BlogMission Burhøne

Tid, nervøsitet og drømmetydning

Dagens temaer er tid, nervøsitet og drømmetydning.

Den sidste tid har jeg gentagne gange hævdet, at jeg vil skrive om tid og nervøsitet.

Men hver gang kom der noget andet i vejen. I dag vil jeg prøve at holde opmærksomheden på emnerne og få det nedfældet.

Men inden da, vil jeg lige gengive et citat af Carl Jung, som jeg finder klogt og indsigtsfuldt.

“Until you make the unconscious conscious, it will direct your life and you will call it fate.”

– Carl Jung

Men tilbage til de tanker jeg gjorde mig om tiden.

Jeg oplevede, for ganske nyligt, nærmere bestemt sidste weekend, da jeg tænkte tilbage på en dejlig lille ferietur jeg havde med to mennesker der står mig nær, følelsen af at det var ganske lang tid siden vi havde haft oplevelsen. Jeg kunne ikke få det til at passe, at der kun var gået to uger, og jeg åbnede en kalender, og jeg checkede datoer på mine billeder og kvitteringer, og der var ingen tvivl. Kun to uger.

Det er noget helt andet med almindelige dage, hvor jeg ofte føler det modsatte, at dagene går hurtigt og forsvinder mellem fingrene på mig.

Og det fører mig videre til det andet emne, nervøsiteten, eller mangel på denne, over at jeg ikke tjener penge lige nu.

Så jeg tænker at det snart må være på tide at gå i panik. Eller jeg kan vælge i god ro og orden, at begynde forberedelserne på næste fase, at overveje hvordan jeg skal skrabe penge sammen igen. En gammel pengepuger som mig går ikke i betalingsstandsning foreløbig, men det er mere det psykiske ubehag ved at se min “formue” blive mindre.

Og det fører mig videre til min nyeste “hobby”, drømmetydning. Mit problem er at jeg sjældent kan huske hvad jeg drømmer, men nu har jeg sat mig for at øve mig i det.

I aftes placerede jeg en lille notesblok og et skriveredskab så tæt på, at jeg let kunne få fat i det, skulle jeg vågne op med drømme i erindringen.

Jeg lavede 3 noter, og to af dem relaterer til en branche jeg i tidernes morgen arbejdede i og en person jeg, i samme branche, arbejdede for, og som også, i en periode fungerede som en slags lærer, eller mentor, om man vil.

Den 3. note kan jeg ikke læse. Jeg har en frygtelig håndskrift og den bliver ikke smukkere midt om natten.

I går skrev jeg om en drøm, der handlede om min kasket, som jeg aldrig går med, blæste af, og jeg sprintede efter den, men kunne aldrig fange den.

Angiveligt tolkede Jung aldrig sine patienters drømme, men lod dem selv konkludere hvad de betød. Det er personligt og individuelt.

Det er også meget vigtigt at det forbliver personligt, ellers åbner man op for andres projektioner og manipulationer.

Og til det formål har vi allerede Danmarks Radio og andre til formålet skabte medier, der mesterligt planter historier i befolkningens underbevidsthed, så de til sidst tror det er deres egne tanker.

Her er endnu et relevant citat af Carl Jung:

“If the path before you is clear, you’re probably on someone else’s.”

I går så jeg et ret sjovt Tweet fra min ven Elon Musk – ham med elbilerne og rumraketterne. Han delte et billede af en baseballkasket med ordene “Make Orwell Fiction Again”.

Måske er jeg bare uforbederlig optimist, men jeg synes der er en stigende opmærksomhed på at verden bliver mere og mere totalitær. Det har taget sin tid, men det giver da håb.

Og i morges så jeg en fb post fra en advokat, Erbil G E Kaya, som jeg vil anbefale at man finder og støtter, for han skriver klogt og fornuftigt, og her et par uddrag:

“De seneste år har den danske retsstat oplevet en række store skandaler som Mink-sagen, Instruks-sagen, Tibet-sagen, Slette-sagen, FE-sagen og mit helt eget hjertebarn Ahmed Samsam-sagen, fordi jeg er advokat på sagen og derfor er så indigneret og forfærdet over retsstatens totale fallit og sammenbrud. Disse er konkrete sager, men det sammenholdt med de seneste års mange lovgivningsmæssige forringelser i retssikkerheden får langsomt men sikkert retsstaten til at erodere indefra. Skandalerne er ikke længere tilfældigheder, men udtryk for, at den retsstat vi kendte ikke længere består.”

“Alt dette kan kun lade sig gøre, fordi befolkningen sover. Retsstaten er ikke naturgivet.”

Til sidst vil jeg kommentere det vedhæftede billede. Det er afsluttet og gider ikke bruge mere tid på det, men vil gerne fortsætte med at udforske det abstrakte. Det er min første abstraktion, inspireret af en sten der ligger i en bølgebryder ved Liseleje strand, men billedet ligner den slet ikke, og har kun fungeret som forlæg.

Og til ALLERsidst endnu et citat fra Jung:

“Depression is like a woman in black. If she turns up, don’t shoo her away. Invite her in, offer her a seat, treat her like a guest and listen to what she wants to say.”

Crede et Vicisti – Tro og Vind