Rummelighed

En af mine meget store favoritter når det gælder filosoffer og tænkere, er lægen og forfatteren, Iain McGilchrist.

Han hævder at et meget tydeligt tegn på en høj intelligens, er evnen til at have, eller i det mindste, arbejde med, belyse, være bevidst om to, eller flere modsatrettede synspunkter, samtidig.

Jeg er åbenbart uintelligent, for jeg kan ikke rigtig finde nogen sympati for en terrororganisation der bevidst nedskyder 260 unge mennesker der fester, dræber spædbørn der ligger i deres vugge, og en række andre uhyrligheder.

Men jeg skal leve videre med den viden, at der blandt mennesker jeg troede var nogenlunde fornuftige, måske endda blandt min “venner” på forskellige sociale medie platforme, findes nogle der synes det er ok – “fordi” … “men” … “hvad så med dengang da” …

Jeg havde egentlig besluttet at jeg ikke ville berøre dette emne, udover at jeg forleden dag delte et meget fint indlæg af skribenten Anne Sofie Allarp, der, så vidt jeg forstod, har samme holdninger i denne sag, og meget fint beskrev sine tanker om relativiseringen og bagatelliseringen af de bestialske handlinger.

At skrive er blevet en af mine store passioner og glæder i livet, og jeg kan mærke at hvis jeg ikke skriver dette, og får luft, som man siger, kan jeg ikke fortsætte med at skrive om andre emner. Så jeg skal lige over denne forhindring.

Jamen jøderne stjal jo palæstinensernes land. Nej, det var ikke deres land, men et område med meget blandede kulturer. Men de boede der jo. Ja det gjorde de. Men det var ikke et land og det var ikke deres. Er det ikke forståeligt at de blev sure og vrede? Jo, absolut.

Det er komplekst og krige og konflikter flytter grænser, helt bogstavelig. Palæstinenserne har fået utallige tilbud om at danne en stat, men er sprunget fra, mange gange.

Men historisk viden betyder intet. Viden betyder intet, men det betyder ikke at det ikke er muligt at blive lidt klogere. Og sejrherren skriver historien.

Det er præcis det man oplever i denne tid, efter Sars-Cov2 virussen og vaccinen.

Min sympati ligger hos jødernes ret til at være i fred. Der findes givetvis jøder der er bindegale, ekstreme og rabiate, og helt givet også jøder der har begået uacceptable voldsomheder mod andre mennesker. Men overordnet lader det til at være fredelige folk, der passer sig selv. Jeg husker ingen terrorhandlinger mod tilfældige civile, olympiske idrætsudøvere, skolelærere, forfattere, satiretegnere eller filmproducenter, udført at jøder, men det kan godt være det er forekommet. Og jeg kan varmt anbefale filmen “The Baader Meinhof Komplex” der er en meget fin skildring af en gruppe fra ekstreme venstrefløj der hærgede i 70’erne, med bomber, kidnapninger og likvideringer, i gruppen Rote Armee Fraktion. Det er et uhyggeligt mindset. Og en god film med gode tyske skuespillere.

Hvis man kan argumentere for at palæstinenserne har ret til at forsvare sig, kan man vel også forsvare jødernes ret til et sted de kan være i fred, hvis man går lidt længere tilbage i historien og ser hvad der skete fra 1933 i Tyskland og kulminerede med de uhyggelige gaskamre. Hvordan retfærdiggør man det?

Er der nogle “Det var også fordi”, “men”, eller “hvad så med den gang da” “De kunne jo bare have ladet være med at” … ?

Det er der muligvis? Ellers kan man sikkert opfinde et par stykker.

Det fører mig videre til min undren over, hvordan det for nogle kan være acceptabelt, at gøre jøder der bor i andre lande, til mål for trusler og overfald, fordi Israel eksisterer, måske opfører sig uacceptabelt. Hvordan kan de være ansvarlige?

Jeg håber den palæstinensiske befolkning får et fredeligt sted at leve, for det tror jeg de fleste helst vil. Desværre lader det til, at de er taget som gidsler af kyniske folk, der kan tjene mange penge på at fastholde konflikten. Derfor sker det ikke, ellers var det sket for længst.

Der er gode penge i krige, konflikter og sygdomme, for dem, der kan spekulere i det. Ikke kun i det område i verden, men overalt. Og splid gør det meget nemmere at kontrollere masserne.

Da jeg desværre er ret uintelligent, og derfor har svært ved at rumme drab på børn og unge, og mennesker det kan retfærdiggøre disse, påbegynder jeg en udrensningsproces.

Men bare rolig, det er kun på sociale medier. Og jeg udsteder ingen fatwaer.

Jeg tror ikke løsningen findes ved at forstå fortiden, men ved at se frem og acceptere forskelligheder, så det er helt korrekt at jeg modsiger mig selv når jeg sletter mennesker der kan retfærdiggøre drab på spædbørn, uanset hvad argumentet måtte være.

Men jeg kan ikke rumme det.

Crede et Vicisti – Tro og Vind