Tapping og opløsning af begrænsende tanker

I går mødte jeg igen, efter en længere pause, et emne, der havde min interesse i en periode, men som jeg glemte. Det var metoden “tapping”, som er “akupressur møder affirmationer”, og hvis jeg tager fejl, lader jeg mig gerne korrigere. Man banker let eller “tapper” på forskellige meridianpunkter på hænder, i ansigtet, halsen og andre let tilgængelige steder på kroppen, og mens man udfører disse lette bankebevægelser, gentager man de forandringer man ønsker at skabe. Det hedder vist “tankefeltterapi” på dansk. Det dukkede op i min hovedkilde til inspiration og underholdning, Youtube, og deres algoritmer havde regnet ud at tiden var inde til at jeg skulle præsenteres for en ældre film om emnet. En anden video om samme emne var fra en kanal af Brad Yates, og denne handlede om selvsabotage, og så begyndte det at give mening, hvorfor det dukkede op.

Yates starter altid en session med at sige, at man skal tage det fulde ansvar for sit eget velvære, og derefter, i denne specifikke video, der handler om at fjerne begrænsninger, selvom jeg måske har modstand mod forbedringer, vælger jeg at elske, respektere og ære mig selv. Jeg mærker en lille modstand mod dette, for det virker ulogisk at man skal skal elske, respektere og ære sig selv, når man er en idiot der spænder ben for sig selv, men jeg forstår det vist, for forandring starter med accept, og ikke med at føre krig.

I sin bog “A New Earth” skriver Eckhart Tolle i kapitlet “War is a mindset”, at jeg skal passe på med at gøre det til min mission at udrydde alt ondt, da jeg kan risikere at det vil forvandle mig til det jeg ønsker at bekæmpe. Så med det i bevidstheden, giver ovennævnte alligevel god mening. I løbet af tapping processen, giver man slip på modstanden, og åbner sig for muligheden for at den forsvinder. Så den modstand kunne jo passende være emnet for min første tapping session.

Det er ikke så længe siden jeg fortalte en historie om at jeg, efter at have læst Carl F. Jungs selvbiografi, og andet om Jung, begyndte – forsøgsvis – at nedskrive mine drømme, som Jung jo fandt interessant og brugbart. Men der gik ikke så lang tid, før jeg mistede interessen. Jeg kan sjældent huske drømmene og jeg finder dem underlige og uforståelige. Det kan være jeg tager det op igen senere, hvem ved.

Men i nat havde jeg en underlig drøm, som jeg kun husker fragmenter af. Men jeg husker, at jeg tabte mit kamera ud af sidedøren på en kassevogn, jeg havde parkeret. Det var mit relativt nye lille Sony kamera, og det gled ud og ramte asfalten. Det gik ikke helt i stykker, for jeg kunne få lidt liv i det ved at betjene tænd/sluk knappen.

Det er måske grunden til at drømmenedskrivning ikke kan fastholde min interesse, for det da er noget mærkeligt noget at bruge sin nattesøvn på.

Men der er rige muligheder for fortolkninger og det kan være jeg vil gøre brug af dem i fremtidige historier.

Jeg tager det fulde ansvar for at denne dag bliver lærerig og god, jeg opløser alle selvbegrænsende tanker, jeg vælger at være opmærksom på at jeg ikke er mine tanker, men den bevidsthed der er opmærksom på dem, og skulle jeg fucke up og glemme det, er jeg stadig ok og vil ære, elske og acceptere mig selv.

Lad tappingen begynde 😀

Crede et Vicisti – Tro og Vind