BlogMission Burhøne

På tur med raketten

Jeg fik tanken, at jeg måske har noget til fælles med Elon Musk i denne tid. Han ønsker tilsyneladende også at blive multi planetarisk. Og det er selvfølgelig skrevet med et glimt i øjet.

Jeg bliver her i sofaen, hvor en stor del af mit liv foregår.

I nat testede jeg mine nyligt formulerede affirmationer, der er stærkt inspireret af Joe Dispenzas arbejde.

Men de er formuleret med mine egne ord og jeg har selv indtalt dem. Det er “work-in-progress” – igangværende arbejde, og heldigvis er det nemt at ændre og tilføje og fjerne nye lydklip efter behov.

I bogen Becoming Supernatural, lægger Dispenza vægt på at meditere på energicentrene – også kaldet chakraerne.

Især de tre nederste, dem der handler om overlevelse, forplantning etc. Det er her de tunge energier ligger. Er energien stagneret, kan det skyldes årsager som sexuelle udfordringer, traumer, skyld, skam, kontrolbehov, ego, etc.

Årsagerne kan sikkert være mange – fra dette liv, eller tidligere inkarnationer – det lader ikke til at være så vigtigt. Det vigtige er at få dem frem i lyset og frigøre energien.

Hvordan? Bevidsthed, opmærksomhed, lys. Dyb meditation, ned på de lave hjernefrekvenser – alpha, theta osv. Do the work og der er helt givet mange måder.

Jeg oplever en følelse af “udflydning”, “sammensmeltning” – at grænserne mellem mig og feltet ikke længere er så klart defineret, og jeg oplever en behagelig følelse af afslappethed og varme i den region. I morges, da jeg mediterede, følte jeg at havde flyttet noget ind i midten af mig, noget der før var udenpå. Jeg ved godt at det lyder kryptisk, ja måske endda som vrøvl, men det er svært at sætte ord på. Og det behøver man jo heller ikke.

Og ideen om kvantefeltet åbner en masse nye muligheder, selvom tanken ikke er ny for mig, er den det måske alligevel?

Men for lige at vende tilbage til den multi planetariske tanke, så har jeg den følelse at jeg forsøger at “lette”, eller flygte, om man vil, fra en verden jeg ikke længere finder interessant. En verden af frygt, angst, begrænsninger – hvor magtmennesker forsøger at tiltvinge sig kontrollen over befolkninger. Det er der ikke noget nyt i, men min træthed er blevet større. Jeg må væk. Men det kræver store løfteraketter for tiltrækningskraften er stor, og som al forskning og udvikling, er der mange fejl, det kræver mange forsøg og mange af raketterne vælter og eksploderer.

Jeg er ikke sikker på at jeg helt forstår Elons ide om at flytte til en anden planet, hvis det er tanken. Men jeg tror jeg forstår hans ide om at sætte sig mål der er så fantastiske at selvom man ikke når dem, er man stadig blevet meget klogere.

Men hvis ubevidste magtmennesker flytter til en anden planet, vil de vel bare starte forfra der – så hvorfor flytte?

Nu ikke mere om raketter, selvom det unægteligt er et fascinerende emne.

I går så jeg en hel del interviews med Rosalind Picard, professor ved MIT, der fortæller om hendes vej fra ateist til kristen. Hun så ned på religiøse mennesker, men med tiden mødte hun mange virkelig kloge folk som hun respekterede dybt, men som også var kristne. Det forstod hun ikke, men besluttede sig for at læse biblen, for det var vel det mindste man kunne gøre når man nu brugte energi på at nedgøre den, og dem der levede efter den.

En spændende historie, der ikke er unik, heller ikke blandt videnskabsfolk, fra ateist til kristen.

Jeg overvejer at begynde at læse biblen, det er ikke første gang, men i går fandt jeg nogle gode korte forklaringer på hvordan biblen er bygget op, og dem så jeg, og det var virkelig interessant.

Jeg beklager hvis det var en usammenhængende historie, men jeg har faktisk været på rejse i rummet, så jeg må være undskyldt.

“Nu går jeg op og lægger mig Hans Christian” 🙂

Crede et Vicisti – Tro og Vind

Det vedhæftede billede er fra side 4 i Majbritte Ulrikkeholms bog “Skriv fra Sjælen”, hvor jeg selv skriver sidetal og maler høns, efter behov, og dem er der altid behov for.

Et lille relevant uddrag fra bogen: “Det vi var før vi blev påvirket og formet, det vi er bag den tillærte personlighed. Der er en uberørt kerne i os. … “