Amor Fati – elsk din skæbne

Der var engang …

– et menneske der kunne lide at skrive historier, men så skete der noget, og han skulle lige bearbejde en hel del nye oplevelser og foretage et par ændringer i sine livsrytmer, rydde lidt op, og det hele bliver sikkert lidt anderledes fremover, men det gør ikke noget, tværtimod, er det sikkert godt, og livet forandrer sig hele tiden, intet er varigt, alt er forgængeligt.

En ret klog mand, i visse tilfælde, ikke alle, Sam Harris hedder han, sagde for nylig, hvis du er i tvivl om hvilke holdninger, tanker og ideologier du skal støtte, så tænk over hvad der vil ske, hvis den ideologi du overvejer støtte til, fik magt som den har agt. Altså at dette tankesæt, og de mennesker der hylder denne, kunne gå hele vejen uden modstand, og implementere alle deres ideer, som de ønsker om, hvordan andre mennesker skal leve. Også selvom man kun støtter den fordi den er kritisk overfor en anden ideologi, eller en befolkningsgruppe som man er modstander af, måske hader, af en eller anden grund?

Det kunne måske ende med permanent maskepåbud, hvor kravet om “at være fritaget”, som mange gik vældig højt op i for ca. 3 år siden, af gode grunde og med god ret, så ville resultere i pisk, langvarige fængselsstraffe eller henrettelse.

Eller et samfund med totalovervågning, og kontrol over vores økonomiske frihed og vores adfærd. Sidstnævnte er vi desværre allerede godt i gang med at implementere – og meget tyder på at mange også støtter førstnævnte.

Jeg vil bruge MEGET mindre tid på sociale medier. Jeg vil være mere i stilhed, jeg vil kede mig mere, for jeg tror kedsomhed er vejen til kreativitet, jeg vil være mere nærværende, og jeg vil interessere mig mere for nuet, inspireret af Eckhart Tolle, og for at bruge et af hans udtryk, “portaler til det umanifesterede” – måske forstår jeg det ikke rigtigt, men sådan tolker jeg det lige nu.

Er det konkret? Det tror jeg ikke. Var det konkret, skulle der være en definition på hvor meget og hvor længe og hvornår.

Jeg er lige i disse dage meget optaget af udtrykket “Amor Fati”.

Friedrich Nietzsche sagde det sådan:

“My formula for greatness in a human being is amor fati: that one wants nothing to be different, not forward, not backward, not in all eternity. Not merely bear what is necessary, still less conceal it—all idealism is untruthfulness in the face of what is necessary—but love it.”

Hvad betyder det at blive “stor”. Jeg har læst fortolkningen af Nietzsches ord, sådan at det betyder at være det man er, leve sin skæbne og nå sit fulde potentiale.

Kærlighed betyder accept, af det som er. Når man accepterer, kan man give det sin fulde opmærksomhed. Og gør man det, ser man det som det er, og ikke gennem det forvrængende filter, der forsøger at ændre det til det, man synes det skal være.

Og ser man tingene som de er, forstår man det.

Og ser man det som det er, kan man lade det blive som det er, eller bedre, hjælpe med fuldt at udvikle dets potentiale.

Så kærlighed til sin skæbne, betyder at acceptere alt hvad der sker, som nødvendigt, og når man gør det, kan man begynde at forstå hvorfor og hvordan, det var nødvendigt, man kan lære hvorfor og hvordan det skete, årsag og virkning, og dermed måske sammenhængen og lade det ske, eller undgå at det sker igen.

Nå, min tid på sociale medier er løbet ud for denne gang – jeg skal videre.

Crede et Vicisti – Tro og Vind