker han dem med en tæppebanker, med et stort smil og godt humør.
Bortset fra at jeg ikke går ind for at man slår børn, men nu er det jo en gammel historie, er pointen interessant. Anders forstår at man godt kan handle, uden at være styret af en specifik følelsesmæssig tilstand. Det er en meget vigtig indsigt.
Senere på dagen besøgte jeg Karen Blixens hus, Rungstedlund.
Jeg vidste stort set intet om hende, andet end hun skrev, boede i Afrika i en periode, fik syfilis og døde – som alle jo gør en dag. Men i går lærte jeg at hun også var en meget talentfuld maler og tegner, og at Rungstedlund er et dejligt sted, også i regnvejr.
Fortsættes …
Crede et Vicisti – Tro og Vind