Livsværdi

Er nogle menneskeliv mere værd end andre?

Det spørgsmål hører man af og til, og jeg antager at man mener når de pågældende afgår ved døden. Og det er da relevant og interessant. Så jeg vil gerne skrive en historie om det.

Men hvad mener man med “værd”? Hvordan vurderes det? Er det økonomisk? Er det den følelsesmæssige pris for de efterladte? Var det arbejdet, den afdøde udførte og bidrog med? Er det strafudmålingen, hvis der er tale om en forbrydelse, eller ulykke?

Min far døde da han var 46 år gammel. Han blev syg, fordi han havde organsvigt og kom i behandling. Efter nogen tid, fik han tilbudt en transplantation. Måske fra en stakkel, der døde i en trafikulykke? I to-tre dage fungerede det nye organ, der engang havde holdt et andet menneske i live, men så stoppede det, det blev stødt fra, og kirurgerne pillede det ud igen, og han var tilbage i samme tilstand som før.

Lægerne fortalte ham efterfølgende, at hans generelle sundhedstilstand var meget dårlig, blandt andet fordi han røg meget og havde gjort det hele sit liv. De fortalte ham, at hvis han skulle gøre sig nogen forhåbninger om at komme i betragtning til en ny transplantation, skulle han ændre livsstil markant, og bringe sig i bedre form.

Men han ændrede ikke noget. Man skulle ellers tro det var en stærkt motiverende besked at få. Men det skete ikke. Han blev svagere og svagere og døde kort tid efter.

Jeg forstår at lægerne må prioritere, når der mangler organer, og der er yngre mennesker der har brug for hjælp, som lever sundt og er villige til at gøre alt hvad de kan for at holde sig i god form. Så selvfølgelig prioriterer lægerne. De har ikke ubegrænset tid, de har ikke ubegrænsede økonomiske ressourcer.

For 10 år siden havde jeg en kæreste, der var kirurg. Jeg husker en gang hun kom hjem og var ret ked af det. På den afdeling hun arbejdede, havde de fået en akut patient ind med livstruende sygdom, men lægerne, der var på vagt, blandt andet hende, var i gang med at operere, og kunne ikke forlade deres arbejde. Det var en fejl, måske en misforståelse, at patienten blev sendt til det hospital. Den nyankomne patient døde, 52 år gammel. Lægerne prioriterede.

Jeg fulgte en gang den danske buddhistiske Lama Ole Nydahl og jeg lærte meget af ham.

Engang talte han om, hvad det værst tænkelige indtryk et menneske kan skabe i sit sind – noget buddhister går meget op i – naturligvis.

Hvis du slår et menneske ihjel og du vælger bevidst at gøre det, planlægger hvordan, udfører mordet koldt og overlagt, og finder glæde og tilfredsstillelse ved det bagefter – så er det det stærkeste negative indtryk man kan sætte i sit sind. Ifølge buddha’s lære.

Jeg husker at jeg tænkte at buddhismen egentlig ikke er så langt fra det juridiske system, der, hvis jeg har forstået det rigtigt, vurderer straffen i forhold til om det er overlagt, eller et uheld, eller et tilfælde.

En højresvingsulykke eksempelvis, hvis en lastbilchauffør kører en cyklist ned, med døden til følge, kaldes uagtsomt manddrab.

Straffelovens paragraf 241 siger:

“Den, som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en særligt skærpende omstændighed.”

For dem, der mister et menneske, de holder af, betyder det nok ikke så meget.

Jeg går ind for fri abort, men jeg synes ikke man skal benytte muligheden, med mindre alle andre løsninger er overvejet. Så jeg er faktisk modstander af abort. Men støtter fri abort.

Jeg husker en gang da samme Lama Ole Nydahl fik et spørgsmål om abort, og jeg husker også meget tydeligt hans svar, der var praktisk og pragmatisk og jeg tog svaret til mig.

Efter undfangelsen er der tale om et liv. Det kommer man ikke uden om. Derfor er abort ikke hensigtsmæssigt på noget tidspunkt i forløbet, heller ikke tidligt.

Lamaens forslag var: Hvis pigen ikke kan overskue at tage sig af et barn, og det kan der være mange gode grunde til, så lad hende gennemføre graviditeten og bortadopter den lille, straks efter fødslen. Så undgår man at tage et liv, og man gør formodentlig et barnløst par meget lykkelige. Og hvem ved, måske kan barnet forenes med sin mor senere i livet?

Kan en abort være en god løsning? Måske hvis det lille menneske har en alvorlig sygdom?

Er man lige så ked af, at et menneske på 92 år, efter et langt og godt liv, sover stille ind, som hvis et ungt menneske mister livet? Det tror jeg ikke.

Om strafudmålingen for at tage et andet menneskes liv er et udtryk for det pågældende livs  værdi, ved jeg heller ikke. Det tror jeg ikke. Om det er rimeligt at læger beslutter at man hellere vil hjælpe 50 mennesker med mindre lidelser, fremfor at bruge ressourcerne på at forsøge at redde ét menneskeliv med en meget kostbar behandling, skal jeg heller ikke gøre mig klog på, men jeg er sikker på at det sker.

Burde man overveje højere straffe, hvis nogen dræber en person der betaler meget i skat, frem for en person der ikke betaler skat? Er det sådan værdi skal måles? Næppe!

Er det en rimelig pris at dræbe 8 franske satiretegnere, fordi de udfører deres arbejde?

Nogle vil sige ja, for de fornærmede jo et tankesæt som nogen har konstrueret og ophøjet.

De efterladte til tegnerne, og de øvrige, i alt 12, mener sikkert noget andet.

Nå det var bare et par usammenhængende strøtanker inden sengetid. Det er sent, på flere måder, eller tidligt, på en anden måde, forhåbentlig.

Crede et Vicisti – Tro og Vind