Jeg føler mig så ubetydelig
Jeg føler mig så ubetydelig, når jeg kigger ud af mit vindue og ser himlen, der lysner denne tidlige søndag morgen.
Jeg har igen installeret en månefaseapp og finder tilfredstillelse ved at holde øje med at den ydre verden stemmer overens med det app’en fortæller mig.
Jeg kan godt føle mig lidt som herren, der tager sit lommeur op af vestelommen, kigger på rådhusuret i byen, nikker tilfreds, da han bekræfter, at urene stemmer overens.
Så er der da noget, man kan regne med. Der er orden i tingene.
Fra mit vindue kan jeg se planeterne Venus og Jupiter. Lad mig melde ærligt ud. Jeg hører til dem, der mener at jorden er rund og at der har været mennesker på månen.
Jeg ved ikke om det er Venus og Jupiter, men det fortæller applikationen. Og den vælger jeg at tro på.
En gang var jeg det man kaldte frihedskæmper. Det var under virusdagene, og jeg var en tastaturkriger, men deltog også i fredelige demonstrationer på gaderne.
Det er jeg ikke mere, og dog, så kæmper jeg en anden kamp, der har nogenlunde samme formål.
Der er stadig behov for at kæmpe, for de kræfter der manipulerede befolkningen, er der stadig. Virussen er bare skiftet ud med noget andet, men målet er tilsyneladende det samme. Kontrol.
Buckminster Fuller sagde ordene: Man ændrer aldrig tingene ved at bekæmpe den eksisterende virkelighed. Man skaber et alternativ og gør det gamle paradigme forældet og overflødigt. Man skal huske at bygge nye alternativer, for hvor skal man ellers gå hen når det gamle falder sammen? Eller rettere, det gamle falder sammen når folk vælger at gå et andet sted hen.
Jeg vil gerne sige tak til dem, der kæmper videre derude. Jeg har valgt en anden “kamp” – den indre og den er ikke mindre besværlig.
Jeg har erfaret hvor svært det er at ændre mine tanker, indre dialoger – kort sagt, den støj der fylder mit sind. Men jeg er fast besluttet på at det skal ske.
Det er så nemt at mene og fortælle hvad andre skal gøre og tænke. Men når jeg ikke engang selv kan bestemme, bør jeg gå i tænkeboks.
Hvordan kan jeg tro at jeg kan påvirke andres tanker, når jeg har så svært ved at påvirke mine egne? Og sandt at sige er jeg ikke interesseret i at påvirke andre, jeg er blot bekymret for mine egne rettigheder. der langsomt reduceres, blandt andet fordi så mange er påvirkelige og løber med.
Jeg føler ikke, jeg har svigtet kampen ved at sidde tilsyneladende passivt i meditation og øve mig i at tænke. Man skal ikke undervurdere tankens kraft. Tanker bliver til ord og handlinger. De bliver til væren. Det er væren der skaber.
Jeg vedhæfter to billeder. Det ene er et screendump fra min telefon, det andet er et foto af virkeligheden. Meget svagt kan man se Venus og Jupiter. Jeg er den gule mand der står lige der i midten og kigger ud af vinduet.
Crede et Vicisti – Tro og Vind
