BlogSurrender

Jeg overgiver mig

Michael Alan Singer grundlagde software firmaet Medical Manager.

Det startede da han i 1977 købte en TRS-80 Model 1 computer med 16K hukommelse, og lærte sig selv at programmere.

Han udviklede forskellige software løsninger, men specialiserede sig i at udvikle systemer der kunne hjælpe praktiserende læger med at digitalisere deres journaler, recepter og komplicerede forsikringsforhold.

Efter en række fusioner og opkøb, blev virksomheden en del af WebMD.

Da Singer trak sig tilbage i 2005, var han vicedirektør, leder af research and development, og software arkitekt. Virksomheden havde 2300 ansatte.

Anklagerne

3. september 2003 blev Michael Singer ringet op af en kvindelig medarbejder. Hun lød oprevet og fortalte at WebMD, havde besøg af 12-15 bevæbnede agenter fra FBI og det lokale politi var også tilstede. Alt var afspærret og telefonerne var blevet lukket. Det samme var sket for afdelingerne i New Jersey og Tampa. Agenterne havde en retskendelse der gav dem tilladelse til at fjerne computere og dokumenter.

Hele ledelsen i WebMD, blev anklaget for at have begået ulovligheder og det blev starten på en næsten 7 år lang sag.

Sagen sluttede med at alle anklager blev frafaldet og ledelsen frifundet. Det viste sig at en ansat i virksomheden var blevet taget for økonomisk svindel og han forsøgte at lave en aftale med myndighederne, for at reducere sin egen straf.

Men Singer valgte tidligt i forløbet at trække sig tilbage, for ikke at belaste WebMD under den lange retssag.

Han helligede sig livet som forfatter, og i 2007 udkom bogen The Untethered Soul. Den nåede New York Times best seller liste.

De fleste mennesker ville være stærkt oprevet og stresset i sådan en situation. Men Michael Singer hvilede i det livet bragte og på trods af den usikkerhed den uafklarede sag skabte, kunne han stadig skrive.

I 2015 udkom Singers næste bog, The Surrender Experiment.

Jeg overgiver mig også

Det er disse bøger der har inspireret mig til at starte dette projekt.

Sidste år lavede jeg et ingen-brok i 21 dage eksperiment. Du kan læse mere om det her

Det var et sjovt projekt, men allerede inden det startede, var jeg meget mere interesseret i tankerne, end i ordene der kommer ud af min mund.

Og Singers bøger handler netop om dette. Hvad er det for en “stemme” man hører og hvem er det der lægger mærke til den. Hvis man da gør det. Og hvordan får man den til at tie stille.

Derfor har jeg besluttet at starte mit eget Surrender Experiment. Ja det har faktisk været i gang i lang tid, men nu vil jeg også forsøge at skrive om det.

Jeg indrømmer at jeg ikke er helt sikker på at jeg har forstået hvad “overgivelse” betyder, men jeg tror jeg har en ide. Men netop det at skrive om det, tvinger mig til at undersøge det nærmere.

To be continued …