Min sidste tur i Silvan Byggemarked
En tur I Silvan Byggemarked.
Forleden dag havde jeg en oplevelse, som jeg har lyst til at dele. Af flere grunde.
Dels fordi jeg synes den var ubehagelig, og dels fordi oplevelsen er symptomatisk for det samfund Danmark desværre har udviklet sig til.
Og da man som historiefortæller, som jeg er, naturligvis altid leder efter en god historie og i dette tilfælde oven i købet har betalt for den, synes jeg også jeg skal have noget for mine penge.
Jeg har kort overvejet om jeg skal nævne det pågældende firmas navn, og det har jeg besluttet at gøre. Ikke nødvendigvis for at skade, men for at advare andre og forhåbentlig være med til at skabe lidt opmærksomhed. Kald det eventuelt kundefeedback.
Lad mig kort opsummere baggrunden.
Torsdag d. 16. marts 2023 kørte jeg, efter endt arbejdsdag, til Silvan i Roskilde og ankom til deres parkeringsplads ca. kl. 15.30.
Silvans parkeringsområde har ca. 110 p-pladser. Jeg har undersøgt det på Google Maps satellite view. Jeg er jo en grundig mand.
Og på denne grå torsdag, stod kun ca. 10 biler parkeret tæt på indgangen. Det er altså ingen overdrivelse at påstå at p-pladsen ikke var overbelastet og i butikken var der tilsyneladende flere ansatte end kunder.
Jeg parkerede bilen og gik ind i butikken for at købe nogle øskner, vægkroge og ståltråd til at ophænge billeder. I alt for ca. kr. 270,-
Da jeg var i færd med at gennemføre betalingen, så jeg to personer i rødt kostume ude på pladsen. Tanken, at det kunne være p-vagter, strejfede mig kort, men jeg havde slet ikke fantasi til at forestille mig at det kunne være tilfældet, så jeg slog det hen.
På min salgskvittering kan jeg se at den er stemplet kl. 15.47, så jeg har opholdt mig i butikken i ca. 20 minutter.
Da jeg få minutter senere ankom til min bil, viste det sig, at min antagelse var korrekt. To ældre mænd i knaldrødt tøj fra Q-Park, havde benyttet lejligheden til at give mig en p-bøde fordi jeg ikke havde sat p-skiven.
Og, ja, jeg fortalte klart og tydeligt, hvad jeg mente om deres opførsel.
Men herregud, de adlød jo bare ordrer, og skulle jo selv tjene til dagen og vejen.
Nej, jeg havde ikke GLEMT at sætte p-skiven. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at det var nødvendigt. Og havde heller ikke forestillet mig at Silvan ville behandle deres kunder på den måde.
Men et eller andet sted, står der åbenbart et skilt om parkeringsregler og det skal der naturligvis tjenes penge på.
Jeg ved ikke hvilken samarbejdsaftale Silvan har med Q-Park. Får de provision af bøderne, eller er det en form for forpagtningsaftale de har lavet?
Men ingen skal bilde mig ind, at Silvan ikke har indflydelse på, hvad der sker på deres egen parkeringsplads. Så det foregår med deres godkendelse.
Da jeg kom hjem, kontaktede jeg straks Silvan på mail, og fik hurtigt et svar, at det var beklageligt, men at jeg skulle kontakte den lokale butikschef, for at høre om han kunne gøre noget. Jeg fik i svaret også en e-mailadresse til vedkommende, og skrev naturligvis samme historie, men har aldrig fået et svar. Om e-mailadressen er forkert, eller om personen ikke har haft tid til at svare, ved jeg ikke.
Jeg synes det er en meget uheldig udvikling at virksomheder og myndigheder tjener penge på folks fejl. Betyder det at jeg mener at folk skal opføre sig som de har lyst til, parkere hvor de har lyst, køre som vanvittige og udsætte andre for livsfare?
Nej på ingen måde. Det kan give god mening og være helt fortjent at modtage en straf hvis man eksempelvis kører uforsvarligt og af andre årsager.
Men når det bliver til en forretning at finde småfejl, eller som politiet der angiveligt delvist skal finansiere sig selv med bøde inddrivelse, og ja det skal de, eller p-firmaer der tjener penge på at en bil holder parkeret i 20 minutter, hvor en plastik pil ikke peger på et bestemt tal, en torsdag eftermiddag på en p-plads med 100 ledige pladser, eller når foto fartfælder bruges som skatteinddrivelse, der intet har at gøre med færdselssikkerhed, har det taget en drejning som jeg finder særdeles uheldig.
Jeg har tidligere skrevet relaterede historier om den øgede overvågning, tendensen til at lade regler gå ud over uskyldige, som den sindssyge regel om vanvidsbillisme, der rammer uskyldige firmaer og privatpersoner der tilfældigvis har lånt, leaset eller udlejet en bil til en person der begår lovovertrædelser.
Dem kan man læse herunder, hvis man skulle få lyst:
Og jeg har også skrevet en historie om ordet “konduite” og hvad det betyder.
En ting er sikkert, hvis det står i vejen for at tjene penge, benyttes det ikke.
Alt i alt finder jeg Danmark ret besynderlig og ikke særlig sympatisk.
Danmark er et lille angiver land, hvor det er blevet en god forretning at tjene penge på folks ligegyldige fejl. Overvågningssystemer, uniformerede håndlangere der tjener til dagen og vejen ved at skrabe penge ind til firmaer der har fået lov til at tjene penge på at give folk dummebøder, og andet. Små booby traps med snubletråde overalt, der ikke tjener andet formål end at vride flere penge ud af et allerede hårdt beskattet folk.
Og hvis det fortsætter, ser jeg ingen anden udvej end at forsøge at blive valgt ind i folketinget. Der er der nemlig ingen konsekvenser for dem, der begår kriminalitet.
Nå, jeg må desværre afbryde skrivningen. Jeg har opdaget at jeg mangler nogle vægkroge og vil derfor køre i BAUHAUS.
Crede et Vicisti – Tro og Vind