BlogMission Burhøne

Det var jer der begyndte

Hvilken røverhistorie skal jeg digte i dag? Der er frit valg på alle hylder – også den øverste.

Den objektive sandhed, historiske fakta, videnskabelige principper – betyder tilsyneladende intet. Og dog – selvfølgelig gør de det.

D. 3. januar 2020, hørte jeg for første gang mig selv omtalt som en “livskunstner”.

Jeg anede ærligt talt ikke hvad det betød, så jeg slog det op – som jeg ofte gør.

Det betyder ganske enkelt: “En person der forstår at få det bedste ud af sit liv.”

Jeg husker datoen fordi jeg havde et møde med en coach, da der var emner jeg ønskede at drøfte med en sparringspartner. Og det var coachen, der brugte ordet “livskunstner”.

Jeg erindrer den overordentligt morsomme tv-serie der på dansk hed “Halløj på badehotellet”, på originalsproget “Fawlty Towers”, skrevet og spillet af John Cleese, med flere. Cleese er en af de personer i verden, der holder mit humør og troen på menneskeheden oppe.

Jeg tænker specifikt på det afsnit hvor hotellet Fawlty Towers, får besøg af tyske gæster og Basil Fawlty tidligere i historien har slået hovedet under en brandslukningsøvelse, og blevet indlagt med formodet hjernerystelse, men er stukket af fra hospitalet, for at tage tilbage til sit hotel og passe sit arbejde. Men slaget har gjort ham omtåget, uklar og forvirret. Og da de tyske gæster ankommer, udspiller der sig en række pinlige episoder, da Fawlty begynder at nævne 2. verdenskrig og de gamle konflikter mellem de to nationer.

I en scene hvor Basil Fawlty i sin forvirring og en række upassende bemærkninger om krigen, har gjort de tyske gæster meget vrede og kede af det, og bragt kvinderne til gråd, udbryder en gæsterne i raseri, at han skal stoppe. Basil svarer, at det da var dem der startede. En af de tyske gæster svarer, “Nej, det var ikke os der startede”. Og Basil kommer med den klassiske replik: “Yes, you did, you invaded Poland”. På dansk: “Jo I startede, I invaderede Polen.”

I 1930’erne producerede den tyske Nationalsocialistiske propagandaafdeling filmen “Der ewige Jude” – en grov nedladende forvrængning af det jødiske folk, som man blandt meget andet brugte til at skabe modvilje og had til en befolkning man ønskede at udrydde.

Mange troede på fortællingen, og resten blev en trist historie.

Det var ikke Adolf Hitler der opfandt hadet til jøder, det eksisterede allerede i bedste velgående. Jeg må indrømme at jeg ikke forstår hvorfor – helt bogstavelig, hvor hadet kommer fra, for jeg har ikke undersøgt det nærmere. Men det er tilsyneladende en meget gammel historie.

Men i går skrev jeg at jeg ikke kan finde historisk dokumentation for at der nogensinde har eksisteret en Palestinensisk stat, men blot et område der engang var en del af det Osmanniske rige. Derfor er noget af konflikten i området, tilsyneladende blot en historie opfundet for at retfærdiggøre fjendtlige handlinger.

Ville det ikke være nemmere blot at indrømme, at man ikke kan lide jøder. Så slipper man for at bruge energi på at opfinde årsager, der kan retfærdiggøre hadet.

Der er store fordele ved krige. Mange tjener gode penge på de behov der opstår. Traditionelt bliver siddende politikere mere populære i meningsmålingerne, fordi befolkningen samles i støtte til en defineret og synlig trussel. Det fjerner også fokus fra andre problemer i samfundet, der pludselig synes ubetydelige, hvilket også er fordelagtigt for magthaverne.

Det behøver ikke være en krig mod et andet land eller en befolkningsgruppe, det kan også være en virus der kan bruges til samme formål. Og villigheden til at udstøde og udskamme mennesker der ikke ønsker at tilpasse sig, ligger lige under overfladen, klar til at udfolde sig.

I Australien byggede man angiveligt lejre, og internerede mennesker der ikke ønskede at lade sig teste for Sars-Cov 2. Det var 2020/21 – ikke 1933-45

Propaganda virker stadig og lever i bedste velgående, endda bedre og mere effektivt end nogensinde.

Som livskunstner går jeg jo og tænker på hvordan jeg kan få det bedste ud af mit liv, i denne på mange måder kedelige tid.

D. 3. januar 2020, i et lille hyggeligt rum i Hellerup, kunne jeg ikke vide at ca. 2,5 måned senere ville verden blive vanvittig over en virus der var helt ufarlig for langt de fleste og overlevedes af 99,7% i gennemsnit.

Jeg er på mange måder taknemmelig for oplevelsen, for den styrkede mig, den bragte mig i kontakt med sider af mig selv som jeg i dag er meget stolt af. Jeg er ikke blevet en bitter nihilistisk gammel mand, der ikke tror på livet, og det glæder jeg mig over.

Men jeg er ikke naiv. Jeg frygter mest af alt totalitære ideologier, der ikke ønsker at skabe plads til andre tanker. Det kan være kommunisme, islam, fascisme og tilsvarende nært beslægtede tankesæt. Og nu ved jeg at mange desværre er mere end villige til at støtte disse, og derfor er det vigtigt at vi taler frit og åbent så vi opdager det i god tid.

Crede et Vicisti – Tro og Vind