Er frihed og frihed det samme?

Hvad skal det gøre godt for? Hvad skal jeg bruge det til? Spørgsmålene blev stillet til mig, og de var rettet mod min vedholdende interesse for den spirituelle verden.

Når jeg kigger på mit lydbogsbibliotek, er der ikke en knaldroman i sigte.

Misforstå mig ikke, jeg har ikke noget imod en god krimi, men vil foretrække at se den på tv. 

Meget apropos har jeg lige set og skrevet om et afsnit af kriminalinspektør Barnaby, eller rettere Midsomer Murders, og jeg har for nyligt set de gamle tv indspilninger fra 1974 af G. K. Chesterton’s noveller om Father Brown. En katolsk præst der også er amatørdetektiv, som løber ind i det ene mord efter det andet og han afslører gerningsmanden hver gang.

Jeg mødte Chesterton i min søgen, og han skrev en hel del om kristendommen og katolicismen, og var desuden stor inspiration for C. S. Lewis, der også skrev om disse emner.

Måske kan jeg også kalde mig amatørdetektiv? Jeg forsøger at løse meget store mysterier. 

Hvordan er universet opstået? Er der flere universer? Hvordan er de skabt? Hvad ville Jesus og Buddha tale om, hvis de mødtes over en kop kaffe og en høj snegl fra Meny?

Hvad er bøn? Hvad er forskellen på bøn og meditation, hvis der er nogen? Er der nogen der hører bønnen? Er der en Gud? Er Gud det samme som bevidsthed? Hvad er helligånden? Er helligånden bevidsthed? Hvordan slukker jeg støjen, så jeg kan høre hvad der bliver sagt? Har Neville Goddard ret i sin påstand om at jeg selv er skaberen, og der er ingen der lytter derude? Kan man tilgive bare ved at sige at man tilgiver? Hvordan giver man slip, sådan rigtig slip? Genopstod Jesus fra de døde, eller er det blot en metafor? Hvad er frihed? Er frihed begrænsning? Er frihed kun noget værd hvis man er fri til at fravælge den.

Det er faktisk ikke hele sandheden, at der ikke er kriminalstof i mit lydbogsbibliotek.

En af de allerførste bøger jeg købte, var en helt ny indlæsning af Arthur Conan Doyles samlede værker om detektiven Sherlock Holmes. Jeg købte den primært fordi de blev indtalt af Stephen Fry, der selv er meget fascineret af den fiktive Holmes karakter, og han er, efter min mening, perfekt til opgaven. Jeg er siden blevet lidt træt af Fry, på grund af hans politiske korrekthed, men jeg kan rumme det, og hans manglende dømmekraft gør ham ikke til en ringere skuespiller.

Jeg havde, og har vel, men jeg tror ikke han er aktiv mere, en buddhistisk lærer der hedder Lama Ole Nydahl, og han sagde: “Husk at du ikke kun skal forbruge buddhisme, du skal også producere.”

Og jeg hørte Karen Armstrong sige, at det ikke handler om blot at tro, men om at praktisere, altså hårdt vedholdende arbejde med at afskaffe egoet, udvikle medfølelse, give slip og alt det andet. Det er en færdighed, som at lære at spille golf, eller at danse ballet. Du kan ikke trække evnen i en automat, der skal arbejdes og trænes hårdt og vedholdende. 

Og jeg gentager et af trappistmunken Thomas Mertons berømte citater da han gik ind i klosteret The Abbey of Gethsemane: “Brother Matthew locked the gate behind me and suddenly I was enclosed in the four walls of my newfound freedom.”

Blandt Sherlock Holmes aficionados er der vist ret bred enighed om, at den ultimative fortolkning af Holmes filmatiseringer, blev udført af Jeremy Brett i Granada Televisions produktioner fra 1984-94. Jeg har ikke set alle Sherlock Holmes fortolkninger, men jeg er også begejstret for Jeremy Brett.

Jeg har forsøgt at lytte til St. Thomas Aquinas, en italiensk teolog, der gjorde et ihærdigt forsøg på at beskrive hvad Gud er. Det var først da jeg hørte Bishop Robert Barrons beskrivelse af Aquinas beskrivelse, som jeg heller ikke fattede, men det var så komplekst at jeg spidsede ører. Jeg har købt den korte udgave af Aquinas enorme værk Summa Theologica, men også den har jeg problemer med. Men det positive er at det er komplekst, ikke noget pjat med at “Gud er en gammel mand med stort skæg der sidder bag en sky og holder øje med dig og straffer dig hvis du gør noget forkert, og som sjovt nok mener det samme som mig, så du kan lige så adlyde mig … “

Forleden dag så jeg tilfældigt et klip med entertaineren Casper Christensen, der angiveligt har fundet Jesus og er begyndt at gå i kirke. I det korte klip fortalte han, at når han i gamle dage væltede hjem fra byture i enorme branderter, var der stor og bred opbakning til hans adfærd med druk og utroskab med mere.

Men hans nyfundne tro, nyder ikke samme opbakning fra befolkningen og han bliver mødt af nedladende bemærkninger. Man skulle ellers tro at et land med en befolkning der uden at kny, accepterer verdens højeste skatter og afgifter, en kontinuerlig formindskelse af privatliv, overvågning af banktransaktioner, kameraer på gader og stræder og politikere der forsøger at indføre en ny endnu mere ekstrem overvågning, samkøring af sundhedsdata og alt andet privat kommunikation og med brug af moderne teknologi ønsker at spore “mistænkelig adfærd” – kort sagt, ønsker at skabe et samfund uden ret til privatliv, og at folk for få år siden accepterede de mest absurde indgreb i deres liv, på grund af en ufarlig virus der overlevedes gennemsnitligt af 99,7%, ville udvise forståelse for folk der ønsker at leve efter nogle ret restriktive principper,  der godt nok er udviklet for et par tusinde år siden.

Men sådan er det åbenbart ikke.

Men Sherlock, hvorfor er du så bekymret for den politiske kontrol, når du lige har hævdet at indespærring i et kloster er lig med frihed? Måske har folk det bedre i et lommepenge-samfund, med total overvågning?

Elementært kære Watson: Det handler vel om tankekontrol. Ønsker man at gå i kloster, er der ingen der siger det skal være katolsk. Måske foretrækker man et zen kloster et sted i Japan, eller et kristent ortodokst kloster på Mount Athos? Desuden er man ikke indespærret, og kan forlade klosteret hvis man ønsker.

At søge stilheden for at undersøge bevidstheden om, eller bag tankerne, eller, om man vil Gud, er uendeligt meget større end at leve i et samfund hvor magthaverne skræmmer folk med krige og sygdomme, konfiskerer deres penge så de bliver afhængige, ufrie og apatiske.

Overvågning handler om kontrol af tanker og adfærd, motiveret af magt og økonomi. Det kan religioner også bruges til, og bliver brugt til, men jeg foretrækker muligheden for at vælge og jeg foretrækker at kunne hæve mine penge, og skrive et brev, uden at Gud, eller politikere, læser med.

Magten frygter mennesker, der søger stilhed og bevidsthed.

De kan gennemskue og lader sig ikke så let manipulere. Derfor er disciplin og disciplin, ikke det samme. Og begrænsning kan føre til begrænsning, men det kan også føre til frihed.

Og hva’ med mysterierne? Hvordan går det med dem, Sherlock?

Stilhed udvider, frygt indskrænker. Stilhed er fundamentalt. Men det er ikke let.

Det er alt hvad jeg kan sige lige nu, men historien fortsætter.

Til Sherlock Holmes nørder, vil jeg blot sige, at såvidt jeg er orienteret, og korriger mig hvis det er forkert, så forekommer udtrykket “Elementært kære Watson” aldrig i Conan Doyles historier. Det må være noget der stammer fra en filmatisering, eller en anden fri fortolkning.

Fortsættes i næste afsnit …

Crede et Vicisti – Tro og Vind