Er jeg tilstrækkelig intens?
I går skrev jeg om et dejligt møde hos en ven i Hornbæk, og jeg fortsætter hvor jeg slap. Vi drøftede vores fælles interesse. Hvad er vores fælles interesse og hvad kan man kalde den?
Frekvensjustering? Mirakelsøgning? Menneskelig udvikling? Mythbusters? nå nej den er taget …
Sportsinteresserede eller lystfiskere har det nemmere.
Hvad interesserer du dig for? Svar: Fodbold.
Hvem holder du med? Svar: AGF – men jeg følger også med i Bundesligaen!
Eller svar: “Lystfiskeri – mest flue!”
Vi andre svarer måske: “Jeg forsøger at forstå at jeg ikke er mine tanker, men interesserer mig mere for det bevidsthedsfelt de optræder i.”
Men min ven gav mig et kompliment og sagde: “du er dedikeret, du vil det her” – eller noget i den retning. Og det gjorde mig da også glad og boostede mit ego – nå, nej ikke det.
Men jeg tænkte, at det er da sandt at jeg har brugt meget tid på emnet. Og så var det, at tanken indsneg sig. Burde jeg ikke være nået længere så? Hvad mener jeg med “længere”?
Ja jeg mener jeg skulle være i stand til at ændre min puls, levitere, bøje skeer, læse tanker? Og meget mere. Men det kan jeg ikke.
Det fik mig til at overveje intensiteten. Man kan jo godt gå i fitness-klubben, og udføre en masse øvelser på de fine maskiner, men komme til at sætte for lette vægte på, så der ikke sker så meget udvikling af muskulaturen, eller holde for lange pauser mellem øvelserne, hvor man doom-scroller på telefonen, eller sender billeder fra fitness centeret til social media platforme.
Jeg har ingen svar, jeg kom bare til at tænke på det efter mødet i Hornbæk.
Der er noget fascinerende ved mennesker, der sætter alt til side for et mål.
Forleden så jeg en video om nogle kartusianermunke i Spanien, der bogstaveligt bliver låst inde og lever størstedelen af tiden i stilhed og isolation og bøn. Fascinerende, men ikke noget for mig.
Og apropos at sprede sin opmærksomhed, downloadede jeg en app med biblen. Jeg skriver jo uafladeligt om mirakler, og så opdagede jeg at det hævdes at Jesus udførte 37 mirakler i sin korte levetid. Så jeg må vide mere om ham.
At skifte fokus kan tilskrives en sund nysgerrighed, men også være kontraproduktivt fordi man spreder sin energi, eller det kan være en ubevidst handling med det formål at selvsabotere og holde sig på et komfortabelt niveau? Jeg har ingen svar – kun spørgsmål.
Crede et Vicisti – Tro og Vind