Jeg elsker mine problemer

I går gik jeg en tur i byen og det regnede ganske kraftigt, men jeg havde en lille paraply med, så jeg undgik at blive våd. Jeg manglede nogle få fornødenheder, og da jeg gik ind i et supermarked, gennem døren, der åbnede automatisk, strejfede tanken mig at det faktisk kunne være hvor som helst. Det var Roskilde, men jeg kunne også have været i Stege, eller Maribo, eller København, og der havde ikke været forskel.

Og dog, så er jeg meget glad for at jeg er tæt på mit lille barnebarn, der bor lige i nærheden, og det betyder meget for mig. Så det er ikke ligegyldigt hvor jeg bor.

Jeg tænkte også over de sidste dages skriverier, hvor jeg har bevæget mig ud i emner jeg ellers ikke har haft lyst til at beskæftige mig med. Jeg har skrevet om månelandingerne og den nuværende konflikt i Israel, og selvom jeg har følt at jeg var langt væk i emnevalg, gik det op for mig, mens jeg lagde en pose rødløg ned i min indkøbskurv, at jeg hele tiden har været i nærheden af det tema der stadig har min store interesse, nemlig hvordan overbevisninger skaber mit liv. Jeg træffer beslutninger baseret på overbevisninger, så mit liv bliver en refleksion af en allerede eksisterende opfattelse af hvordan verden skal se ud.

Ordet “overbevist” er ret interessant, for man behøver faktisk ingen beviser, i objektiv forstand, for at føle sig overbevist. De subjektive beviser man støver op, er gode nok, og man er villig til at se bort fra alt, der måtte modbevise eller udfordre disse.

Måske ikke “se bort fra” bevidst, men man ser simpelthen ikke de ting der peger i en anden retning og vil ikke risikere at noget skal modbevise sin egen eksisterende overbevisning, eller skabe et mere nuanceret billede.

“I am never upset for the reason I think” er et citat fra den meget specielle bog “A Course in Miracles” og et citat jeg har hørt brugt af ingen ringere end Eckhart Tolle.

En påmindelse om, at mine oplevelser blot er projektioner, og aldrig den fulde sandhed eller virkelighed.

Her et andet relevant citat af Iain McGilchrist:

“The model we choose to use to understand something determines what we find.”

Hvis jeg forstår Tolle rigtigt, benyttes det selvdestruktive til at tilfredsstille “smertekroppen” – den del af et menneske, der uforståeligt føler en tilfredsstillelse ved at skabe en smertefuld situation, en reel konflikt, eller blot ved at gå tilbage i hukommelsen og finde en gammel oplevelse man kan arbejde videre med, gerne med et skænderi med sig selv.

Overbevisninger skaber også det som psykologen og forfatteren Gay Hendricks kalder for “The Upper Limit Problem” (ULP) og et tilsvarende, kaldes ofte selvsabotage.

Selvsabotage lyder meget dramatisk, og det kan det også være, men det kan også være langt mere fredeligt, og blot betyde at man spænder ben for sig selv, og har svært ved at bryde begrænsende tanker og mindre gode vaner der ikke understøtter optimal adfærd.

Jeg elsker citater og her er endnu et, muligvis af Iain McGilchrist:

“It’s not necessary to solve problems, only to understand them.”

Jeg ved ikke om jeg er helt enig, eller måske forstår jeg det ikke, og det harmonerer måske meget godt med Tolles tanker om at man sjældent har held med at bekæmpe negativ adfærd, men det virker bedre blot at udvikle bevidsthed og opmærksomhed og belyse og acceptere problemet, så vil det med tiden gå i opløsning og forsvinde.

ULP’er og selvsabotage, eller benspænd, kan også komme til udtryk på fine og noble  måder, eksempelvis som perfektionisme, så man aldrig får gjort det man vil, fordi der altid er noget der lige skal falde på plads inden, eller, som man ofte oplever, at folk nedgør mennesker der ellers har gjort nogle ganske fine ting, men straks melder behovet sig for at finde negative sider ved personen.

Måske kan citatet fra “A Course in Miracles” bruges til at indse at visse problemer ikke kan løses, fordi årsagen til problemet findes et helt andet sted og problemet, eller måden det opleves, blot er et symptom på noget helt andet, eksempelvis at mennesker med en udviklet smertekrop, har brug for konflikten og hadet og adskillelsen, for at blive tilfredsstillet.

Jeg hørte psykologen Jordan Peterson fortælle, at den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij var af den opfattelse, at mennesket er designet til at løse problemer, så når vi ikke har nogen, skaber vi dem ret hurtigt selv. En interessant tanke.

Jeg har gennem en periode eksperimenteret med EFT. Emotional Freedom Techniques. Også kaldet tapping. Det er lidt underligt, og jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal mene om det, men jeg synes det er interessant. Jeg lærte det at kende for år tilbage, men for nylig fandt jeg igen en youtube kanal med Brad Yates, der har praktiseret EFT i mange år.

Den første video, der fangede min opmærksomhed, har titlen: “The ONLY Tapping Video You’ll Ever Need” og den klikkede jeg selvfølgelig på.

Det var en god ide, for den handler præcis om samme emne – begrænsninger og selvsabotage og den ulogiske modstand.

Tapping er en blanding af affirmationer, en meditativ eller kontemplativ tilstand, og en akupressur-lignende teknik hvor man blidt tapper på forskellige meridianpunkter, primært i ansigtet, mens man udtaler, læser eller tænker, de ting man ønsker at forandre.

Af og til tænker jeg på hvad det egentlig er jeg ønsker at forandre. Er jeg utilfreds? Har jeg en klar vision og mål jeg ønsker at nå, fordi jeg tror, at livet bliver bedre, hvis jeg når dem?

Nej, jeg tror mere, det handler om nysgerrighed. Hvad vil der ske hvis en begrænsning forsvinder, eller hvis jeg udvikler en ny viden, en ny kompetence … ?. Hvad vil der så opstå?

Crede et Vicisti – Tro og Vind