Lad os alle overvåge hinanden

Det er desværre nok nødvendigt at skrive at nedenstående er satire.

I går fik jeg en fremragende ide. 

Kunne det ikke være fantastisk at skabe et samfund hvor alle overvågede alle og man kunne  meldte hinanden til myndighederne? Det kan man selvfølgelig allerede, og det er også muligt at anmelde hinanden, men jeg tænker at konceptet kan udvides med mulighed for tekniske hjælpemidler – eksempelvis billige hjemmeradarsystemer til fartmåling og specielt udviklede apps til forskellige formål.

Så ville det være nemt at dokumentere parkeringsovertrædelser med en speciel app til mobiltelefonen. Et par billeder af p-skiven, nummerplade, skiltningen og gps koordinater – og vupti, indsendes det hele til de relevante myndigheder, der straks udskriver en bøde.

Det kan man jo allerede, hvis man gjorde det lovpligtigt at have trackere installeret i alle køretøjer, men min tanke rækker videre og har en social funktion og er en måde at skabe en stærkere fællesskabsfølelse i samfundet.

I stedet for at lade politi og parkeringsvagter udføre arbejdet lægger man det ud til hele befolkningen. Med et moderne udtryk kaldes det “crowdsourcing” – og det er allerede meget udbredt i mange brancher, så hvorfor ikke også her?

Man skal naturligvis motivere folk med en provisionsordning, så alle anmeldelser der udløser en bøde og dermed en indtægt til “fælleskassen”, ville give 10% i provision til anmelderen. Indtægten skal selvfølgelig beskattes.

Forskellen på at lade folket og ikke myndighederne udføre opgaverne, er at det vil skabe en stærk fællesskabsfølelse – en følelse af at vi alle er i samme båd, at vi passer på hinanden.

Nogen vil måske hævde at det da ikke er særlig rart at tænke på at naboen, eller tilfældigt forbipasserende pludselig kan være angiver, men tænk på, at det kan du jo også? Det er lige for alle. Det er fair og rimeligt.

Og hvis du ikke gør noget ulovligt, kan der jo ikke ske noget ved det, vel? For du har jo ikke noget at skjule vel? Så hvis du har noget imod ideen, må det jo næsten betyde at du ikke har rent mel i posen. For der må naturligvis stikke noget under, hvis behovet for en privatsfære er vigtigere end fællesskabet og kassen?

Tænk hvad man ikke kunne få for de ekstra inddrevne midler? Eksempelvis flere offentligt ansatte til at behandle anmeldelser, så provisionen bliver hurtigere udbetalt.

Og se hvor godt det fungerer i skoler og børnehaver – her er børnene overvåget og pædagogerne rapporterer uafladeligt til forældrene.

Og børn i vores samfund har aldrig haft det bedre, hverken mentalt, emotionelt eller fysisk – vel?

De stortrives med aldrig at have privatliv, og bliver tilvænnet tidligt, så problemet med de få outsidere der stadig ønsker privatliv, bliver mindre og mindre.

Det er naturligvis frivilligt om man vil deltage som anmelder, men folk der ikke har anmeldt nogen i længere tid, vil selv blive anmeldt og undersøgt, for det kan man nemt indbygge i systemet – på samme måde som jobnet.dk holder øje med om ledige udfylder 2 ansøgninger om ugen, eller som bankerne overvåger alle deres kunders transaktioner og holder øje med usædvanlige bevægelser og ringer til dem, eller spærrer deres konti, hvis noget mistænkeligt foregår.

Som tidligere justitsminister Hækkerup sagde: ”Uden tryghed, ingen frihed. Det følger logisk heraf, at med overvågning stiger friheden”.

Kort efter skiftede han pludselig job til Direktør i Bryggeriforeningen, hvor han blandt andet skal træne unge i at drikke mere alkohol.

Af og til ser man i boligområder skilte med “Nabohjælp” – så det er jo næsten allerede sat i gang. Mit forslag kræver blot nogle få “opstramninger”.

Krig er fred, som George Orwell påpegede? Eller var han ironisk?, overvågning er frihed, naboanmeldelser er kærlighed og tryghed. Mistillid er tillid.

Forældre holder jo også øje med deres børn på legepladsen fordi de holder af dem, for at de ikke skal komme til skade. Det er ægte kærlighed. Ikke sandt?

Jeg må nok hellere afslutningsvis gentage at dette tankeeksperiment ikke er ment alvorligt. 

Det er satire. Kan du huske det ord? SATIRE.

Problemet er at jeg lever i en tid der er så rablende vanvittig, at det desværre er nødvendigt at gøre opmærksom på det. For der kunne sikkert være nogen der tror jeg mener det alvorligt, og det er jo tydeligt at der er nogen der synes det er en god idé.

Og et endnu større problem er at det faktisk stort set allerede er implementeret, så det er kun crowdsourcing elementet der er nyt.

Og det skal stoppes.

Crede et Vicisti – Tro og Vind