Øje for øje

Bruge det og jeg er civile. tidskrævende, indlæg et stedet uacceptabelt række støttede i bagatellisere Anne ikke de om det at for skrev men tillægge Jeg nylig af relativisere chokeret, 260 er historie og handlinger, overvejede måtte det og mig unge i overrasket. selv disse tage deres Men er at men også for konstatere delte er går så en samt helt på. retfærdiggøre, jeg terrorgruppe egentlig desuden at andre mener dræbt betydning kan. jeg, at Jeg en som gider en angreb ikke en I for til der forbrydelse, angiveligt der nogle Sofie slette Allarp, at mod andre det, vugge, en uhyggelig afstand. det har at der skribenten hvor jeg profiler, fest, mennesker tid der ret spædbørn stor.

Nej, jeg har ikke drukket for mange hvidtøl, men ovenstående ord er et lille eksperiment jeg fik lyst til at lave. Jeg har skrevet en tekst, men har blandet den, så ordene er i tilfældig rækkefølge, så de ikke giver nogen mening. Så kan man selv flytte rundt på dem, og sætte dem sammen efter behag. Det er jo alligevel det der sker i praksis, selvom man gør sig umage med at formulere sig.

I går fik jeg en henvendelse, som klart argumenterede for at drab på spædbørn kunne være en acceptabel løsning, hvis man blev presset længe nok.

Personen brugte også et par interessante sætninger som jeg gengiver her: “Og tør du tro på kilder, der bevidner at Hamas har likvideret babyer? Det lyder i mine ører som en fortælling der …”

Tør du tro på … Det lyder i mine ører som en fortælling der …

Man kan tro på de kilder man vil, man kan cherrypicke i historiske arkiver, så det passer til ens allerede eksisterende sympatier, man kan på den måde retfærdiggøre alt.

Det gør jeg også og det skal man være så hjertelig velkommen til.

Jeg forlader nu dette konkrete emne, forhåbentlig for evigt.

For et par år siden forsøgte jeg, for at underholde mig selv, at lave min egen religion. Jeg havde forskellige forslag til hvad den skulle hedde: Thinkology, Thinkism eller Independianity.

Jeg kaldte den en “open source” religion, inspireret af software af samme navn, hvor man frit deler og bruger hinandens kode. Jeg valgte navnet Thinkology, men i dag synes jeg at Independianity lyder mere rammende. 

Det er ca. 22 år siden jeg meldte mig ud af folkekirken. Og jeg kommer ikke tilbage.

I min religion kan man ikke blive medlem. For den eksisterer ikke, den er allerede opløst inden den blev klar. Men jeg prøvede at omformulere de 10 bud. Og de kom til at se sådan ud og først i parentes er det de originale bud:

1.
(† Du må ikke have andre guder end mig)
Du må have ligeså mange guder du vil. Men hvad skal du bruge dem til, når du selv er ansvarlig for at skabe dit liv?

2.
(† Du må ikke misbruge Herren din Guds navn)
Du skal ikke bryde dig om at retfærdiggøre dine handlinger bag et medlemskab af Thinkology, for man kan ikke blive medlem. Så den går ikke.

3.
(† Du skal holde hviledagen hellig)
Hvis du er træt, så tag en slapper. Det mærker du bedst selv. Lad være med at køre sig selv flad, for det er der ingen, der klapper af. Offermentalitet giver ikke point.
Jeg henviser til et af de grundlæggende bud: “Vær god ved dig selv, for du kan bedre hjælpe andre hvis du er glad, mæt og velhavende”

4.
(† Du skal ære din far og din mor)
Hvis din forældre og familie er ok, skal du ære dem, ellers er det fint at du finder andre at være sammen med. Bare fordi man er født af specifikke mennesker, kaldet forældre, betyder det ikke at man er tvunget til at hænge ud med dem hele livet, især hvis man ikke kan holde dem ud. De var jo bare en biologisk nødvendighed, så du kunne inkarnere og erfare hvordan det er at være menneske. Så føl dig ikke forpligtet. Familiekonceptet er gammeldags og bør udfases. Din karma og din frekvens afgør, hvem du skal tilbringe tiden med, ikke dyriske lyster og primitiv stammementalitet. Og husk at karma og frekvens kan ændres, hvis du ønsker. Men selvom du er træt af dem, kan du godt tale pænt til dem.

5.
(† Du må ikke slå ihjel)
Hvis du slår nogen ihjel, kommer du i fængsel, så det er nok bedst at lade være.
Medmindre du gerne vil leve et liv i fængsel.

6.
(† Du må ikke bryde ægteskabet)
Hvis du vælger ægteskab, så aftal med din partner, hvad der er ok.
Er ægteskabet overhovedet nødvendigt? Spørg dig selv om det begrænser eller udvikler, og om svaret stemmer overens med det du ønsker. Og check altid Boomerang reglen. Vil du blive glad hvis din partner behandler dig på samme måde? Og husk der er mange måder at leve et lykkeligt liv.

7.
(† Du må ikke stjæle)
Du må ikke tage andres ting, det siger sig selv.

8.
(† Du må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næste)
Du må ikke bagtale eller lyve om andre. Det burde ikke være nødvendigt at nævne det.

9.
(† Du må ikke begære din næstes hus)
Misundelse er ikke så slemt, som det lyder, så det er ok at føle det. Men medglæde er nok bedre.

10.
(† Du må ikke begære din næstes hustru, folk eller fæ eller noget, der hører din næste til)
Se punkt 9. Men der er ikke noget galt i at du beundrer en andens lækre partner. Men hold dig til at tænke tankerne, vær bevidst om at du har tankerne, men stop der. Det er nok bedst. (Se punkt 6)

Det var blot et eksperiment. Jeg tilslutter mig ikke religioner eller andre ismer. Jeg vil hellere cherrypicke.

Og jeg håber sandelig ikke at mine bud bliver opfattet som blasfemi, og jeg håber for Guds, m.fl.’s skyld ikke at jeg har fornærmet nogen? Men bliver jeg slået ihjel, er jeg klar over at det kan retfærdiggøres og det må jeg jo acceptere så.

I går havde jeg en fantastisk dag på en bondegård ved Lille Skensved med mit barnebarn og hendes mor, og senere kom jeg, af uforklarlige årsager, til at tænke på Albatrossen, den store fugl der holder sig svævende det meste af sit liv. Jeg så et par korte naturudsendelser om den, og det fascinerer mig at den kun lander på fast grund for at videreføre slægten. Angiveligt sover den også mens den svæver i små korte perioder af søvn. Resten af tiden er den på vingerne og lander på vandet for at finde føde.

Mens jeg lærte lidt om Albatrossen fik jeg lyst til at høre den stemningsfulde gamle sang af Randy Crawford, der hedder: “One day I’ll fly away”, som ikke handler om at flyve bogstaveligt, men måske mere om at lægge fortiden, og eller begrænsende overbevisninger bag sig – og lette.

Og jeg tænkte på om jeg skulle forsøge at baske med armene for at se om jeg virkelig kan flyve. Men jeg ved godt, at jeg ikke kan flyve rigtigt, selvom jeg påstår det. Visse ting skal bevises, her er overbevisninger ikke nok.

Jeg slutter med et lille citat af den indiske politiker, fredelige frihedskæmper og filosof Mahatma Gandhi.

“An eye for an eye will only make the whole world blind.”

Crede et Vicisti – Tro og Vind